Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk designer bag Audrey Hepburns berømte sorte kjole er død

Hubert de Givenchy har designet kjoler for Audrey Hepburn og Jackie Kennedy og tilhører eliten inden for haute couture.

Givenchy har designet kjoler for Audrey Hepburn og Jackie Kennedy og tilhører eliten inden for haute couture.
Givenchy har designet kjoler for Audrey Hepburn og Jackie Kennedy og tilhører eliten inden for haute couture.

Den franske og aristokratiske modedesigner Hubert de Givenchy er død i en alder af 91 år.

Det oplyser modehuset, som han grundlagde. Han åbnede sin første butik i Paris i 1952, og modehuset tilhører eliten inden for haute couture og eksklusive parfumer.

Han er blandt andet kendt for at have designet en stor del af skuespiller og stilikon Audrey Hepburns personlige og professionelle garderobe.

Han har desuden designet tøj for Jackie Kennedy, som var gift med den amerikanske præsident John F. Kennedy.

Blandt andre John Galliano og Alexander McQueen har været chefdesignere for modehuset, hvor en misforståelse for alvor satte gang i tingene i starten af 1950'erne.

Den unge designer havde startet sit eget modehus, da Audrey Hepburn opsøgte huset.

I den tro, at det var den på den tid mere kendte og feterede skuespiller Katharine Hepburn, sagde Givenchy ja til at mødes med divaen.

Da Audrey i stedet dukkede op, blev hun sendt hen for at se på tøjet i hans gamle kollektion for at se, om der noget hun kunne bruge til sin rolle som Sabrina i filmen af samme navn.

Den »forkerte« Hepburn skyndte sig at prøve flere af kjolerne. Og da Givenchy så hende i dem, blev det starten på et livslangt venskab og partnerskab udi mode.

Kjolerne passede hendes skikkelse perfekt, og i årerne der fulgte - og frem til hendes død i 1993 - var det altid Givenchy, der designede kjoler til Audrey Hepburn - hun blev hans muse.

For mere end et årti siden blev hendes absolut mest kendte kjole "den lille sorte" solgt for 4,5 millioner kroner, som gik til fattige børn i Indien. Audrey Hepburn bar kjolen i den romantiske komedie »Breakfast at Tiffany's«.

Ud over Audrey Hepburn, havde Givenchy en række divaer på kundelisten som Lauren Bacall, Ingrid Bergman, Marlene Dietrich, Greta Garbo samt Grace Kelly.

Det var Givenchy, der designede den kjole, som Jackie Kennedy bar til sin mands begravelse i 1963.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.