Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Baum und Pferdgarten: Frem med den grimflotte cardigan

Baum und Pferdgarten mixer vintage med college og giver dandyen grimflot tøj på.

Foto: Emil Hougaard.
Foto: Emil Hougaard.

Vi låner lige to bemærkninger, hørt omkring Baum und Pferdgartens show.

»Det ser pænt ud, det bliver et godt show,« sagde en kvinde, som showets første to indgange.

»Den dér lignede en Gucci-cardigan,« sagde en anden, da hun stod på gaden efter showet.

Og på den måde opsummerede de perfekt, hvordan showet havde været. For ja, det var helt vildt pænt. Og ja, det var meget inspireret af Guccis nuværende vintage-stil, hvor man konstant balancerer på grænsen af grim-flot, som havde man fundet særlige flotte ting i sin mors klædeskab og sat dem sammen, lidt tilfældigt.

En fin kjole er ikke kun til fest, smid en collegejakke over og tag af sted ud i verden og oplev den.

Baum und Pferdgarten har haft et turbulent halvår, for mærket er ejet af Brødrene Bruun, som også ejede Bruuns Bazaar, der gik konkurs.

Det har ikke betydet noget for Baum und Pferdgartens udover på det praktiske plan - de to firmaer delte lager, administration og lignende - men mærket havde valgt at holde show i butikken i Vognmagergade for at fortælle, at både den og de findes og har det godt.

Og det har Baum und Pferdgarten. Det er som om, Rikke Baumgarten og Helle Hestehave virkeligt har fundet rum til at være kreative og til at dyrke fokus på detaljerne og den gode historie.

Et show, der gav en lyst til at opdatere garderoben

Som her fascinationen af den amerikanske collegekultur, det sporty og preppy, der mødte dandyen, den velklædte laps.

Det betød collegejakker med Baum und Pferdgarten applikationer, polotrøjer og -kjoler (på vegne af alle kvindelige FC København fans vil jeg gerne takke for den marineblå kjole med Copenhagen skrevet over brystet, den har vi manglet).

Der var galoner på bukser, men også fine cardigans i glimmermønster, glimmerstrik i små toppe, jakkesæt i mønster med bukser med vidde - oh dandy-typen - kjoler i crisp bomuld, fikse dobbelte bælter og sølvskinnende plisserede nederdele.

Det særligt gode ved kollektionen var, at man som tilskuer både havde lyst til at tage hele looks på - altså de sæt, modellerne bærer - fra top til tå, men at der også findes flere items, hvor bare en enkelt cardigan, glimmertrøje eller jakke ville opgradere garderoben og give nyt liv til de ting, man allerede ejer.

Hvilket føles meget rigtigt, fornuftigt og moderne i en tid, hvor overforbrug i en »køb og smid væk« kultur ikke er smart.

Kort sag: en god kollektion, i tråd med internationale tendenser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.