Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de tre bedste fra modeugen i februar 2010

Modeugen er slut. Tak for det. Det var ikke en munter omgang, alt for meget gråt og sort og kedelighed. Men dog med få højdepunkter – og af og til en farveklat.

Efter nogle sæsoner, hvor Noirs show har været meget udstyr og kedeligt tøj, var mærket igen kun tøj – stadig i sort og meget smukt af slagsen.
Efter nogle sæsoner, hvor Noirs show har været meget udstyr og kedeligt tøj, var mærket igen kun tøj – stadig i sort og meget smukt af slagsen.

Mere lys!

Sagde Goethe før han døde.

Og det er såmænd ikke fordi det her handler om store tænkere eller nogens død, men efter en modeuge i København har man lyst til at råbe i kor med Goethe:

Mere lys! Mere liv! Flere farver! Mere mere mere!

Se billeder fra Modeugens shows i gallerierne til højre

Ikke alt det sikre sorte. Ikke alt det kedsommelige grå. Giv mig en guldcardigan, giv mig farver, giv mig opmuntring midt i en tid, der er så trist og tung. Når verden nu er faldet fra hinanden, når ingen har råd til noget, når krisen kradser, når Obama ikke var Messias, bare en veltalende politiker, når der er ikke er nogle lette løsninger og nogen måde at komme tilbage til 00’ernes sorgløshed, er der kun os selv tilbage. Vi har os selv – og den fest, vi har brug for, må vi selv lave.

Følg også moden på Facebook - log på og bliv fan af 'FRI.dk Mode'

Men det bliver ikke i selskab med danske designere, der i denne sæson satsede usigeligt sikkert. Læs kedeligt. Gråt, gråt, gråt, sorte og få farveklatter i afdæmpede nuancer. Som Malene Birger, der viste en sikker kollektion inspireret af engelsk countryside – tænk Diana i sine unge år i flade støvler, tweednederdel under knæet og stor strik i afdæmpede grønne og grå nuancer. Eller Margit Brandt, der viste en udmærket men også kedsommelig kollektion, hvor det mest farvestrålende var modellernes læbestift. Det mest gennemgående forsøg på festlighed var meget korte kjoler, hvilket i længden bliver let anstrengende, så meget lår, så lidt elegance. Og så i sort.

Rützou var en af de få undtagelser, de første to tredjedele af hendes show var uden sort – juhu, selv for os, der kedsommeligt nok altid er i sort – med rød, grøn og en smuk midnatsblå, der kan være et godt alternativ til alt det sorte. Der var sort hos Bruuns Bazaar – og ekstreme mængder gråt til herrerne. Så meget sort og gråt, så at se trendshowet i Terminal 2, som var stylet bevidst glad og farvestrålende var som at få en multivitaminpille efter en måned på vand og brød.

Se Web-tv fra Modeugen her!

Det var en underlig modeuge. Lidt mat og mut. Som om den befinder sig i et vadested. Bliver København den femtemodemetropol eller er Stockholm igen i gang med at overtage verdensherredømmet – eller i hvert fald modemesterskabet i Skandinavien? Gider byen overhovedet være modemetropol? Af og til kunne man tvivle, når man nærmest var flov på branchens vegne. Da Colin McDowell, ualmindelig anerkendt modeskribent på Sunday Times – og en sød ældre herre i duffelcoat og med bløde kinder – ikke fik en plads til Stine Goyas show og bare gik.

Hvad nytter det, at der er hundredevis af mennesker på plads til et show, og at de har en fest og drikker dåseøl, hvis dem, der skal omtale shows ikke kan se det? Og hvor pinligt er det at invitere folk og glemme dem i bordplanen? Og jo, det kan godt lade sig gøre, både hos de store som Bruuns Bazaar og Designers Remix – og hos de små som Vilsbøl de Arce, hvor seatingen nok tog tid, men dog fungerede – desværre var Colin McDowell åbenbart blevet så træt af dansk moderoderi , at hans plads stod tom til deres fine show, hvor de viste ugens mest kompromisløse kollektion med især fantastisk strik.

Meget mere Modeuge:
Ole Ydes show: Det lykkedes!
Sku' det være et stykke med bart?
Vilsbøl de Arce - stjernernes danske mærke
Kaotisk Goya-show endte godt
Noir: Et glimt af en smuk fremtid

Og det er jo det, det handler om, hvad står tilbage, når ugen er slut? Ikke sværmene af kvinder i sort – ofte med læder, jeg tror snart, at jeg bløder ud af øjnene, hvis jeg skal se flere læderleggings – der skridtede op og ned af catwalken – men det farvede: En blå kjole med en skulder hos Designers Remix. Stine Goyas talent for farvesammensætninger med en stærk gul og en sær rosa, som virkede, selvom det lyder hæsligt.

Ole Ydes røde kjole, der som resten af hans kollektion var usædvanlig fin og smuk og festlig og uhverdagsagtig og tak for det. Spon Diogo, der med stramme enkle kollektioner af kjoler og jakker, hvor forarbejdningen og de små detaljer er alting, var et andet højdepunkt. Og så Noirs show, hvor modellerne kom ind i undertøj og ved stativet fyldt med tøj klædte hinanden på og sådan viste en kollektion, hvor tanken er, at jo, man må gerne være dekadent, men man skal gøre det med stil, ikke bruge tusindvis af kroner på mange småindkøb, men købe én fantastisk kjole og bruge den med stor nydelse, som en kat der drikker fløde.

For det er jo sådan det er – vi har dybest set ikke brug for mere tøj. Derfor skal vi præsenteres for noget, der er særligt. Noget, vi kan forelske os i. Noget, der ikke bare ligner det derhjemme. Noget, der kan fortælle en ny historie om hvem vi er, nu hvor verden er anderledes end den var for fem år siden. Den slags var der meget langt imellem i denne modeuge. Gid det bliver sjovere om et halvt år.

De tre bedste

Spon Diogo – simpelthen bare så smukt og kompromisløst enkelt. Hvem behøver pailetter og lag på lag, hvis man kan lave tøj, der er så gennemtænkt – og velforarbejdet?

Noir – pludselig gav mærket mening igen. Efter nogle sæsoner, hvor Noirs show har været meget udstyr og kedeligt tøj, var mærket igen kun tøj – stadig i sort og meget smukt af slagsen. Tilmed baseret på en ide om, at bæredygtighed og luksus kan gå hånd i hånd.

Ole Yde – han opfinder ikke den dype tallerken eller ændrer modeverdenen, men Ole Yde laver sindssygt smukt tøj til kvinder, der ikke føler sig nedværdigede af, at nogen holder døren for dem. Meget klassisk, meget feminint og stadig så lidt højtideligt, at man får lyst til at hænge ud i det.

Goodiebaggave

En dåse med lakridser fra Johan Bülow til Margit Brandt. Mindre hårlak, mere man kan spise – det er vejen til modefolkets hjerter.

På første række

Modebloggerne indtog for alvor første række – og fotograferede sig selv og hinanden og postede billederne på deres blogs og linkede til hinanden. Det kan godt være, at modejournalister er selvoptagede, men det her er vist bare en ny form for lukket fest. Den yngste var i øvrigt kun 12 – og blev ivrigt fulgt af tv-hold. Hvad han skrev, var sværere at finde. Udover »Jeg glæder mig helt vildt.« Herligt.

Hvad skete der for ugens gæstelister? Med mindre man er fast læser af Se og Hør og har styr på Robinson, Melodi Grand Prix og Vild med Dans-deltagerne, var man rimeligt lost, når man forsøgte at gætte, hvem ugens kendisser var? Hvorfor er det, at Lisa Lents og Sasseline og Stine Kronborg kaster glans over et show? Sku’ celebrities ikke være nogen, man så op til?

Jim Lyngvilds fejde med Cover var morsom underholdning. Jim Lyngvild har skrevet en bog om modebranchen, hvor han hænger dem ud, der kræver billetter til sig selv og c-liste kendisser. Cover skrev, han havde gjort det samme til sig selv og sin veninde Lene Nystrøm, men at hun var i Thailand. Dagen efter korreksede Cover sig selv efter samtale med Jim Lyngvild. Nej nej, Lene var slet ikke hans veninde. Hun var heller ikke at finde på første række. Men det var Jim. Sammen med Masja Vang. Bogen hedder i øvrigt Shyyy.

Makeover

Henriette Zobels Pureheart, der gik fra indiskinspireret sarilook til sexet læder og gennemsigtige toppe. Til gengæld lignede goodiebag’en sig selv, der var stadig røgelse i posen (som min sidedame sagde »hurra, det er så godt at lægge ud i skuret, musene hader lugten«)

Ide

David Andersens brug af guldsikkerhedsnåle, der sad tæt tæt tæt på f.eks. en jakke og gav en fantastisk effekt. Lige til at gøre selv. Hvis man orker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.