Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lala Berlin

Et oprør under opsejling

Lala Berlin opfordrer til revolution og eftertanke. Og kunne lægge vægt bag ordene.

Lala Berlin havde onsdag aften noget på hjerte.
Lala Berlin havde onsdag aften noget på hjerte.

Indtil de sidste sekunder af Lala Berlins show var den her anmeldelse tænkt anderledes. For at sige det som det er, noget mere surt og med ord som »overfladisk« og »påtaget«.

Men sådan blev det ikke.

For showet, der blev holdt onsdag aften i Nikolaj Kirke, og som er det tredje af slagsen, det tyske mærke holder i København - og som skulle efterfølge et meget fint show på Carlsberg sidste sommer - indeholdt en overraskelse, der også var en kindhest til den alt for skråsikre.

Lala Berlins kollektion var holdt i fine toner, især en smuk blå, en skarp orangegul, den varmere orange, som også Ganni viste, rød, sort og rustfarvet.

Her var smalle, stribede bukser i rød, grøn og sorte striber, bløde blazere i skarpe snit, lange kjoler med indsatte blondekanter, der ikke var syet fast for enden.

Her var også store sweatre, i blød uld med broderi uden hæftede ender, der bare hang løst.

Fire sæt, der kom i slutningen af showet, viste fint, hvordan farverne komplementerede hinanden, og hvordan afvekslingen mellem det skræddersyede, det bløde, det matte og det glitrende understregede, hvad de forskellige materialer kunne.

Her var et lidt kedsommeligt print med blomster, der til gengæld kom i tre farver: på kjoler, på strik og på sweatshirts, som der var påsyet mærker med ordene »change«, »revolution« og »think«.

Umiddelbart virkede det lidt letkøbt med opfordring til forandring, når den kommer i strygefri form og kan monteres af alle, der har lyst til lidt udsmykning.

Men da den oprindeligt iranske designer bag mærket kom ud og modtog klapsalver, løftede hun trodsigt et skilt, hvor der stod »I am an immigrant«, og det var et både rørende og meget fint øjeblik, der fik opråbene på tøjet til at give mening.

Man tvivlede ikke et øjeblik på, at hun faktisk håber, at hun råber nogle op. Og at hun helt bevidst havde brugt sin kollektion og sit show til at sende et budskab.

Respekt for at tale med den stemme, man har, og at vælge aktivt at bruge den, selv om det sikkert er både nemmere og mere bekvemt at holde sin kæft og forsøge at sælge noget tøj.

Se kollektionen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.