Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Vintest

Spændende vin fra Lambrusco-land

Fire vine scorer fem stjerner i denne uges vintest.

Efter sidste uges middelmådige test, er der oprejsning med hele fire gange fem stjerner. Mest interessant er en biodynamisk vin fra Emilia-Romagna, der ligger lige nord for Toscana.
Området er først og fremmest kendt som Lambrusco-land, men der laves nu også ganske udmærket rød- og hvidvin.

Vores højdespringer Guiry kommer fra huset Tenuta Mara, og den er lavet på druesorten sangiovese, som de fleste vininteresserede vil forbinde med Chianti-Classico eller de store Brunelloer fra Toscanas bløde bakkeland.

Tenuta Mara har her formået at trylle noget op af hatten, man ikke umiddelbart forventer sig af området: en decideret stor rødvin. Den er elegant med fløjlsblød frugtsødme, der toppes af en umådelig frisk syre. Aldrig har jeg smagt en så slikken og indtagende sangiovese som Guiry. Lav svovling, naturgær og et godt druemateriale i kombination med en dygtig wine maker får det hele til at spille. Bravo!

0-60 kr.

Grüner Veltliner, Winzer Krems
Niederôsterreich, Østrig 2016

★★★★★☆
Top lækker duft af grønne æbler, honningmelon og stikkelsbær. Frugtig og blød i munden med et fint opstrammende syrebid. Rigtig god til prisen.

Irma
2 flasker - 99 kr.

Blanc de Blanc, Domaine La Rieste
Cotes de Gascogne, Frankrig 2016

★★★☆☆☆
Tomatplante, hyldeblomst og græs i lange baner. Slank, koldgæret og lidt simpel vin med en markeret syre i afslutningen.

Philipson Wine
49,95 kr. v. 12 fl.


Rosado de Lagrima, Bodegas Monjardin
Navarra, Spanien 2015

 

★★★☆☆☆
Masser af hindbær og jordbær i duft med en bagkant af urt. Enkel rosévin, hvor man fornemmer en lille frugtsødme i eftersmagen.

Laudrup Vin
59 kr.

Minervois, Château de Pouzols
Minervois, Frankrig 2014

★★★★☆☆
Karamel og blommesten i både duft og smag. Lidt mager minervois, men nu ganske frisk i stil med god struktur. Fire pæne stjerner.

Vin Med Mere
54,95 kr.

61-100 kr.

 


Côtes du Rhône, Oliver & Lafont
Rhône, Frankrig 2015

 

★★★★★☆
Lækker og klassisk rhône-næse: jordbær, peber og lakrids. Saftig og vellavet fætter med den typiske bløde frugtsødme, men bestemt ikke uden struktur.

Meny
75 kr. v. 2 fl.


Leyendas Cabernet Sauvignon, Casa Donoso

Valle del Maule, Chile 2014

 

★★★★☆☆
Grøn peber, urt og solbær. Medium koncentreret sag med en let strukturerende garvesyre. Pæn chilener om end lidt mainstream-agtig.

Køge Vinhandel
76 kr. v. 12 fl.


Petite Sirah, Gnarly Head
Californien, USA 2013

 

★★★★☆☆
Slikken og sødmefuld med noter af brombær og teblade. Vellavet californisk vin med smæk på alkohol og frugtsødme. Mere slagkraft end elegance.

Føtex
2 flasker 160 kr.


Cabernet Sauvignon, Beringer
Californien, USA 2015

 

★★★☆☆☆
En anelse jammy i både duft og smag med toner af søde kirsebær og teblade. Virker lidt tung og savner noget spændstighed.

H. J. Hansen/Vinspecialisten
90 kr.v. 2 fl.

101 - kr.

 


Guiry, Tenuta Mara
Rimini, Italien 2014

 

★★★★★☆
Lys, purung, totalt slikken og nærmest pinot noir-agtig næse med noter af solmodne kirsebær. Meget blød og let drikkelig saftevandsvin – men på den fede måde.

Erik Sørensen Vin
249,95 kr. v. 2 fl.


Gevrey-Chambertin, Domaine de La Vougeraie
Bourgogne, Frankrig 201

 

★★★★★☆
Vidunderlig duft, hvor man finder en puddersukkeragtig og sødme med en kant af stilk og kernemælk. Flot og klassisk rød bourgogne. Bang, det er godt! Klassevin.

Philipson Wine
349,95 kr. v. 12 fl.


Barbera - Serraboella, Massimo Rivetti
Piemonte, Italien

 

★★★★☆☆
Lukket, men smagsmæssigt meget original piemonte-vin med toner af tjære, kirsebærsten og et vift af medicinskab. Karakterfuld barbera, som dog også skal betales.

Jysk Vin
159 kr. v. 6 fl.


Bin 2, Penfolds
South Australia, Australien 2014

 

★★★☆☆☆
Let balsamisk med toner af eukalyptus og brombær. Medium fylde og blød frugtsødme i mund. Mainstream-australier uden den helt store race.

H. J. Hansen/Vinspecialisten
125 kr. v. 2 fl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.