Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mit Sidste Måltid

Hvad spiser en aspargeskonge mon, før han springer ud af et fly uden faldskærm?

Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvordan skulle det så være? Dette spørgsmål stiller vi hver uge til en markant personlighed. I denne uge er det »aspargeskongen« Søren Brandt Wiuff, der sælger asparges og andre grøntsager til danske restauranter fra sin fædrene gård i Gislinge ved Lammefjorden.

Aspargesavler Søren Wiuff
Aspargesavler Søren Wiuff

Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvor skulle det så foregå?

»I 2002 havde jeg det ad helvede til. Jeg var blevet skilt og det gik dårlig økonomisk. Så jeg holdt en fest, for man kan holde fester hvis man er i godt humør eller for at blive det, og jeg trængte til at takke dem, der havde hjulpet og støttet mig. Der kommer 120 gæster hvert år, vi sidder i kartoffelladen. Hvis jeg kan bestemme, bliver mit sidste måltid som en høstfest, og det er egentlig en rar bekræftelse på, at jeg lever, som jeg vil.«

Hvem skal være med?

»Mine fire børn, søskende, min mor og mine nære venner. Mine to ekskoner skal også med. Nu gik det, som det gik, men jeg har meget respekt for dem og for det, vi har haft sammen, og den rolle, de har haft i mit liv.«

Hvad skal I spise til forret?

»Hvide asparges med mousselinesauce og fjordrejer. Fjordrejerne skal være fra Fiskerikajen, de hjælper mig med at pille rejer. Mange af de kokke, jeg har leveret grøntsager til i årenes løb, handler nu med mad. Det skal være Morten Plet, der laver maden. Han er kok, var souschef på Formel B, før han blev ansat hos mig. Hvis man har en kok, må man da bruge ham. Til hverdag arbejder han i marken, og så er vi i gang med at få vores køkken certificeret, så vi kan producere mere.«

Og hovedret?

»Flere asparges! Vi skal have den eneste ret, jeg har tudet over. Første gang, jeg fik retten med tykke grillede asparges, spåner og en skum, var på en af de allertravleste dage, hvor vi knokler og høster 500-600 kilo asparges om dagen. Jeg ringede til Claus på Dragsholm og spurgte, om vi ikke kunne komme op og spise lidt asparges, mine medarbejdere og jeg. Jeg ved godt, at alting handler om timing og situationen, men da jeg spiste den ret, kom tudeprinsen altså frem. Jeg plejer ellers ikke at blive berørt over mad, kun musik og kunst.«

Hvad skal I have til dessert?

»Det kan ikke blive andet end Jakob de Neergaards is. Han laver altid is til høstfesten, og et år fik vi en is af bladselleri, grøn og kraftig. Og Junami æbler fra en af mine kolleger herude på Lammefjorden. Der skal også være lidt chokolade til, gerne en kage, lidt kikseagtig lavet på Mikkel Friis Holms chokolade.«

Hvad skal I drikke til?

»Øl fra Herslev bryghus. De tager bare med, hvad de har, og rigeligt af det. Vi har også æble- og krægevin, som vi selv har brygget.«

Hvilken musik skal I høre?

»Kjell Bækkelund der spiller Norske Danse af Grieg. Det er ekstremt billedskabende musik. Fergal Scahill, en irsk violinist, som jeg hørte i Irland. Man kan ikke sidde stille til hans musik. Jeg har en aftale med ham om, at han skal komme til Danmark en dag. Og Jordi Savall. Han er spansk og spiller med musikere fra hele vejen rundt om Middelhavet. Han viser, at gennem musikken er der mere, der samler os, end der deler os. Mad kan det samme.«

Hvem skal holde tale?

»Det skal jeg selv, og jeg vil også synge blues og en kærlighedsvise. Sådan en aften kan bekræfte en i fornemmelsen af, at selv om man skal dø, vil man leve videre i dem, man har mødt, og jeg i min gård. Det er også derfor, jeg i så sen en alder bliver ved med at plante træer. Jeg får måske ikke glæde af dem, men andre gør.«

Hvordan skal aftenen slutte?

»Jeg har en god ven, Keld, der har et lille fly, som jeg tit er med oppe at flyve i. Det føles ikke, som om man sidder i et fly, men som om man selv flyver. Jeg har sagt til ham, at hvis jeg bliver uhelbredeligt syg, så springer jeg ud fra hans fly. »Det gør du kraftedeme ikke,« sagde han. Jeg vil gerne lande på min egen jord, men det behøver ikke være på gårdspladsen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.