Se min morgenmad

Nye morgenmadsrestauranter åbner overalt. Morgenmad giver likes på sociale medier og er ved at skifte status fra noget, der skulle overstås til noget, der er værd at bruge tid på – og fotografere.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jeg kan godt selv se, at jeg nogle gange næsten er en parodi på sådan en dame i den privilegerede middelklasse, når jeg en lørdag eftermiddag trisser hjem fra yoga iført kåbe fra Heartmade, sandaler fra Birkenstock købt i Berlin, og bambusbukser fra Stræk og Bøj.

Hvis nogen spørger, er jeg sikker på, at de også er økologiske, men jeg har faktisk ikke tjekket. De kryber i hvert fald en del i vask. Jeg køber bøger i Thiemers Magasin, hvor jeg naturligvis også er medlem, for jeg støtter da de lokale handlende og læser utroligt meget (i hvert fald på Facebook).

Jeg griner også af, at vi har fået en nyttehave på Amager, efter at jeg i ti år har syntes, at Signe Wenneberg var knald i låget, når hun talte om, hvor godt det var at være udendørs. Undskyld, Signe, du havde ret og hjemmeavlede ribs smager bare bedre, synes jeg, ligesom alle de andre idioter, der også er begyndt at gå op i at dyrke ting.

Men nogle ting ville jeg egentlig gerne tro, var et tilfælde. Som det der med morgenmaden. Jeg har aldrig sådan rigtigt spist morgenmad, men det er jeg begyndt på. Tilfælde, har jeg tænkt. Sådan som ting ændrer sig. Mit liv. Jeg er blevet ældre, roligere, går mindre ud, har fået en steddatter, en mand at spise morgenmad med. Først fik jeg en espressomaskine, der skulle varme op, og mens den gjorde det, kunne jeg godt nå at koge et æg.

Så flyttede vi til Vesterbro, mig, espressomaskinen og manden og i de lige uger også barnet, og så begyndte vi at spise morgenmad hver eneste morgen, og nu har det udviklet sig til, at jeg SKAL lave morgenmad og helst noget varmt af slagsen og altid grøntsager til, så jeg har gang i blussene hver morgen – og skaffet mig et gasbord, så jeg kan få et gasblus på altanen og stege makrel til morgenmad, for det nægter min kæreste at lægge næsebor til før kl. 12.

Jeg er begyndt at gå op i min morgenmad, som jeg såmænd også fotograferer og lægger på Instagram, lige for tiden spiser jeg kun asparges. Og måske et æg. Folk kommenterer det tit, når vi mødes. Også selv om jeg ikke kender dem ret godt.

Men det er ikke noget tilfælde. Overhovedet. Desværre. Jeg er endnu en gang en lille dum zombie, der gør som alle de andre. Jeg følger bare tidsånden, når jeg står der og steger æg og damper spinat.

For morgenmaden er ved at få en ny status, den er ved at blive smart. Det kunne faktisk heller ikke være værre. Morgenmaden har hidtil været det måltid, der havde nogenlunde samme status som feltrationer. Det skulle bare overstås.

Undersøgelser, som professor Lotte Holm fra København Universitet har lavet, viser, at det, danskerne mener, giver et måltid status blandt andet er, at man spiser kød til måltidet, at man bruger tid på at spise, og at man spiser flere sammen.

Man behøver ikke at have taget ret mange grundkurser i videnskabelig metode for at gennemskue, at en skål havregryn med minimælk og rosiner, spist i al hast på kanten af køkkenbordet, mens man forsøger at finde børns sokker, egen telefon og almindeligt overblik, ikke scorer ret højt på den liste.

Pludselig giver det god mening, at man i min barndoms hjemby smed en flaske Gammel Dansk på bordet, når nogen blev vækket med hornorkester en sølvbryllupsmorgen. Når man nu ikke kunne servere culotte der lidt over 7, kunne man i det mindste vise med alkohol, at det var en særlig dag.

Men der sker noget nu. Og ikke kun på min tallerken.

Morgenmadsrestauranter har stor succes i øjeblikket

Morgenmad har ændret status, så det nu er et smart måltid, stadig flere dyrker hjemme og spiser ude - Møller Køkken og Kaffe er et af byens mest populære steder. Foto: Asger Ladefoged
Morgenmad har ændret status, så det nu er et smart måltid, stadig flere dyrker hjemme og spiser ude - Møller Køkken og Kaffe er et af byens mest populære steder. Foto: Asger Ladefoged

Rundt omkring i København slår det ene morgenmadssted efter det andet op. Morgenmad på Atelier September med avokadomad, blødkogt æg i smukt gammelfransk æggebæger og rød grape med mynte er et sikkert hit, når smarte damer mødes. Sidder man det forkerte sted, kan man risikere at blive bedt om at rykke sig, så folk kan fotografere maden på den utroligt pæne marmorvindueskarm.

I St. Strandstræde er The Office Kitchen kendt for sine pandekager. Da restaurantkongen Anders Aagaard åbnede Grill Royal på Kgs. Nytorv, var der morgenmad på kortet, og på Vesterbro har Værksted 1751 både morgenkort med eggs benedict og aftenkort med fuld menu. Morgenmad er ikke længere noget, der skal overstås. Det er blevet noget, man går ud og spiser. Hvis man kan få plads for alle de andre, der har fået samme idé.

På Nørrebro er Møller Køkken og Kaffe, der ligger i en gammel bank på Ydre Nørrebro, og som sælger morgenmad hele dagen, yderst populær. Det var det første sted i en række af morgenmadsrestauranter, der er åbnet det sidste års tid med samme koncept. Små smukke morgenmadsanretninger, som man kan kombinere, som man vil.

Hos Møller Kaffe og Køkken vælger man selv antallet, andre steder skal man købe et bestemt antal. Det er blevet en overraskende kæmpestor succes, fortæller Andreas Møller, kok og indehaver. Han har tidligere arbejdet på fine restauranter som Nimb i Tivoli og Almanak på The Standard.

»Egentlig ville min kæreste og jeg bare have et lille sted, vi selv kunne stå for, fordi vi savnede et godt sted at gå ud og spise morgenmad, og fordi vi syntes, det var irriterende, at hvis man kom kl. 11, så var morgenmaden taget af kortet. Det var overhovedet ikke meningen, at det skulle blive så kæmpestort,« siger han.

For nu har stedet 20 ansatte, og i weekenderne er der en medarbejder dedikeret til at holde styr på ventelisten og kunderne, som vil have et bord.

»Det er nærmest som en dørmand på et diskotek, men det er nødvendigt. Folk står i kø, når vi åbner klokken 9, og der er gæster hele tiden. Jeg har aldrig kørt så hård en service før. På en aftenrestaurant har man måske gæster fra syv til ti. Her har vi gæster i seks timer i streg. Det kan godt være, at morgenmaden traditionelt ikke har så stor status blandt kokke, jeg har svært ved at finde faglærte kokke til at ansætte, men der er ingen andre steder, jeg har oplevet så stor begejstring fra kunderne.«

Andreas Møller tror, at succesen skyldes flere ting.

»Folk kan gå ud her, selv om det er sidst på måneden, fordi det ikke er dyrt, man drikker jo ikke alkohol til. Og for os har Instagram også betydet en masse. Vi havde overhovedet ikke tænkt på det, da vi købte service, men vi har noget farvestrålende keramik i klare farver, blå, grøn, lyserød. Når man får en masse retter på det og fotograferer bordet, ser det flot ud. Det har betydet så meget for, at folk lærte os at kende. Men det var altså ikke meningen,« siger han igen.

Han har også netop åbnet et smørrebrødssted i Toldbodgade i Indre By, men det går knap så godt.

»Så måske laver vi flere morgenmadssteder, nu må vi se.«

Morgenmaden hitter også på de sociale medier

Anne Moltke Dahl (Anne au Chocolat) vil gerne vise, at morgenmad kan være meget andet end bare havregryn. F.eks stegte vagtelæg (der er en klassiker fra Falsled Kros morgenbord). Foto: Anne Moltke Dahl
Anne Moltke Dahl (Anne au Chocolat) vil gerne vise, at morgenmad kan være meget andet end bare havregryn. F.eks stegte vagtelæg (der er en klassiker fra Falsled Kros morgenbord). Foto: Anne Moltke Dahl

Men det er ikke bare på restauranter, hvor morgenmaden hitter. På Instagram er morgenmad også stort. Søg på hashtagget breakfast, og man finder over 44 millioner posts. Der kommer tusinder til hver dag. Nogle af dem lægger Anne Moltke Dahl ud. Hun har udgivet flere kogebøger og har Instagramprofilen under navnet Anne au Chocolat, som over 300.000 følger. De ser hendes billeder næsten dagligt, især af kager og af morgenmad.

Den morgen, hun taler med Berlingske, stod hun tidligt op for at lave french toasts.

»Jeg havde et æg og en slat mælk tilbage, der skulle bruges, og både Christian, Kaj (hendes mand og søn, red.) og jeg kan godt lide french toast. Vi prioriterer morgenmaden hjemme hos os.«

»Morgenmad er mit yndlingsmåltid, og jeg vil gerne vise, at man kan lave forskellige ting til morgenmad, man behøver ikke bare at lave en skål havregryn med mælk, rosiner og mandler. Men man kan variere det, nøjagtigt som man varierer frokost og aftensmad. Jeg ved godt, at alle ikke kan nå den slags hver dag, men jeg vil gerne inspirere dem. Måske laver de det så i weekenden.«

Det, der hitter allermest hos hende, er billeder af en chokoladekage, helst med en masse bær, men billeder af morgenmad trækker også mange likes, især hvis der er skruet godt op for frugten.

»Folk bliver mere og mere interesseret i morgenmad, tror jeg, og det bliver kun ved. Det er ikke en trend som cupcakes eller macarons, som man fik nok af, fordi de var alle vegne og endte med at blive lidt kedelige. Morgenmad bliver ved med at være aktuel, fordi det er et måltid, man kan ændre. Vi kommer aldrig tilbage til havregrynene.«

Der er kommet stor fokus på råvarer

Møller Køkken og Kaffe på Nørrebro er et af byens mest populære morgenmadsteder. Foto: Asger Ladefoged
Møller Køkken og Kaffe på Nørrebro er et af byens mest populære morgenmadsteder. Foto: Asger Ladefoged

Men hvorfor hvorfor hvorfor er det sådan? Hvorfor sidder vi pludselig i hvert sit køkken og gør de samme ting?

Julia Lahme, der er uddannet etnolog, og som arbejder med trends og livsstil som direktør for firmaet, der bærer hendes efternavn, har en håndfuld forklaringer. Vi tager dem fra en ende af.

»Den første er, at vi lever i en tid, hvor måltider og mad er blevet enormt vigtige, så alle måltider er blevet opgraderet. Vi går op i råvarerne, vi går op i at lave alting selv, og det smitter også af på morgenmaden, at vi nu går op i mad generelt.«

Men, mener hun, morgenmaden har også fået bedre vilkår, fordi vi har fået mere tid. Nogle af os i hvert fald. Efter finanskrisen er der mange flere, der er freelancere, stykker et arbejdsliv sammen med timelønnede opgaver og deltidsjob. De har tid til at spise morgenmad og at mødes om den ude i byen, fordi de ikke skal møde i saltminerne klokken 7.

Måltidet er blevet det, man i trendforskningen lige nu taler meget om, en occasion, en begivenhed. Skaber man en sådan, kan man skabe behov. Champagne f.eks. drak man i gamle dage kun nytårsaften og måske Valentines Day, hvis man var amerikaner.

Men nu er der masser af occasions, der tillader et glas champagne. På samme måde er morgenmaden nu blevet en begivenhed, noget, man kan give opmærksomhed. Morgenmaden er blevet til noget, der ikke bare skal overstås. Og så er den en praktisk begivenhed for alle os nordboere, der ikke har en tradition for at gå ud til frokost, som man har sydpå.

For vi kan mødes, før vi begynder at arbejde og få fejret af, snakket, holdt møde. Bagefter kan vi så sætte os i den virtuelle saltmine og slå løs på tasterne og være effektive. Morgenmaden er et smart tidspunkt at mødes på, fordi det ikke forstyrrer vores arbejdsdag.

»Dengang var der enighed om, hvad morgenmad var«

I øjeblikket står den på asparges til morgenmad for mig. Foto: Sarah Skarum.
I øjeblikket står den på asparges til morgenmad for mig. Foto: Sarah Skarum.

Vi er midt i en lille højkonjunktur . Ikke så stor som sidst før finanskrisen, men en lille en af slagsen, og det giver overskud. Til det er morgenmaden den perfekte anledning, for det er et billigt måltid at gøre noget ud af, både ude og hjemme.

Går man ud og spiser morgenmad, kan man godt slå til søren og bestille alt på kortet, og det bliver aldrig dyrt, som hvis man gjorde det om aftenen, for man kommer ikke til at lægge 1.000 ekstra for vin, sjusser og en avec til kaffen. En ekstra koster højst 40 kroner.

Den sidste grund bryder Julia Lahme sig næsten ikke om at sige højt, men vi tager den alligevel.

»Mad er blevet en markør for, hvilken socialklasse man befinder sig i, som det aldrig har været før. Engang spiste vi nærmest det samme i alle sociale lag. Vi havde Karolines Køkken, og vi lavede enebærgryde, og så var forskellen, hvilken rødvin vi drak til.«

»Dengang var der enighed om, hvad morgenmad var. Til hverdag fik man yoghurt eller havregryn. Når det var fint, fik man rundstykker fra bageren og måske wienerbrød.«

»Nu er der kæmpestor forskel på, om man spiser hjemmebagt surdejsbrød og eller brød fra supermarkedet eller om man overhovedet spiser brød. Man kan vise, hvad man gør op i, og om man har overskud til at dyrke sin sundhed, når man spiser. Samtidig er tid også blevet en luksus, og jo mere man kan bruge af den, jo mere status får man.«

Og så sætter hun det hårde stød ind:

»De sociale medier har givet os et sted at vise det frem, så alle vores anstrengelser har et publikum, også selv om vi ikke inviterer gæster. Overskud er ikke længere at købe den dyre rødvin til gæsterne om lørdagen. Det er også at bruge tid på at lave mad på hverdage.«

Av. Sådan endte min morgenmad med at være et ubevidst forsøg på at prale. Og i virkeligheden var det eneste, jeg fik vist verden, at jeg er helt som alle andre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.