Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
hjemme-og-ude

Når pølsen smager mere af brød end pølse

Kan man virkelige ikke få en god pølse herhjemme?

Foto: Søren Bidstrup.
Foto: Søren Bidstrup.

Denne uge har vi testet grillpølser på B Søndag, og resultatet er så skuffende – to stjerner ud af seks er højeste rating – at ingen pølser kan udnævnes som testvinder eller bedst til prisen. Kommer det bag på mig, at niveauet er sløjt? Nej, desværre ikke, kvaliteten af stegepølser i Danmark er desværre uhyggelig lav.

Man kunne godt forledes til at tro, at et land, hvor der bor flere svin end mennesker, ville have en stor pølsekultur, men det er desværre ikke tilfældet. Situationen på pølsemarkedet kan sammenlignes med den danske ølscene før år 2000, hvor der dybest set kun var et par bryggerier, som fortrinsvis lavede det samme kedelige, industrielle pilsnerøl med små variationer.

For pølsernes vedkommende er de først og fremmest alle ekstremt fintmalede og blege. Traditionen for at male indholdet, som var det mel, handler selvfølgelig om, at der er tale om et underlødigt fyld, som man ikke vil være ved. Alt det, som folk normalt ikke gider spise fra grisen – indmad, brusk, fedt og ben – bliver knust til ukendelighed og kamufleret, så folk ikke kan se, hvad de spiser.

Det er ikke, fordi der er noget galt i, at der er fedt i pølsen. Slet ikke, for faktisk skal der være en del fedt i pølsen for at binde fyldet sammen, og således er der også masser af fedt i de gode grove stegepølser fra Italien og Spanien, som (i hvert fald hvis man køber dem frisklavet hos slagteren) ofte bare er rørt af flæsk, spæk, salt og peber.

Problemet med de modbydelige danske stegepølser er imidlertid, at de ikke bare er fyldt med fedt, men også så meget mel, at det næsten støver i munden, og i øvrigt med den konsekvens, at farsen opnår en gummiagtig konsistens a la hoppebold.

Efterhånden som vi smagte os gennem pølserne, voksede smagen af mel i munden, til sidst var det næsten sådan, at man kom i tvivl om, hvorvidt det var pølser eller pølsebrød, vi testede. Og så forstår man jo godt, at børn (og andre barnlige sjæle) drukner deres grillpølser i ketchup og andre former for slik forklædt som sauce. Det er ganske enkelt nødvendigt at skjule smagen af mel og dårligt fedt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.