Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prisvenlig alsace

Alsace-vinene er gledet ud af supermarkedernes sortiment på grund af prisen, og det er en skam.

Alsace Grand Cru - Riesling Schlossberg Vigneron Kientzheim-Kayserberg
Alsace Grand Cru - Riesling Schlossberg Vigneron Kientzheim-Kayserberg

Engang var alsace danskernes foretrukne hvidvin. Det er den ikke mere, og det bærer vores ugentlige test præg af. Kun sjældent dukker der en flaske op fra området. Spørger man supermarkederne hvorfor, lyder forklaringen, at vinene er blevet for dyre.

Kvaliteten er der imidlertid sjældent noget galt med. Selv billige vine kan være glimrende, og de er ofte i stand til at udvikle sig flot ved lagring. For nylig fandt jeg eksempelvis en 12 år gammel koopertiv-riesling, som var blevet glemt i bunden af mit vinkøleskab, og var den død? Nej, slet ikke. Tværtimod var den i overraskende fin form med sine druetypiske indslag af citrus, æble og petroleum.

I løbet af ugen har vi haft et positivt gensyn med Alsace: en tør kooperativ-riesling fra Grand Cru-marken Schlossberg, og selv om man ikke kan betegne den som helt billig, er den faktisk temmelig god til prisen.

Et af de store problemer med Alsace er ofte at finde ud af, om vinene er tørre eller let sødlige. Nogle huse vælger den ene stil, mens andre foretrækker den anden, og man er næsten nødt til at kende producenten for at kunne afgøre dette.

Indimellem kan den snedige forbruger ud fra etikettens alkoholprocent få en idé om, hvorvidt vinen er gæret ud eller ej, men selv her kan man blive snydt. Som nu i denne uge, hvor vores testvinder Schlosberg ligger på de (behagelige) 12 pct..

Den forholdsvis lave alkohol får umiddelbart én til at tro, at der er noget sødme i vinen. Ikke desto mindre er der tale om en ganske tør og ”gastronomisk” sag, der vil passe fint til skaldyr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.