Den dunede jakkes historie

Dynejakkens historie handler om død – og om at nå først til toppen af verdens næsthøjeste bjerg. Om at se godt ud. Om folkeeje og genopfindelse. Netop nu har den lagt sig tungt, men blødt, over gadebilledet.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når vinterkulden bider i Nordeuropa, og vi putter os trygt og varmt i komfortable dunjakker, bør vi sende en venlig tanke til den amerikanske sportsbutiksejer Eddie Bauer og hans nærdødsoplevelse på en sø en januardag i 1934. Og nok også lige huske at takke Bauers russiske onkel og hans undertøj i den japansk-russiske krig.

Det var nemlig under en ensom fisketur i hjemstaten Washington, at Eddie Bauer var tæt på at dø af underafkøling, da hans våde uldfrakke frøs til is. Mens han lå, blåfrossen og mere død end levende, kom Bauer til at tænke på sin gamle onkel, der havde overlevet den japansk-russiske krig i 1905 ved at iklæde sig undertøj af gåsedun.

Jakken - The Skyliner

Da Eddie Bauer omsider var kommet sig oven på den livstruende fisketur, gik han i gang med sin revolutionerende opfindelse, og to år senere fik han patent på jakken The Skyliner, der, kviltet i diamantmønster, holdt foret af dejlige dun på plads i lommer. Den nye teknik blev kendt som ’boxquilting’, kviltning inddelt i felter.

Lige nu har den lagt sig som en dyne over gadebilledet, men jakken har haft en omskiftelig tilværelse med flere ansigter. Den har prøvet at stige op til folkeejestatus i 1980erne. At forsvinde retur til skyggesiden og genopstå på catwalken som eksklusiv jetset-uniform et kvart århundrede senere i opdateret version, og nu ser det ud til, at den endelig er kommet for at blive. Som om den bliver ved med at være hot på ottende sæson.

Monclers nye kampagne billede.
Monclers nye kampagne billede.

Royale og nyrige fodboldstjerner sværger til den fra oktober til marts. Verdens måske største mandlige popstjerne Pharrell Williams giver den streetcredit som co-designer. Vi taler om den klassiske dunjakke i nylon, den model, som fransk-italienske Moncler har opfundet og ikoniseret til utallige efterligninger.

Eddie Bauers russiske onkel var ikke den første til at bruge lånte fjer. I århundreder anvendte indianerne fjer og dun som stærke symboler ved religiøse ceremonier til at flashe magt og ære og til at holde varmen med.

400 år gamle handelsdokumenter viser, at hollandske købmænd købte dun i Sibirien, til isoleringsbrug, og allerede i 1800-tallet begyndte man i Nordnorge at beskytte edderfugles reder mod rovdyr for selv at kunne indsamle overskydende edderdun, ligeledes til at holde varmen med. Dun og fjer har altid været brugt til polstring af både ydre og indre linjer.

Denne dobbeltefunktion – ydre pragt, indre varme – passer perfekt på verdens kendteste dynejakke, Moncler, der har hovedkvarter i modemetropolen Milano.

Dynejakken er endda triplefunktionel, fordi den takket være det syntetiske ydermateriale er let at bære, i fysisk omend ikke altid i økonomisk forstand. Filosoffer har kaldt materialismen for den suverænt største religion i det moderne samfund, og køber man den påstand, kan Moncler-jakken endda også sagtens være med som en moderne version af fjerpragtens gamle religiøse funktion som ceremonielt symbol – nu i den globale købekult.

Hvis Eddie Bauer var first mover som dunjakkens opfinder, så var det Moncler, der bidrog med den geniale tilføjelse at pakke dunene ind i tynd og let, men slidstærk nylon – en helt ny opfindelse i 1952, da sportsudstyrsfabrikanten René Ramillon og bjergbestigeren Lionel Terray grundlagde firmaet (Moncler er en forkortelse af hjembyen MONestier-de-CLERmont, nær Grenoble). Og Moncler og Bauers historie er på dramatisk vis vævet ind i foret på dynejakkens fortælling.

Året efter Monclers grundlæggelse, i 1953, forsøgte en amerikansk ekspedition, iklædt dun-parkacoats lavet af Eddie Bauer, at bestige verdens næsthøjeste bjerg, K2. Et medlem af ekspeditionen, Art Gilkey, blev begravet under en lavine under opstigningen. Liget blev først fundet i 1993. Gilkey var stadig iklædt sin røde dun-parka med Eddie Bauers signatur i nakken. Ekspeditionen nåede ikke målet. Et år senere lykkedes det italienerne Lino Lacedelli og Achille Compagnoni som de første nogensinde at besejre det forjættede bjerg, 8.611 meter over havet. De var iklædt verdens første Moncler-dynejakker.

Moncler indtog OL

I det store oprørsår 1968, mens tidsånden prædikede anti-materialisme og hjemmestrikkede islændersweatre, skruede Moncler op for det glatte, smarte og eksklusive, men stadig særdeles funktionsdygtige, look ved vinter-OL. Da den franske OL-delegation tog imod resten af verden på Monclers hjemmebane i Grenoble det år, var atleterne nemlig for første gang iklædt det lokale mærke, som havde leanet og strammet designet til lejligheden.

Det var i øvrigt her, det franske ikon Jean-Claude Killy iklædt Moncler vandt sine legendariske tre guldmedaljer ud af tre mulige i alpint skiløb. Dynejakker var dog stadig ikke noget, man havde på uden for skisportsområder, for 1970erne var i forlængelse af ’68 domineret af en forkærlighed for det oprindelige, det naturlige og autentiske. Oldemors afsyrede møbler, rustikke tunge træskostøvler og blævrende hønsestrik.

Helst i brune nuancer, der signalerede solidaritet med Moder Jord, men også havde andre, utilsigtede associationer, og her tænkes ikke på DDR. Dynejakken og dens selvbevidste farver signalerede elitær skisport, og tiden var ikke moden til sport, fest og smart overflade, men da 70erne blev til 80erne, var det dynejakkens tur til at skinne.

1979 –lige da dynejakken blev allemandseje.
1979 –lige da dynejakken blev allemandseje.

Ifølge Dansk Sprognævn var 1978 året, hvor ordet første gang blev brugt herhjemme. Samtidens langhårede og bekymrede sociologer tolkede på en cementbund af marxisme det nye modehit til at være, om ikke samfundets fjende nummer ét, så i hvert fald de unges sørgelige værn mod en kold og overfladisk krisetid.

De unge var ligeglade. Dynejakker i 80ernes frimodigste farver havde definitivt afløst 70ernes selvdøde, naturgrønne parkacoat med den brune hættepelskrave som uniform.

Efter guldalderen i 80erne gik det tilbage for dynejakken, men mod slutningen af årtusindet blev den sorte North Face-dynejakke det bedste bud på en moderne arvtager for Moncler og co. Det varede dog ikke længe, før selvsamme sorte North Face-jakke oftest blev nævnt som en del af de forbryder-signalementer, politiet udsender i medierne.

Dynejakken var blevet marginaliseret. Den næste eksklusive frakke var Canada Gooses dun-parka, beregnet specifikt til stillestående udendørs arbejde i arktisk kulde, men adopteret i Danmark før resten af verden (uden for Canada og USA) omkring 2000.

Storhedstiden i 1980erne.
Storhedstiden i 1980erne.

Dynejakkens renæssance

Den canadiske dun-sværvægter (og en syndflod af kopier) blev hurtigt lidt for folkelig til at være eksklusiv. Samtidig, i 1999, hyrede Moncler en amerikansk-italiensk designer ved navn Remo Ruffini til at genopfinde sig selv. Ruffini blev en nøglefigur i dynejakkens renæssance.

Han købte Moncler i 2003 og gik med inspiration i brandets eget arkiv i gang med en opstigning, der ikke er stoppet siden. Fra 2008 kunne man se Moncler i Tokyo, New York, Paris og snart fulgte hele verden efter. Ruffini opdaterede kollektionerne i linjer, modelinjer til kvinder og herrer og en sportslinje, som selv de gamle Moncler-klædte bjergbestigere på K2 ville få optur af.

De seneste års store nyskabelse og landeplage er den såkaldte pølsedynejakke, som stadig hærger fra Rungsted til Randers. Mærker som Haglöfs, Napapijri, Pajar og Arcteryx ses derude, men det er nok hurtigere at nævne de brands, der ikke har en dunjakke i kollektionen. Selv North Face-dynejakken er stueren igen og har smidt det uheldige efterlysnings-image.

Så det er altså, når vi står derude i vinternatten og venter på den sidste (eller den første) bus på vej hjem fra byen, at vi kommer i tanker om dem. De, der gik før os. Eddie Bauer på fisketuren. Hans russiske onkel i undertøj i den japansk-russiske krig. Monclers bjergbestigere på K2. Remo Ruffinis Moncler-modeller på catwalken i det 21. århundredes genopfindelse.

Det internationale jetset, der tog Moncler til nåde i den nye, men klassiske version. Vi tænker på dem. Og vi tænker på, hvad grunden er til, at vi stadig bruger ikke bare dun, men dynejakker. Det er nemlig ikke kun, fordi de ser godt ud og er behagelige at svøbe sig i.

Det er i høj grad fordi, mennesket, trods alverdens forsøg, aldrig har fundet ud af en bedre måde at holde varmen på. Videnskaben er ikke engang kommet tæt på at finde et syntetisk alternativ til en ordentlig dynejakkes isolerende kraft; dun er simpelthen verdens varmeste materiale i forhold til dets vægt. Og vægt betyder noget – både når man skal besejre K2 – og klare turen hjem i vinternatten.

Prinsesse Caroline af Monaco og datter klædt på til vinteren.
Prinsesse Caroline af Monaco og datter klædt på til vinteren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.