Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er du mand nok til en butterfly?

Tidligere skulle man være klovn, Churchill eller nørd for at kunne bære den. Men nu er butterfly blevet god stil og bred mainstream. Mød tre mænd, der sværger til den lille sommerfugl.

Det er sandsynligvis den mandlige beklædningsgenstand, der har fremkaldt de stærkeste følelser. De, der har båret den, sværger til den. De, der har kigget på dem, der havde den på, blev stærkt provokeret og irriterede, hvis den ikke var akkompagneret af en smoking eller kjole og hvidt.

Nogle gange har den indgydt verdenshistorisk autoritet og respekt. Sådan har det været i mange år. Butterflyen var som designet til at fremkalde respekt eller latterliggørelse hos betragteren. Man skulle være immun over for omgivelserne - ja, nærmest demonstrere en aggressiv mangel på interesse i andre menneskers mening – og have en betonstøbt personlighed for at kunne bære butterfly. I hvert fald uden for bryllupsfester.

Steve Jobs, Charlie Chaplin, Winston Churchill. Humphrey Bogart, Sigmund Freud, Karl Marx, Abraham Lincoln. Albert Einstein, Karl Lagerfeld, James Bond. Anders And. Listen over berømte butterfly-bærende personer (og en enkelt and) er som at slå i op i »Håndbog over Verdenshistoriens Sejeste Individualister og Cooleste Originaler«.

Det startede med kroatiske lejesoldater i de europæiske krige i det 17. århundrede. De brugte en sløjfe til at holde deres skjorte lukket oppe ved halsen. Det er derfor, man kalder et slips for cravatte – kroat – på fransk. Kroaternes halslukning var nu langt mere en butterfly end et slips. På dansk siger vi hverken kravatte eller bow tie – buet slips/sløjfe/sammensnøring, som angelsakserne. Vi synes, det ligner en sommerfugl og har lånt et engelsk ord til at beskrive fænomenet.

Der gik imidlertid nogle år, før »sommerfuglen« fløj nordpå til de modebevidste danske dandyer og belæste lektorer. For som sædvanlig var det franskmændene, der ophøjede en praktisk foranstaltning til mode, da parisiske mænd og flaneurer – de mere velhavende af dem – i løbet af 1700-tallet tog den kroatiske soldaterskik til sig. Det så chikt ud, syntes pariserne. Og som sædvanlig bredte den spøjse sløjfe sig fra Paris til resten af verden. Og satte sig på forskellige, omend oftest karakterfulde og iøjnefaldende, mænd til forskellige tider.

I 2013 har butterflyen sat sig på mænd fra London til den københavnske Kødbyen og endda helt til Aalborg. Men den har summet som tendens i flere år. Faktisk valsede den ind på de parisiske catwalks for fem år siden, da modehuset Lanvin relancerede butterfly som et gennemgående element.

Det startede med Lanvin-chefdesigner Alber Elbaz’ store butterflies i bordeaux og mørkegrøn velour, og snart fulgte andre modehuse efter. At det har taget så lang tid, før vi ser butterflyen på de danske gågader har sin naturlige forklaring, fortæller Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen.

»Hvis mænd skal gå med noget, skal det helst have en funktionalitet. Vi kan ikke lide at fremstå forfængelige, og som om vi pynter os unødigt. Vi skal først se andre helt almindelige mænd tage de ekstreme tendenser, som butterflyen, til sig, før vi følger trop,« siger moderedaktøren.

Ralph Lauren og Gant Rugger er to amerikanske brands, som bygger på den klassiske, nu ikoniske, tøjstil fra de prestigefulde universiteter på den amerikanske østkyst. Stilen, der kaldes preppy og Ivy League, har været en kraftig tendens i herremoden de seneste år. Den bygger videre på grundstenen fra den mindst lige så klassiske engelske universitets-stil fra Oxford, Cambridge, Rugby og Eton, som man kunne se den på Jeremy Irons i tv-serien »Gensyn med Brideshead«.

Netop Ralph Lauren og Gant Rugger har relanceret butterfly’en – med stor succes og tydelig henvisning til stilfulde, nogen vil sige nørdede, universitetslektorer fra Harvard og Stanford, der har båret butterfly som en naturlig signatur i mere end 100 år.

Den fortolkning og reference til den iøjnefaldende halsgenstand har fået flere mænd til at følge tendensen. Og flere brands har lagt sig i sporet på Ralph Lauren og Gant Rugger.

Ved at give butterflyen et intellektuelt twist har den fået en historisk berettigelse, som gør den acceptabel for mænd i stedet for bare at være en pyntegenstand. Butterfly er med andre ord blevet legitim.

De tidligste historiske personligheder, der har båret butterfly, er Karl Marx og Abraham Lincoln. Som bekendt et par af de helt tunge herrer i verdenshistorien. Karl Marx’ tanker dannede grundlag for fagbevægelsen, den russiske revolution i 1917 samt naturligvis socialisme og kommunisme som sådan. Nogenlunde samtidig med Karl Marx’ revolutionerende tankevirksomhed ophævede USAs præsident Abraham Lincoln slaveriet, ledte det nye Amerika gennem en blodig borgerkrig og omtrent ud på den anden side, inden han blev skudt og dræbt.

Charlie Chaplins butterfly-bærende vagabondfigur blev et kulturelt ikon og et af de største globale samlingspunkter i det 20. århundrede. Det var den lille mand, der kæmpede en sej kamp mod overmagten, en anti-helt og symbol på den amerikanske indvandrers kamp. Chaplin havde været der selv, som søn af en enlig, hårdt prøvet, jødisk-engelsk mor, der kom til USA med sine to drenge ved hånden. Chaplin indledte sit store kulturelle erobringstogt i første halvdel af det 20. århundrede, og butterflyen spillede sin egen væsentlige birolle. Butterfly er blevet brugt af mange komikere siden Chaplin og er standardudstyr for cirkusklovne. Noget tyder på, at den har en komisk og afvæbnende effekt ved siden af provokationen.

Hvis Chaplin var kulturelt ikon i første halvdel af det 20. århundrede, var Winston Randolph Churchill en af verdenshistoriens vigtigste. Der var imidlertid intet komisk eller afvæbnende over Churchill, når Englands bulldog-lignende premierminister holdt sine moral-boostende taler – naturligvis iført butterfly. Bevingede ord som »Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget« og »blod, sved og tårer« var Churchills »finest hour«. Det var ord, som var med til at vende krigen og ændre historien.

To personer, der ændrede verden på en anden, radikal måde i det 20. århundrede, bar naturligvis også butterfly. Rigtigt gættet: Sigmund Freud og Albert Einstein. Verden havde bare ikke været den samme uden butterflyen.

Selv om man ikke hedder Churchill og har karisma og personlighed til at redde verden, kan man godt tage butterfly på, når man skal ned til bageren. Også i det danske gadebillede, hvor man ellers godt kan falde igennem, hvis man skejer ud. Butterfly er blevet så bredt accepteret, at den ikke længere opfattes som kontrær og en vandret skråt op-finger, bundet om halsen.

»I London er der ingen, der vender sig om på gaden efter en mand med bowlerhat, men hvis vi ser ham på Strøget, synes vi, han er til grin. Butterfly har nok virket lidt som et statement, men jo bredere tilgængelig den er, jo mere legitim bliver den. Vi bliver vant til at se den,« siger Frederik Lentz Andersen.

En anden faktor er afgørende for udbredelsen – og accepten. I øjeblikket er der nemlig en stærk tendens til at inddrage elementer fra smoking i garderoben til både hverdags- og festbrug. Acne, Lindeberg, Gucci og mange andre brands lancerer jakker med silke-revers og bukser med silkestribe ned langs siden. Grænserne nedbrydes mellem hverdags- og festpåklædning. Butterflyen er en del af denne tendens.

Men når butterfly bliver mode, er det nærliggende at tro, at dens status som individualistens signatur udvandes. Helt så enkelt ser Frederik Lentz Andersen det imidlertid ikke.

»Den har fået en renæssance, men i mine øjne er butterfly’en ikke et kortvarigt modefænomen. Den er et ekstremt klassisk element med tidløs appel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.