Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ivan Grundahl

En magtdemonstration hos Ivan Grundahl

Roy Krejberg har overtaget ansvaret hos Ivan Grundahl, efter at grundlæggeren døde pludselig i sommer. Det er en lykkelig historie på en trist baggrund.

Modeshow fra Ivan Grundahl i Papirhallen onsdag d. 1 februar 2017.
Modeshow fra Ivan Grundahl i Papirhallen onsdag d. 1 februar 2017.

Det var så uendelig trist, at Ivan Grundahl døde, kun 65 år gammel sidste år i maj. Men når det skulle ske, er det meget glædeligt, at hans søn, Oliver Grundahl, ikke bare besluttede sig for, at hans fars mærke, hans livsværk skulle videreføres, men også at det var Roy Krejberg, der skulle gøre det.

Krejberg har en fortid, dels hos Kenzo Homme, hvor han var kreativ direktør en årrække dels med sit eget mærke Peachoo + Krejberg.

For Krejberg, som viste første kollektion for Ivan Grundahl, er selvstændig nok til ikke at forsøge at lave en Ivan Grundahl light, hvor man gør, som man kunne tro, at Ivan Grundahl ville have gjort, men samtidig også sikker nok på sit eget værd til at ikke at udslette Ivan Grundahl. Han giver mærket nyt liv, men ikke et andet liv.

Det viste showet, som onsdag aften blev holdt i Papirhallen på Papirøen, og rummet, som må være et af byens smukkeste til den slags, med sit mørke træloft og lyse vægge, var en god ramme om en ny begyndelse, der samtidig er en fortsættelse.

Farverne var, som de altid har været, masser af sort og hvid, ikke den klare røde, Ivan Grundahl brugte, men en dyb vinrød, der sæt efter sæt blev lysere – og med hilsner til den gamle røde med ret fantastiske pelse.

Her var også de lange forrevne lag på lag, der smøg sig om kroppen, de store kjoler, den imponerende pels, bånd og snore.

Her var bælter i taljen og de frakker og jakker, som Grundahl var kendt for, men der var også mere og andet, eksempelvis en strammere silhuet i langt de fleste indgange, lange mere flydende kjoler, draperinger, der smukt former sig om kroppen og helt vidunderligt overtøj i alle materialer.

Fra dunjakker med fikst indsatte lynlåse, der sørger for, at bæreren kan gå i tøjet, men også at formen kan ændre sig, til læder og pels - åh, i pels så uendelig pænt.

En kjole i en kort fårepels var vidunderlig, den lange i samme materiale lige så. Stort, insisterende men ikke ukontrolleret.

Han klæder kvinder på, han lader udskæringen i balkjolen gå over hendes hage, så hun både bliver udstillet og gemt, og han lader jakker blive kapper, man kan gemme sig under, men også vise sig frem i.

Og så sluttede han showet med en lang, sort kjole i tynd silke med lange ærmer og slæb, som var nattens dronning værdig.

Flere af de ting, han viste, havde andre også eksperimenteret med – den runde lidt høje udskæring om skuldrene og de lange skjorter – men det var indlysende, at Krejberg er i en anden liga.

Så overlegent. Så sikkert. Og bare så utrolig pænt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.