Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Køleskabet kan både spolere en god vin - og redde den fra eddikedøden

Inden vinen åbnes, bør den ikke ligge i køleskabet, men et mørkt sted med stabil temperatur. Er der først taget hul på flasken, skal resten dog i køleskabet.

Vinen skal ikke ligge længere tid i køleskabet, end det tager at køle den ned til ønsket serveringstemperatur.
Vinen skal ikke ligge længere tid i køleskabet, end det tager at køle den ned til ønsket serveringstemperatur.

Kølig hvidvin til forretten, krydret rødvin til hovedretten og perlende rosé til desserten.

Vin er en lækker ledsager til både snacks, middage og eftermiddage på terrassen, og bliver der ikke drukket op, kan dråberne stadig nydes en anden dag, inden de mister saft og kraft.

Det er dog ekstremt individuelt, hvor længe en åbnet vin kan holde sig.

Det afhænger blandt andet af, hvor meget der er tilbage i flasken, alkoholprocenten, druesorten og vinens alder, forklarer chefredaktør på VinAvisen Mariette Tiedemann, der har en række vejledende retningslinjer:

- Hvidvine og roséer kan efter åbning med isat prop eller skruelåg holde sig tre til fem dage i køleskabet. Rødvin kan med isat prop eller skruelåg holde sig cirka tre dage, hvis flasken sættes et mørkt og køligt sted. Gerne direkte i køleskabet, forklarer hun og fortsætter:

- Mousserende vine vil som regel fint kunne klare en til to dage tillukket i køleskabet. Portvin og andre fortificerede (forstærkede, red.) vine kan godt klare en måned med prop stående i køleskabet eller et mørkt og køligt sted.

Især er det ilten, der ødelægger vinens smag. Derfor er det vigtigste, at åbne flasker er fuldstændig forseglede, tilføjer Thomas Rydberg, der står bag DinVinGuide.

- En vin mugner ikke, den bliver til vineddike, hvis den har stået for længe. Det er lige meget, om man bruger korkprop, sølvpapir eller andet til at lukke flasken. Den skal bare være lukket, så der ikke kommer ilt ned, siger han og uddyber:

- Lige meget hvilken type vin, du drikker, så sæt proppen på og flasken i køleskabet med det samme. En rødvin kan dog også stå på køkkenbordet, men den holder sig bedre og længere i køleskabet, siger Thomas Rydberg.

Uåbnede flasker kan som regel holde mindst et års tid, men man skal absolut ikke opbevare dem i køkkenet imens, understreger vinekspert Frederik Kreutzer.

- Der er meget store temperatursvingninger, når man først laver mad, og bagefter køler rummet ned igen. Man skal heller ikke lægge de uåbnede flasker længe på køl, fordi rystelserne fra køleskabets kompressor kan ødelægge vinen, siger han.

- Vil man lagre vin i en almindelig bolig uden vinkælder eller vinkøleskab, skal man opbevare flaskerne, hvor der er mørkt og mest stabil temperatur. Det kan for eksempel være under sengen, i et skab eller under trappen, forklarer Frederik Kreutzer.

Skulle særligt rødvinen alligevel være blevet for bitter til ens smag, behøver man ikke skylle den ud. Den kan i stedet hældes i lasagnen eller kødsovsen som smagsgiver.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.