Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NEDTÆLLING

»Et halvt års arbejde på 7½ minut«

Onsdag aften viste det danske modemærke Ganni sin nye kollektion på Copenhagen Fashion Week. Kreativ direktør Ditte Reffstrup fortæller om de hektiske timer op til showet.

»Vi når ikke at øve det 100 procent. Nu må vi bare se, hvad der sker – men det er også tit der, magien opstår.«
»Vi når ikke at øve det 100 procent. Nu må vi bare se, hvad der sker – men det er også tit der, magien opstår.«

Tirsdag

18.00

Døgnet inden et show er altid super hektisk med casting af modellerne og bekræftelse på, hvem man kan få. For mig betyder det rigtig meget, at det er de rigtige piger, der går, fordi jeg gerne vil vise folk alle de mange forskellige typer af københavnerpiger, man ser på gaden.

Ved seks-tiden jeg på location ude på Refshaleøen for at tjekke scenografi, øve musik og tage tid på koreografien. Vi skal være i Det Kgl. Teaters gamle scenografiværksted, et superfedt sted. Desværre er bygningen solgt nu, så jeg er bange for, at det blev det sidste show derude. Mens vi går derude, kommer der en pose ostepops, som en af mine veninder har sendt. Hun ved, jeg elsker ostepops, det er bare så fint.

21.30

Jeg tager hjem til mig selv og spiser resterne af børnenes aftensmad - hotdogs og ostemadder.

22.11

Op til et show kan jeg have svært ved at styre mine tanker, jeg er så nervøs, der bliver totalt tankemylder. Det er et halvt års arbejde, der skal vises på 7½ minut, og det betyder enormt meget for mig, om folk kan lide det. Selv om jeg prøver kun at forholde mig til, om folk køber vores ting, kan man ikke negligere, at de mennesker, vi inviterer til showet, har enorm power, og deres mening betyder virkelig meget.For at få mine tanker væk fra alt, der handler om show og modeller, sætter jeg mig i sengen med en HBO-serie, der hedder »Divorce«. Det skal være noget ikke for seriøst, som jeg kan grine af. Og den er faktisk ret sjov, så jeg ligger og kigger næsten til midnat.

NAT

Det sker ret tit for mig, at jeg skal op og tisse om natten. Og selv om jeg har lært, at man ikke må kigge på klokken, kan jeg altid regne ud, efter hvor mange lys der er tændt i bygningen overfor, hvad tid det er. Der er helt mørkt. Så jeg kigger på uret alligevel.

Onsdag

3.46.

Det her er virkelig farligt. Jeg kan mærke nervøsiteten snige sig ind, hjertebanken, alle de tanker, jeg har prøvet at parkere, popper op igen i alle mulige bobler. Alligevel falder jeg til sidst i søvn igen. Mirakuløst.

6.30

Vækkeuret ringer. Vi har to små børn, som skal op og have morgenmad og børstet tænder. Og selv om jeg er så træt, så træt og tænker, at hvorfor er det lige i dag, jeg skal ligne en, der har fået en fodbold i hovedet, er det også befriende med de dagligdags ritualer.

8.00

Vi tager af sted alle sammen. Jeg cykler Betty Lou på syv år i skole og min mand, Nicolaj, cykler Jens Otto på fire år i børnehave.

8.20

Jeg kører hjem for at tage imod nogle folk, der skal hjælpe med at gøre klar til den middag, vi skal holde i aften efter showet. Vi har inviteret nogle internationale agenter, pressefolk, samarbejdspartnere og indkøbere, og vi har valgt at være hjemme hos os selv. Noget af det, vi kan her i Danmark, er netop det med at invitere folk indenfor til god mad, være hjemme hos hinanden. Det er indbegrebet af hygge. Så selv om vi har mange gode restauranter i København, er det sjovere at invitere folk hjem.

11.15.

Man tænker altid, at det er så nemt, men der skal jo også lige se ordentligt ud, der behøver ikke ligge lego i sofaen osv. Så inden vi er færdige med at rydde op, stille borde og købe blomster, er der gået næsten tre timer.

11.45

Jeg tager en taxa til Refshaleøen. Det summer af liv med mennesker overalt og en masse ting, der lige skal have en sidste finish, der skal lægges makeup, ordnes hår, dampes tøj. Det er et kæmpe puslespil, der skal gå op i de sidste timer. Heldigvis har jeg et meget tæt samarbejde med Moon, der producerer vores show.

16.15

Showet er planlagt til kl. 17.00, men vi ved af erfaring, at det hele kan blive skubbet, måske en halv time. Alligevel er der pres. De modeller, der har gået tidligere shows, kommer ind med noget helt andet hår og make up, end vi skal bruge. Det skal fjernes og nyt lægges på. Jeg stresser vildt, måske fordi jeg er højgravid. Men det giver også energi, jeg bliver helt høj.

16.18

Pludselig siger stylisten Emelie, som er helt fantastisk: »Måske vi skulle putte tre ekstra sæt tøj ind i showet!« Men det hele er jo fuldstændig timet, man kan ikke bare lige ændre sådan huhej. Alligevel får hun mig overbevist.

Vi når ikke at øve det 100 procent. Nu må vi bare se, hvad der sker – men det er også tit der, magien opstår. Lige nu tænker jeg også mere på, at sidste gang fik jeg skældud, fordi jeg ikke gik langt nok ud på catwalken efter showet. Folk kunne ikke se mig, og det fandt mange uhøfligt. Men det er ikke for at være arrogant – jeg kan bare ikke. For mig svarer det til at have højdeskræk og skulle hoppe ud fra verdens højeste bjerg. Men jeg lover at gøre det.

17.00

Vi står og venter på, at de sidste tilskuere skal komme. Så længe skribenterne fra de førende medier og de vigtigste indkøbere ikke er kommet, kan showet ikke gå i gang

17.32

Alle er på pladserne. Vores PR-pige siger »Go!« Det er så overvældende, jeg ser rundt på dem, jeg har arbejdet sammen hver eneste dag. Vi har i så lang tid vidst, at det her skulle komme, men alligevel er det så overrumpelnde, at nu er det nu. Og så er det hele overstået på bare syv et halvt minut. Og folk er ude lige så hurtigt, som de kom ind.

Ditte Refflund på catwalken efter Ganni-showet – godt holdt oppe af to modeller. Foto: Marie Hald.
Ditte Refflund på catwalken efter Ganni-showet – godt holdt oppe af to modeller. Foto: Marie Hald.

17.42

Det gik godt, også med at komme ud på catwalken. To af modellerne tog mig under armene og styrede mig hele vejen. Det er ikke noget jeg elsker, men man overlever jo. Bagefter kommer mange af vennerne ud bagved og siger tillykke. Vi krammer og pakker ned.

19.18

Hjemme igen. Hvis jeg skal gennemføre den middag og ikke tale helt sort, må jeg have en lur. Selv om gæsterne kommer om en time.

20.28

To minutter til gæsterne kommer. Jeg har virkelig sovet. Vand i hovedet, børste tænder og en anden kjole på, som min gode ven og kollega har haft med.

20.43.

Jeg kommer lidt for sent, men det bliver hyggeligt. Der kommer også en masse Gannifolk i takt med, at de er blevet færdige med at pakke ned ude på Refshaleøen. Vi er et rigtigt dansefirma, og folk begynder meget hurtigt at danse. Dejligt.

00.15

Jeg kan ikke mere, så jeg sniger mig op i seng. Og selv om jeg kan høre musikken, bliver jeg slet ikke irriteret, som jeg plejer. Jeg er bare så glad over, at det hold, der har arbejdet så hårdt, virkelig har det sjovt nedenunder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.