Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg har eksempler på forældre, der skjuler, at deres piger har været indlagt med en spiseforstyrrelse, fordi deres børn gerne vil være modeller«

Skrækhistorierne fra 90ernes modelverden med tændstiktynde teenagepiger i usle lejligheder klæber til modelbranchen. Meget er anderledes i dag, men presset er lige så stort. En del af ansvaret for den sunde model ligger hos forældrene, der er nødt til at tage ansvar og sige nej, siger modeldirektør.

»Jeg har eksempler på forældre, der kommer herind og skjuler, at deres piger har været indlagt på Bispebjerg eller Stolpegården med en spiseforstyrrelse, fordi deres børn gerne vil være modeller,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen, direktør for Unique Models.
»Jeg har eksempler på forældre, der kommer herind og skjuler, at deres piger har været indlagt på Bispebjerg eller Stolpegården med en spiseforstyrrelse, fordi deres børn gerne vil være modeller,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen, direktør for Unique Models.

Forleden bragte Berlingske et interview med den tidligere supermodel Alberte Clement Meldal, der fortæller om modellivets bagside i en lejlighed i Milano med tre andre teenagepiger og et forskruet forhold til mad.

»Realiteterne går først op for mig mange år senere. Men jeg begynder at få det dårligt, fordi jeg selvfølgelig reagerer på den utryghed, jeg oplever ved at være totalt overladt til mig selv. Flere af de andre piger havde det på samme måde, så vi kunne ikke rigtigt holde hinanden oppe, heller ikke selv om vi i den grad forsøgte at være hinandens familie. Men vi er sammen midt i en tilværelse, hvor mad fylder alt, alt for meget, og hvor vi drøner rundt med vores lange tynde ben i tynde nylonstrømper. Man spiser ikke, før man er lige ved at dejse om,« sagde Alberte Clement Meldal om perioden i Milano i 90erne i interviewet.

Den kritik afviser Jacqueline Friis-Mikkelsen, direktør for Unique Models, som har været med i en del år. For hende er branchen i dag anderledes på flere punkter..

»Udviklingen er gået i en positiv retning, hvis man sammenligner med dengang, da jeg kom på banen for 30 år siden. Der sendte man rask væk 15-årige piger til Paris og Milano, og det var på mange måder en anden tid,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Generelt er der er kommet mere kontrol i branchen, og hos Unique er det for eksempel helt standard procedure, at modeller under 18 år ikke rejser alene på deres første tur. I Paris og Milano er aldersgræserne for modeugens modeller nu 16 år, mens den i New York er 18. Der er altid en fra bureauet med, og forældrene er som regel også med i flyet sammen med portfolioen og modeldrømmene. Pigernes trivsel er en del af værdigrundlaget hos bureauet, siger Jacqueline Friis-Mikkelsen

Det er der en god grund til: Skønhedsidealet er blevet skubbet i årenes løb, og formerne er forsvundet.

Modellerne er blevet tyndere

Sammenligner man med tidligere, er tendensen generelt, at modellerne på de internationale catwalks bliver tyndere. I 80erne og 90erne havde Naomi Campbell, Brooke Shields og Claudia Schiffer mere på sidebenene, end modellerne har i dag.

»På den internationale catwalk er modellerne blevet tyndere. Det er et fact, og det kan alle jo se. Så ud fra et sundhedsperspektiv var topmodellerne i starten af 90erne større, end de er i dag,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Ifølge hende er Facebook, Instagram og Snapchat alle sammen platforme, der er med til at øge presset og fokus på udseendet. Branchen er forandret i takt med den digitale verdens indtog.

»Jeg skal love for, at de sociale medier har ændret branchen - der var vi nok en lille smule mere frie før. Presset er større og mere forfærdeligt i dag, derfor kræver det også mere af os som bureau, for at vi skal kunne håndtere hele det pres, som de unge er under i dag,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Det er Steen Ledsager, generalsekretær for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, helt enig i.

»De sociale medier har helt sikkert ikke gavnet. Man bliver eksponeret konstant, og bliver man ikke liket, så er man ikke så meget værd,« siger Steen Ledsager. »Man kan sige det sådan, at samfundets fokus er med til at stimulere spiseforstyrrelser.«

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade modtager flere opkald end tidligere, og det er særligt selvværdet, der bliver påvirket af perfekte kroppe i Instagramfeeden.

Skal man rykke normerne og idealet i modebranchen til det sundere, så er den bedste måde et samarbejde, forklarer Steen Ledsager. Senest har man indført sundhedstjek på modeugens 16-årige modeller, hvor tre ud af 43 modeller var i risikozonen for at udvikle spiseforstyrrelser. Steen Ledsager betegner tjekket som en succes, mest af alt fordi der har været stor samarbejdsvilje fra modeller, bureauer og modeugen.

Forældre dækker over spiseforstyrrelse

Sundheden er også på dagsordenen hos Unique. Fra det øjeblik, en pige træder ind over dørtærsklen, er der møder med en ernæringsekspert, et forældresamarbejde samt sundhedstjek på programmet. Et af punkterne i samarbejdsaftalen handler om, at forældre skal indberette uregelmæssigheder, der kan påvirke trivslen hos deres barn. Forældrenes ærlighed er alfa og omega, siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

»Jeg har eksempler på forældre, der kommer herind og skjuler, at deres piger har været indlagt på Bispebjerg eller Stolpegården med en spiseforstyrrelse, fordi deres børn gerne vil være modeller. For dem er det værste, hvis deres børn ikke kan blive modeller,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

I sådanne situationer er bureauerne »nødt til at være benhårde«, som hun formulerer det. Hun påpeger, at de fleste forældre er fornuftige og samarbejdsvillige, men at der fra tid til anden ligger en udfordring i at få forældrene til at sige nej til deres børn og dertilhørende modeldrømme.

Steen Ledsager mener også, at de voksne har et kæmpe ansvar. For pigerne er unge i en voksenverden, og det kan være svært for dem selv at sige fra.

»Denne her aldersgruppe er særligt udsat, fordi de unge piger søger efter deres identitet. Der er mange drømme om det, man gerne vil være,« siger Steen Ledsager.

Drømmen om at blive en succesfuld model er altoverskyggende. Derfor er forældresamarbejdet enormt vigtigt for bureauerne. Det fylder mere end tidligere, men hos Unique Models har man også mærket en udvikling i forældrenes vilje til at sige nej.

»Forældrene er blevet værre i takt med, at børn er det nye sort. Børn er noget, vi hylder. Men rigtig mange forældre finder det utroligt svært at »skuffe« deres unge mennesker – man vil gerne give dem det, de vil have, også selv om det kan have konsekvenser – det er som om, at det hårde stykke arbejde med at sige »nej« ikke er specielt tiltalende for nogle forældre – og det kan give kæmpe problemer senere i de unges liv,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Unique Models oplever nogle gange, at de er nødt til at sige nej, fordi forældrene ikke gør det.

»Det er en generel ting – man må ikke lyve, bare fordi ens barn vil noget. Man må ikke blive ked af det, fordi man siger nej til sit barn. Essensen er faktisk, at forældre skal til at tage noget mere ansvar. Det er generelt. Man skal kunne sige nej,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Det er ikke voldsomt mange piger, der bliver sorteret fra i sundhedstjekket og forældresamarbejdet. Men det sker.

»Man kan sige det sådan, at nogen har droppet os, fordi vi krævede, at de gik i en form for terapi og behandling, som de ikke ville i. En del af dem kan man se hos andre bureauer, der har et mindre stramt værdisæt,« siger modeldirektøren.

Det vil altid være svært at vide, hvornår en pige er syg eller mistrives, for alt er gråzoner og individuelt. Men det er endnu sværere, hvis samarbejdet ikke er der. Hvis en pige ikke spiser morgenmad i ti dage, eller bryder sammen efter et brud med sin kæreste, er det forældrene, der ser det.

»Vi kan aldrig komme til livs, at folk lyver. Man kan jo ikke se bulimi. Og det er derfor, at vi er afhængige af forældre, der har øjnene åbne. Der er altid nogen, der har en mistanke. Det kredser i virkeligheden om det samme: Man skal ikke holde noget inde, og man skal sige tingene, når man ved det,« siger Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.