Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
test

Morgenmad til den søde tand

I anledning af vinterferien kan det jo være, at morgenbrødet bliver forkælet med nøddepålæg. B Søndag har blindsmagt fem forskellige slags. Iblandt var både sukkerbomber og sukkerfri.

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

Smørepålæg med hasselnødder og kakaopulver

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

  • Vores
  • ★★☆☆☆☆
  • 13 pct. nødder Vægt: 400 gram Pris: 24,95 kr., Føtex Kilopris 62,38 kr. 2190 kJ (524 kcal) pr. 100 g

Nanna Simonsen: »Det her nøddepålæg melder sig ikke. Er nærmest tamt, dog meget sødt, sødt på den støvede måde, a la flormelis. Dvs. som pulverformalet sukker blandet med kartoffelmel. Det er lige før, man kan mærke melkorn. Nøddesmagen er meget lille. Jeg vil gå så langt som at sige, at nøddesmagen mangler. Og så er det for blødt. Det er mere fedtet end nødvendigt. Det er dog ikke lige så ringe som det sidste nøddepålæg i smagsudvalget. Jeg synes, det skal have 2 stjerner.«

Marchen Jersild: »Konsistensen er blød og lækker, men det her nøddepålæg minder mig nærmest om blød nougat. Jeg mangler en nøddesmag, eller en mørkere tone. Der er ikke så mange nuancer i det. Det er meget til den søde side, men trods alt ikke hysterisk sødt, som det sidste i udvalget. Det er snarere kedeligt, der er ikke så mange nuancer i det. Jeg er enig i, at 2 stjerner er rimeligt.«

Smørepålæg, hasselnødder & kakao

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

  • EASIS
  • ★★☆☆☆☆
  • Uden tilsat sukker. Med sødestof fra Steviaplanten 13 pct. nødder. Vægt: 250 gram Pris: 45,25 kr., Irma Kilopris 181,00 kr. 2153 kJ (515 kcal) pr. 100 g

Nanna Simonsen: »Jeg kan godt lide, når søde sager ikke er alt for søde, men dette nøddepålæg er altså for u-sødt. Det er nærmest ikke sødt, det smager ikke af noget særligt og der er heller ikke megen nøddesmag. Smagen folder sig ikke ud. Den er væk, før den kommer. Nøddepålæg skal kunne smages igennem en brødskive, og det kan dette nøddepålæg ikke. Det er udvalgets absolut mørkeste, så det er overraskende, at det ikke smager mere af chokolade. Det er svært at bedømme, fordi der er så lidt smag i, men det smager jo ikke grimt, så jeg foreslår 2 stjerner.«

Marchen Jersild: »Det har en tung konsistens, og der er næsten krystaller i det. Det føles ikke rart i munden. Det er lige før, det klistrer i ganen. Som om der er paraffin i. Jeg er enig i fraværet af smag. Mærkeligt, at man vælger at lave noget, der smager af så lidt. Den lille smag, der er, får mig til at tænke på billigt chokoladepålæg, og der er kakaopulver i eftersmagen. Det er 2 små stjerner værd.«

Hasselnødde- og kakaosmørepålæg

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

  • Choco nussa
  • ★★★★☆☆
  • 13 pct. nødder, Vægt: 400 gram Pris: 22,25 kr., Lidl Kilopris 55,62 kr. 2330 kJ (557 kcal) pr. 100 g
  • Bedst til prisen

Nanna Simonsen: »Det er sødt, har nougat- og kakaosmag og har en rimelig konsistens. Det er ikke fedtet. Nougatsmagen er der, eller måske er det i virkeligheden, fordi det ikke har vaniljesmag som udvalgets næste nøddepålæg, der ellers ligger tæt op ad det her. Den manglende vaniljesmag gør det en smule mindre indladende. Det er ikke nogen kæmpestor oplevelse, men jeg synes, jeg får nøddepålæg her.«

Marchen Jersild: »Konsistensen er god. Det har en god fylde, og det føles ikke som om, at man får smeltet nougat ind i munden. Det klistrer en lille smule i ganen. Nøddesmagen er mere tydelig end i de første, men det har en lille eftersmag, lidt hen ad billig pålægschokolade. Når man ser på smag og kvalitet, er det testens nummer 2, og til halv pris af vinderen er det bedst til prisen.«

Hasselnøddepålæg med kakao

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

  • Nutella
  • ★★★★★☆
  • 13 pct. nødder Vægt: 350 gram Pris: 37,95 kr., Fakta Kilopris 126,50 kr. 2278 kJ (546 kcal) pr. 100 g

Nanna Simonsen: »Det har en meget all round smag. Det har samme sødme som det forrige, men det har også noget vanilje over sig. Det slipper dog munden forholdsvis neutralt, endda med en lille bitte smule til den salte side – det kan jeg godt lide. Man bliver ikke hængende i slikket eller efterladt i sukkerchok.«

Marchen Jersild: »Det forrige nøddepålæg og det her er de bedste, og når jeg gen- smager, er det her min vinder. Jeg kan smage nougat, chokolade og nødder, og det har en lækker konsistens i munden. Der er ikke nogen krystaller eller andet, der klistrer i ganen. Jeg synes heller ikke, der er nogen bismag. Som du siger, er smagen all round. Hvis man skal have noget nøddepålæg, som alle godt kan lide, ville jeg købe det her.«

Nøddecreme

Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.

  • First Price
  • ★☆☆☆☆☆
  • 4 pct. hasselnødder Vægt: 400 gram Pris: 22,25 kr., Kiwi Kilopris 55,62 kr. 2386 kJ (570 kcal) pr. 100 g

Nanna Simonsen: »Det er simpelthen for fedtet, olieret og stearinagtig i smagen. Der er også noget karamelsmag, brændt sukker. Sjovt nok smager det her nøddepålæg hverken af hasselnødder eller chokolade. Jeg synes nærmest ikke, jeg kan finde det, og når jeg finder det, tænker jeg ikke nøddepålæg. Det er mærkeligt, men det har ikke nogen synderlig eftersmag. Den grimme smag bliver ikke i munden – den er bare væk. Det skal man vel være glad for?«

Marchen Jersild: »Det smager syntetisk, og det er rart, at smagen forsvinder hurtigt. Jeg synes, det her produkt er underlødigt. Det er ligesom om, det er blevet pisket op med luft. For mig råber det E-numre, stivelse og sukker. Det føles ikke særlig ægte. Det er også alt for sødt, ligefrem hvinende sødt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.