Hvad er det, #foodporn gør ved os?

Madbilleder findes i overflod på internettet, i reklamer og på TV. Når vi ser et billede af en glinsende donut eller en snasket burger, sætter det gang i en række fysiologiske processer, der giver os lyst til at spise kalorierig mad. Madbillederne er populære, fordi mennesket er en maskine, der er bygget til at overleve. Og vi overlever længst tid på mad med mange kalorier i.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På de sociale medier overdynges vi med billeder af mad. Det sker, hvad enten vi logger ind på Instagram, Facebook eller Pinterest. Såkaldte »foodies« lægger uden stop lækre og flot arrangerede madbilleder ud på de sociale medier, og vi er mange, der følger med. Der er over 120 millioner opslag, der er tagget med hashtagget »foodporn« på Instagram. Og der er næsten 217 millioner, der er hashtagget med »food«. Og tæller man de mindre brugte hashtags med, når antallet af madbilleder på Instagram et svimlende antal.

Flere danske madbloggere har over 200.000 følgere på Instagram, og selv følger jeg knap ti madbloggere på Instagram. Så der er altid frisk hjemmebag, sprøde salater og crispy snacks i mit feed. Jeg ved, at jeg gør det for at tilfredsstille et behov. For jeg kan næsten smage de flotte retter, jeg aldrig selv får kokkereret, når jeg bladrer ned ad siden med min tommelfinger. Med mine øjne når jeg at tage en bid af retten, inden jeg scroller videre.

Det er ikke kun på de sociale medier, at madbilleder er populære. Madbilleder findes i reklamer i fjernsynet og på store skilte på gaden. Og har du ikke et »reklamer – nej tak«-klistermærke på din postkasse, vil du i de mange reklamer fra supermarkederne kunne finde billeder af mad – oftest med en opskrift on the side. Mad tager sig godt ud på billeder, og mad sælger.

Både reklamebranchen og de mange madbloggere, som huserer på især Instagram, har knækket koden til at fange vores opmærksomhed. Ifølge flere bloggere er det de søde og fede retter, der afføder flest likes.

De lader sig dog ikke diktere af, at følgerne helst vil se nyglaserede chokoladekager og pizzaer, som er tunge af ost. Mange af dem deler også billeder af sunde retter, men der findes nogen, som har dedikeret deres digitale portfolio til søde sager.

En af dem er profilen »Anne au Chocolat« med det borgerlige navn Anne Moltke Dahl, som viser sukkertunge fristelser frem på Instagram. Hun har 208.000 følgere på Instagram, og hvert billede honoreres med mange tusinde likes. Ditte Ingemann, som har bloggen »The Food Club«, noterer sig også, at det er i det søde hjørne, der hentes flest likes.

»Vi kommer ikke udenom, at det er desserter og kager, der er mest populære. Det er det syndige, der hitter. Her taler vi om overdådige billeder af chokoladekager, men også greasy burgere,« siger Ditte Ingemann.

De fleste af madbloggerne tænker over, at de vil dele hverdagsmad, for det skal ikke virke opstillet. Men de tænker i høj grad også over, hvordan maden præsenteres. Intet er tilfældigt, og opstillingen er perfektioneret over tid, kan man se. »Anne au Chocolat« sværger til billeder med hvid baggrund, og Ditte Ingemann vil til enhver tid sikre sig, at hendes mad er farvestrålende.

Ann-Christine Hellerup Brandt, der har bloggen »Valdemarsro« og har blogget i ti år, har oplevet, at det visuelle i dag spiller en betydeligt større rolle, end da Instagram kom frem.

»Da Instagram startede, delte man bare øjebliksbilleder. Nu tænker jeg mere over, at det skal passe ind i det, jeg normalt deler på Instagram – i både farver og stil. Der er gjort mere ud af det i dag,« siger hun.

Bloggeren Emily Salomon, der jævnligt deler madbilleder på Instagram, har også bemærket, at man i dag tænker meget mere over, hvad det er for noget mad, der deles på Instagram – og hvordan det præsenteres. Det tænker hun selv over, når hun deler billeder af mad.

»Jeg deler ikke et billede af en makrelmad,« siger hun med et grin i stemmen.

Faktisk er det slet ikke så underligt, at madbloggerne bemærker, at det er de pænt anrettede og kalorierige retter, der bliver taget godt imod af følgerskaren. Kigger vi på fænomenet med videnskabelige briller, er det de maden, vi helst ikke skal spise for meget af, der giver mest hjerneaktivitet.

Man skulle tro, at det er en fortærsket kliché, at vi spiser med øjnene, men den er god nok. Vi sætter gang i fordøjelsen af mad, hvis blot vi kaster et blik på noget spiseligt – og her er det underordnet, om maden er på et billede eller fysisk foran os. Det siger Per Møller, som er lektor på Københavns Universitet, og som har forsket i fødevareadfærd.

»Hjerneskanninger har vist, at hvis du viser folk billeder af mad, som har stort energiindhold, og du viser dem noget, der har mindre energiindhold, så reagerer hjernen fuldstændig forskelligt på billederne, selv om de set fra et billedmæssigt synspunkt indeholder de samme farver og former. Det er billederne af mad med højt energiindhold, der giver mest hjerneaktivitet. Hjernen husker kalorieindholdet,« siger han.

Det giver øget hjerneaktivitet, når vi ser på mad, der indeholder mange kalorier, og samtidig begynder kroppen at gøre sig klar til at nedbryde maden, vi ser på billederne. Synet af mad sætter gang i en række fysiologiske reflekser, som er nødvendige, når vi skal fordøje maden, vi spiser.

»Spytdannelsen stiger i munden, hvilket er praktisk, så smagsstofferne kan transporteres ud til smagscellerne. Insulindannelsen begynder i bugspytkirtlen, og i mavesækken stiger produktionen af mavesyre, som bruges til at nedbryde maden i mindre stykker,« siger Per Møller.

Per Møller peger på, at når disse tre reflekser går i gang, øger det vores lyst til at spise. Og faktisk kan det være med til at gøre os mere sultne.

»Når vi kigger på billeder og har de her reflekser, så er jeg ret sikker på, at vi får vi en større lyst til at spise, end hvis vi ikke vi havde set på billeder. Når munden løber i vand, tror du, at du er sulten. På den måde kan billeder forøge din lyst til at spise,« siger han.

»Det er ikke sådan, at du pludselig bliver meget sulten, hvis du lige har spist en stor middag. Det er lidt mere subtilt. Hvis du er i grænselandet og egentlig kun er så sulten, at du godt kunne holde dig en time eller to, vil min påstand være, at du kan fremskynde tiden, der går, før du bliver nødt til at spise,« siger Per Møller.

Ikke nok med, at vi bliver mere sultne, når vi kigger på madbilleder. Det kan også gøre det svært for os at holde den slanke linje. At kigge på madbilleder kan lynhurtigt bringe os på slingrekurs, hvis vi for eksempel er på kur.

»At kigge på billeder af mad gør det sindssygt svært at overholde en kur. Vedkommende, der er på kur, vil få en ubændig trang til den forbudne frugt. Hvis man er på en streng kur, er det en god idé at holde sig fra at kigge på lækkert arrangeret fed mad,« siger Per Møller.

Per Møller refererer til et studie, som har vist, at hvis vi bliver nægtet at spise en bestemt type mad, så får vi en større lyst til at spise det.

»Jeg siger til dig, at du kun må spise grøntsager de næste tre dage. Når jeg efter de tre dage viser dig billeder af ting, som du synes er enormt lækre, viser det sig, at din hjerne nu reagerer meget stærkere på det, du godt kan lide, end hvis du bare havde spist din normale mad. Hjernen har sparet en craving op, som eksploderer,« siger han.

Madbilleder har altså en direkte effekt på os, der sidder og kigger på flødeskumskager på nettet. Vi drages af fede og søde madvarer, fordi vi ifølge Per Møller hurtigt afkoder, hvor stort energiindholdet er i den fødevare, vi ser foran os.

Vi er »en overlevelsesmaskine«, og det har vi været, siden vi første gang satte vores fødder på Jorden. Vi kan overleve længst tid på mad, der indeholder mange kalorier – og derfor belønner vores hjerne os, når vi spiser mad, der indeholder mange kalorier.

»Hvis ikke vi spiser, forsvinder vi som individ. At spise er en drift, der kan sammenlignes med seksualdriften. Vi er født med præferencer, der gør, at vi foretrækker sødt og fedt. Alle de andre ting, vi godt kan lide, er noget, vi har lært at kunne lide,« siger Per Møller og refererer til det belønningssystem, som vi har i vores hjerne. Et system, der udskiller dopamin – et signalstof i hjernen, som giver en følelse af velvære.

»Når vi indtager noget, der er sødt og fedt, så synes vi, at tingene er dejligere, og det er på grund af belønningssystemet. Fuldstændig på samme måde som nikotin, alkohol og kokain, som på samme måde giver anledning til en følelse af velbehag. Vi oplever følelsen hver dag, når vi spiser. Når vi spiser, bliver der udløst dopamin i belønningssystemet,« siger han.

Belønningssystemet var praktisk, da vi boede i huler og kæmpede mod sabeltigere, og det er på sin vis stadig praktisk. Belønningssystemet sørger for, at vi sætter os til spisebordet, men det kan altså også gøre, at vi kommer til at spise kaloriebomber. De sociale medier er ikke udelukkende et sted, vi kan søge inspiration til vores næste måltid. Det er et sted, vi tager hen for at blive sultne.

Men nu er det jo ikke kun på de sociale medier, at vi møder billeder af mad. Som tidligere nævnt bruger reklamebranchen også mange timer på at finde ud af, hvordan deres mad skal markedsføres, så vi husker den.

Prøv at lukke øjnene og forestil dig en reklame fra McDonald’s. Mit gæt vil være, at du med lethed kan genkalde billedet af den Big Mac, som er på fastfoodkædens reklamesøjle. Billedet taler direkte til vores instinkt, fordi vores hjerne ubevidst husker, at en Big Mac indeholder mange kalorier.

Frederik Preisler, partner i reklamebureauet »Mensch«, siger, at reklamebranchen med fuldt overlæg bruger madbilleder til at sælge deres produkter.

»I virkeligheden er madbilleder pornografi, fordi det handler om at pirre dine lyster, så du får lyst til at spise. Ligesom når man bruger lækre modeller i stedet for en plasticmannequin, når man skal sælge undertøj,« siger Frederik Preisler.

Frederik Preisler fortæller, at reklamebranchen i stor stil spekulerer i, hvordan mad bliver anrettet så lækkert som muligt.

»Tilbudsaviser er et studie kunsten at få den mest sørgelige udskæring af svinekød til at se appetitlig ud. Og det er ikke kun gjort med en lille dusk persille. Fotografer og madstylister bruger meget tid på at iscenesætte maden. Et træskærebræt ser bedre ud end et i plastic, ligesom en kniv skal have en vis patina. Hvis man skal sælge øl, laver madstylister små glycerindråber, så øllen ser kold og læskende ud,« siger han.

Ifølge Frederik Preisler er det fuldstændig det samme, der gør sig gældende, når madbloggere spytter madbilleder ud på de sociale medier.

»Madbloggere er en slags pornografer. De bruger sanser, farver og former til at give dig lyst. De kan bogstaveligtalt få tænderne til at løbe i vand, selv om det ikke umiddelbart er muligt at række ud og spise maden. Og det marked er tilsyneladende umætteligt,« siger han.

Næste gang, jeg sidder på Instagram og scroller igennem de mange billeder af mad, vil jeg spørge min mave, om den egentlig er så sulten, som den giver udtryk for. Men jeg ved, at jeg ikke vil undvære at kunne smugkigge på andres mad. Det er der noget svært tilfredsstillende i, og nu ved jeg hvorfor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.