Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barbara I Gongini: Ingen er alene i mørket

Barbara I Gongini viste en kollektion en anelse mere enkel og bærbar end normalt. Men heldigvis langt fra normal.

Mode med Barbara I Gongini
Mode med Barbara I Gongini

Det gav egentligt ganske god mening, at Barbara I Gongini og Ivan Grundahl holder show samme dag, for på en måde er de to beslægtede i deres  fuldstændigt kompromisløse tilgang til moden. Ikke noget med at lefle for den brede smag, ikke noget med panisk at se sig om og overveje, om man måske skal lave lidt 1970er nu, hvor alle de andre gør det, nej bare en insisteren på, at man følger sit indre kompas.

Det betyder for Barbara sort sort sort, og i tøj, der er dekonstrueret. Pillet fra hinanden og syet på nye måder. Baner af stof, der tilsyneladende hænger planløst ned, uld kogt hårdt så den filter, tynd læder, masser af strik og kjoler syet som af alt for mange skjorter. Dystert, men ikke trist og aldrig voldsomt men med en fin lethed.

Denne gang var det som om kolllektionen, som kan være svær at aflæse i alle sine lag og stofmængder, var blevet lidt mere enkel. "Lidt færre trevler," som min venlige sidemand bemærkede. "Der var faktisk noget, der var helt almindeligt," sagde en anden, da showet var forbi. Og ja, der var f.eks. et sæt til kvinder, med et par sorte bukser med brede ben og en simpel top. Men der var også maser af forvasket uld, jakker med pelsærmer, grov grov strik og lædertasker med snørrer over ryggen, som er alt andet end lige til at hoppe i og tage til jobsamtale i.

Det er nemt at affærdige som let besynderligt at tænke 'ingen går da i den slags', men et blik rundt i Rådhushallen afslørede, at den tanke kun er indskrænkethed hos den, der tænker det, for publikum delte klart hendes kærlighed til det dystre univers og til sort. Hun er ikke til alle, men hun er spot on til nogle.

Så allermest er Barbara I Gongini fantastisk at have i København, fordi hun åbner en dør ind til en del af modeverdenen, der ikke ligner alle de andres. Fordi hun giver rum til at vise, at drømme kan have mange former. Og måske giver unge drenge og piger, der ikke føler sig som alle de andre, en fornemmelse af, at de ikke er alene. Der findes en stamme af sortklædte mennesker, de hører til i. Ingen er alene. Heller ikke i mørket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.