Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spis sundt og godt til SU-priser

God og sund mad kan nydes, selv om der kun går SU ind på kontoen. Her er masser af gode råd til hvordan.

Mors medbragte kødsovs og rosinboller må efterhånden være sluppet op, og hverdagen på smalhals melder sig så småt for de tusinder, der netop er flyttet hjemmefra.

Straks er der hjælp på vej - men denne gang ikke fra mor. Både Forbrugerinformationen og Karolines Køkken er med rettidig omhu på banen med gode råd og tips om indkøb og nem og nærende mad, der ikke koster en bondegård.

»God mad er ikke nødvendigvis dyr mad. Det er faktisk muligt at lave billig og samtidig inspirerende mad på SUen,« siger Tove Færch fra Karolines Køkken, der i den kommende tid turnerer med et rullende suppekøkken til uddannelsesinstitutioner i Århus, København og Odense for at sælge tanken om den sunde, nemme og billige mad.

Samtidig præsenterer man 12 gode råd fra en tænketank bestående af studerende på SU, der har et par års erfaring med at bo væk hjemmefra.

Rådene lyder bl.a.: Øv dig. Du kan se frem til ca. 18.250 aftensmåltider i de næste 50 år. Start en læse- og madklub. Køb et par gode grundbøger. Investér i en kokkekniv. Tænk på madlavning som mental styrketræning. Lav mad sammen med vennerne.

»Eller bare engang imellem give dig tid til at prøve noget nyt, så det ikke altid er spaghetti og kødsauce. Det giver lige en ekstra dimension,« siger et medlem af tænketanken, Michael René Jensen, der til daglig studerer på Landbohøjskolen og er medlem madgruppen, MUG, Mad Uden Grænser.

Forbrugerinformationen er desuden klar med en dagligvareguide, der er særlig velegnet til nybegyndere i en husholdning.

»Her kan man få svar på, hvad der er vigtigt at lægge mærke til, når man køber færdigretter, fisk, ost eller æg. Hvordan det mærkes, og hvad lovgivningen er på området. Det er en nyttig guide til alle dem, der ikke har været vant til at bukke sig for at købe toiletpapir, fordi mor og far sørgede for det,« siger Gitte Laub Hansen fra Forbrugerinformationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.