Hvad har Allan Simonsen, Kähler-vasen og Citybois til fælles?

Hype kan tage os med storm og få os til at gøre ting, de fleste vil være flove over. Samtidig er hype et magtfuldt redskab, som kan forene folk i store fællesskaber.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De fandt på navnet i audition-køen og fik hurtigt 50.000 følgere på Facebook, hvor andre X Factor-deltagere fik omkring 5.000. Deres exit i semifinalen skabte ramaskrig blandt danske teenagepiger, men de kunne ånde lettet op.

Efter fem dage lå første single klar, og Bois’ fik, badet i pigeskrig, lov til at optræde med nummeret i Boxen i Herning på finaleaftenen i X Factor – længe før de tre finalister, der havde slået dem ud af programmet.

Vi taler om Citybois. 17-årige Anthon Knudtzon og 16-årige Thor Farlov fra Gentofte, hvis singler siden har solgt henholdsvis guld og platin og slået Justin Bieber på Apple Musics hitliste.

De har varmet op for One Direction, lavet deres eget TV-program, udgivet en EP med ni sange og lanceret deres egen Emoji-app med 13 unikke »citymojis«. Så det er ikke svært at forstå, at Citybois i år var blandt de nominerede til en Zulu Award i kategorien »Årets nye navn«.

Netop nu turnerer de charmerende by-drenge for anden gang rundt i Danmark til glæde for landets citygirls, hvoraf en – da hypen var størst – var villig til at betale 700 kroner for en lille plasticpose, Anthon og Thor havde åndet i.

Men selv om de to drenge lever boyband-drømmen, og anmelderne med tiden er blevet blidere, melder de små pip sig stadig. Små pip om, at Citybois ikke kan synge.

Samme realitet rammer kejseren med de nye klæder i H.C. Andersens eventyr.

Hype er en slags kollektiv magt

Titanic skibet blev offer for en del hype, men som de fleste ved, kunne den hype ikke hjælpe skibets kollision med et isbjerg.
Titanic skibet blev offer for en del hype, men som de fleste ved, kunne den hype ikke hjælpe skibets kollision med et isbjerg.

Hype kan få os til at se noget, der ikke er der, så vi tror på det og dyrker det i kult-lignende tilstande. Gennem historien har hype rodfæstet sig om både ideologier og religiøse vækkelser, mens fænomenet i dag er blevet fast inventar i den massekulturelle, kommercielle verden.

På engelsk lægger begrebet sig op ad ord som »craze« og »scare«, og på dansk er hype forbundet med korte døgnfluer, mens vi også har for vane at betegne hype som en slags feber – som da Danmark fik Allan Simonsen-feber under 10. sæson af »Vild med dans«.

Her stemte en skare af tilhængere fredag efter fredag den danske fodboldlegende videre i programmet, selv om han uden undtagelse havnede i bunden af pointskalaen. 48.000 tilsluttede sig »Vild med Allan«-støttesiden på Facebook, mens 44.000 tog modsatte parti i gruppen »Ud med Allan«.

Radioprogrammet Monte Carlo meldte sig også ind i kampen og opfordrede til SMS-storm for den tidligere landsholdsspiller, og for første gang i Vild med dans’ historie måtte pointsystemet ændres midt i en sæson. Maksimum fem stemmer pr. telefon og nye SMS-koder til Simonsen og partner Sophie Kruuse, der som følge af ændringen røg ud i semifinalen.

Hypens magt er til at tage og føle på, og opstanden er et eksempel på den adfærd, der sætter ind, når en hype får fat. Bjørn Schiermer, der er sociolog ved Københavns Universitet og forsker i populærkultur, ser hype som en kollektiv dynamik, der viser sig, når mange tager den samme genstand eller det samme fænomen til sig på samme tid.

»Det, der står i centrum for den kollektive bevidsthed, får ekstra intensitet og et tilskud af energi. Det vil sige, at en bestemt genstand eller et bestemt fænomen kan få en helt speciel fascinationskraft, og det er både positivt og negativt.«

»For attraktionen eller aversionen, man har mod fænomenet, bliver endnu vildere eller endnu frygteligere, og der kan ske det, at det sociale i hypen tager så hårdt fat i os, at vi kommer til at gøre ting, vi ellers ikke ville gøre,« siger han og påpeger, at hypens dynamik er magen til den, der sætter ind ved en heksejagt eller en personhetz.

Bjørn Schiermer karakteriserer hypen som noget, der kan pustes i gang eller opstå uforklarligt ud af en subkultur. Men hypes koger typisk kun i en kort periode.

»Der er en undtagelsesnatur over det at hype noget, som simpelthen er for intensiv. Hvis man ser på steder, hvor kollektive energier virkelig er fremherskende – for eksempel som på en festival – skabes her en form for intensitet, der på en eller anden måde karambolerer med det almindelige hverdagsliv, som kører i et lavere gear. På et tidspunkt får man nok,« mener sociologen.

»Døgnfluerne har fået et twist mere, fordi de eksploderer på de sociale medier. Dermed har hypen også fået en helt anden rækkevidde«

Kähler vasen, som både har været en stor succes, men også har været udsat for ironisering på diverse sociale medier.
Kähler vasen, som både har været en stor succes, men også har været udsat for ironisering på diverse sociale medier.

I 1958 havde en hype dog held med at fange os på en måde, der går over i historien. Hulahopringen blev opfundet og på bare fire måneder var der solgt intet mindre end 25 millioner i USA efterfulgt af 100 millioner internationalt. Det populære legetøj blev endda forbudt i Japan, da man mente, at hulahop-cirkulationerne kunne lede til uhensigtsmæssig adfærd.

Opfindelsen stammer fra to amerikanere i Los Angeles, der fik promoveret den ved at gå fra den ene legeplads til den anden for at vise børnene, hvordan hulahopringen skulle bruges. Plasticringen mistede først sin popularitet efter et årti og er nu blevet en sand legetøjsklassiker.

I dag, mere end 60 år senere, har sociale medier skruet op for hypens tempo, lyder det fra Louise Byg Kongsholm, der er direktør for PEJ-gruppen, også kaldet Scandinavian Trend Institute, og forfatter til »Trendsociologi v. 2.0«, en grundbog om trendforskning.

»Det er ikke, fordi vi hyper ting hyppigere, men de forskellige hypes har en helt anden hastighed og bliver meget større på kort tid. Døgnfluerne har fået et twist mere, fordi de eksploderer på de sociale medier. Dermed har hypen også fået en helt anden rækkevidde,« siger hun.

Se bare på Kählers kobberstribede jubilæumsvase, der fik Danmark til at gå bersærk én uge i august 2014, og ifølge brandingeksperter gav Kähler reklameværdi for et tocifret millionbeløb.

På Imercos webshop prøvede 16.000 at købe samme vase på samme tid, og firmaet sad tilbage med 3.000 ubesvarede opkald, da dagen var omme. Stormagasinet Salling i Aarhus havde sågar en særlig besked på telefonsvareren kørende, den dag stormen rasede.

»Drejer dit opkald sig om Kählers jubilæumsvase, kan vi oplyse, at den er udsolgt.«

Hypen var ikke til at forudse, selv om Kähler solgte vaserne i begrænset antal, og når man hører historien, kan det være svært at tro på, at hype kan være ødelæggende for et brand. Men sådan forholder det sig dog, mener norske Thomas Zöega Ramsøy, der er direktør i konsulentvirksomheden Neurons Inc., som bruger anvendt hjerneforskning til at rådgive virksomheder om bl.a. markedsføring. Han ser hype som et fænomen, der er tæt forbundet med hybris.

»Bagsiden ved hype i ekstreme tilfælde kan være, at man mister virkelighedssansen. Når produktet kører for godt, så skaber det en blindhed. Titanic var jo et eksempel på, at noget blev så hypet, at det mistede jordforbindelsen. Nu var der blevet lavet et skib, som ikke kunne synke, og der var så stærk en overbevisning omkring det, at ingen overhovedet stillede spørgsmålstegn ved det,« siger han.

»Det, der er hypet op i massekulturen, har et peak-moment, og så sidder vi nogle år efter og siger, kan du huske det der? Hvor var det fjollet«

Kayne West og Adidas samarbejde førte til skabelse af de særdeles hypede Yeezy sneakers.
Kayne West og Adidas samarbejde førte til skabelse af de særdeles hypede Yeezy sneakers.

Faren ved en ekstrem hype er også den mulige latterliggørelse, der kan følge med. De sociale medier var under »kählergate« ved at koge over af opslag, der gjorde grin med de vasehungrende danskere. Facebook bød på toiletkummer med kobberstriber, actionhelte i kamp for vasen og adskillige do it yourself-guides til dem, der ikke fik skaffet sig en.

En af de danskere, der fik sig en vase mellem hænderne, var TV-værten Lisbeth Østergaard, og hun afslørede i »Kender du typen«, der blev vist på DR1 i marts, at den kobberstribede darling nu er det, hun er mest flov over i sit hjem.

»Jeg vil ikke være en af dem, der gik amok over den vase – men det er jeg jo,« griner hun.

Lisbeth Østergaard var skrevet op til vasen i to butikker og er sikker på, at den bliver kommenteret, hvis den står fremme i dag, hvilket er ganske typisk, mener Thomas Zöega Ramsøy.

»Det, der er hypet op i massekulturen, har et peak-moment, og så sidder vi nogle år efter og siger, kan du huske det der? Hvor var det fjollet,« siger han.
Det er langtfra kun Kählervaser, der kan skabe undtagelsestilstand i forbrugerland.

Det samme kan Balmain-designertøj og Yeezy Boost-sneaks designet af Kayne West. Samme herre forårsagede et nedbrud på webshoppen hos det franske tøjmærke A.P.C i 2013, fordi han »designede« en helt almindelig hvid T-shirt, der kunne erhverves for 800 kroner. Det begrænsede antal blev revet væk sammen med resten af West-kollektionen. Men hvorfor dog?

Sociolog Bjørn Schiermer mener, at hypen for alvor lever, fordi vi er blevet individualister.

»Alle render rundt og føler sig frygtelig individuelle, men vælger alligevel de samme objekter, fordi det kollektive og sociale har en større magt over os, end vi egentlig er klar over. Hypen går på sin vis altid bag om ryggen på folk og opstår, når alle ønsker at skille sig ud på den samme måde,« siger han, og de mange sociale medier forstærker efter hans mening kun trangen til at hype, fordi vi bliver mere og mere forbundne i et stort fællesskab, selv når vi er alene.

»Sociale medier skaber grobund for stadigt mere voldelige hypes. Der er ingen forskel, når en gruppe teenagepiger går amok over, hvor lækre Citybois er, i en tråd på Facebook, og på det, der sker til koncerten. Måske er koncerten mere intensiv, men det er de samme mekanismer, der er på spil.«
Og netop Cityfans hører til i den målgruppe, der er mest påvirkelige af hypes, forklarer Bjørn Schiermer.

»Det er dem, der i virkeligheden forlanger mindst muligt af produktet selv. Det betyder dog ikke, at de ikke synes, Citybois er fede. De synes bare, de er fede, fordi alle deres venner synes, Citybois er fede. Og vi voksne er ikke nødvendigvis mere selvstændige. Når vi synes, noget er pænt eller fedt, så er det udtryk for det samme mønster.«

Om de kække Gentofte-drenge har noget at have hypen i, er vi, der står udenfor, nok ikke de rette til at svare på. Og uanset hvad, mener sociologen, at der er håb for generation Citybois, ligesom der har været det for så mange andre generationer før dem. Faktisk er han af den overbevisning, at det kan være en dannende oplevelse at gennemleve en hype.

»Jeg tror, de fleste af os har oplevelser omkring den tidlige pubertet, som knytter sig til en hype. Og når man én gang har oplevet, hvor udleveret man har været til en bestemt gruppedynamik, så bliver man en anelse bedre til at beherske sig næste gang.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.