Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er 5 ting, du kan lave i København på en regnvejrsdag

Det er ikke ligefrem forårsvejr udenfor i dag. Men fortvivl ikke - her er fem ting, du kan lave i ly af regnen lige netop i dag.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Det er lørdag, vi har udsigt til maj, og det står ned i stænger. Ikke det optimale vejr, kan de fleste af os nok godt blive enige om. Men der er heldigvis hjælp at hente, hvis du trænger til andet end en dag under dynen.

Her er en liste over fem indendørs oplevelser, du kan få i København i dag:

1.    Musikfilm Festivalens Plademarked og Quiz

Hvis du er glad for musik, er Cinematekets plademarked på dette års Musikfilm Festival måske noget for dig. På plademarkedet kan du gøre et kup til din vinylsamling og deltage i årets musikquiz, mens du slapper af med god musik eller nyder en kop kaffe eller en kold øl i Musikfilm Festivalens bar. Eventet finder sted fra kl. 12-17 på Gothersgade 55, og der er fri entre til både plademarked og quiz. Der er et begrænset antal pladser til quizzen, så meld dig til i baren i god tid!

2.    Kom til åbningsfest hos Plant København

Kender du Kaktus København i Jægersborggade? Nu udvider de deres butik med et splinternyt koncept, nemlig Plant København i Nordhavn, og åbningsfesten finder sted netop i dag den 29. april. Tag ind til butikken og hør om de nyeste plantetrends eller få fat i en ny tropisk palme, frodig stueplante eller svævende luftplante til åbningspriser. Det lille gade-vermuteria Vermouth Søndag vil skænke vermouth til de besøgende, Plantepølsen vil servere veganske hotdogs, og Nørrebro Bryghus vil stå klar med lørdagspilsner.
Butikken ligger i Århusgade 132 i Nordhavn.

3.    Live-køkken og smagsprøver hos Lêlê Street Kitchen

Kig forbi Fisketorvet, når medarbejdere fra Lêlê Street Kitchen i eftermiddag besøger shoppingcenterets køkkenscene og viser, hvordan man laver de vietnamesiske baguettes »bánh mì«. Der vil være smagsprøver på både baguettes, friske forårsruller og hjemmelavet lemonade med lime, alle sammen retter tilberedt af Lêlê.
Lêlês livekøkken vil finde sted på første sal af Fisketorvet ved Kalvebod Brygge i dag fra kl. 14-16.

4.    Mød Ønskebørn på Babymessen

Har du småfolk i familien eller måske én på vej? Så er det i dag, at en af Danmarks største messer, nemlig Baby- og Småbørnsmessen løber af stablen i Øksnehallen. Her vil der være et stort udvalg alt fra mad til tøj og udstyr til babyer og børn fra 0-6 år. Det er butikken Ønskebørn fra Fisketorvet, der afholder arrangementet, og der vil være mulighed for at få råd af nogle af branchens førende eksperter og gøre en god handel.
Messen foregår fra kl. 10-16 både i dag og i morgen i Øksnehallen ved Halmtorvet i København.

5.    Gør et loppefund i ly af regnen

Det er blevet sæson for udendørs loppemarkeder – men gudskelov er der også masser af loppeguld at komme efter indendørs. For eksempel fylder Den Blå Hal gulvarelet op med over 200 stader spækket med alt fra antikke møbler og kunst til tøj og legetøj, når de hver weekend holder loppemarked. I dag er ingen undtagelse, så pak rygsækken, tag en ven eller familien under armen og gå på loppejagt eller bare vindues-loppe-shopping inde i varmen.
Loppemarkedet holder til i Den Blå Hal på Amagerbanen i København fra kl. 10-16, og entré koster 10 kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.