Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hamp er da noget, man spiser...

Drys det på din morgenmad eller bag det til brød. Hamp vinder frem som den seneste ingrediens i det nye nordiske køkken af genfundne, næringsrige og lokale afgrøder.

Hampestænglerne fra godsejer Stig Gamborgs marker bruges til at lave isoleringsmateriale, og ud af frøene har Møllerup Gods lavet en serie fødevarer, blandt andet olie, mel, pesto og sennep med hamp. Foto: Bo Amstrup.
Hampestænglerne fra godsejer Stig Gamborgs marker bruges til at lave isoleringsmateriale, og ud af frøene har Møllerup Gods lavet en serie fødevarer, blandt andet olie, mel, pesto og sennep med hamp. Foto: Bo Amstrup.

»Bare lad dem ryge løs,« sagde godsejer Stig Gamborg til Østjyllands Politi, da de en tidlig forårsaften tog nogle unge fyre i at have været på hamperov i hans marker. Hvis man vil have en euforiserende effekt ud af hampen ved Møllerup Gods, skal man nemlig ryge en hel halmballe, eller hvad der svarer til et halv ton plantemateriale, forklarer godsejeren fra sine marker i Mols Bjerge.

De frodige hampplanter titter en halv meter op ad jorden og strækker sig, så langt øjet rækker i det bakkede landskab. Hampen er såkaldt industrihamp. Det er godkendt af både politi og embedslæge og står på EUs liste over hampesorter, der indeholder under 0,2 procent af det euforiserende stof THC, og som derfor er godkendt til landbrug. Skuffende for de unge drenge, men til stor begejstring for Stig Gamborg.

»Det er jo ikke hver dag, vi kan introducere en ny afgrøde på de danske marker,« siger godsejeren, der ikke er den eneste landmand, der i disse år ændrer det danske landskabs udseende fra fede hvedemarker til grønne enge med finttakkede blade.«

»Det samlede areal af dyrket hamp i Danmark steg sidste år fra 100 hektar til et sted mellem 500 – 1.000 hektar fordelt på en håndfuld avlere. Den primære årsag til udvidelsen er, at man er begyndt at anvende hamp til madlavning. Hamp er den nyeste »superfood«, erklærer kogebogsskribenter, og »new nordic«-kokkene jubler over at have genfundet endnu en afgrøde, der kan klare sig på de danske breddegrader.

Hamp er ikke kun et rusmiddel

Hampeplanterne er hårdføre og godsejer Stig Gamborg satser på dyrkning af hamp på Møllerup Gods på Djursland. Foto: Bo Amstrup.
Hampeplanterne er hårdføre og godsejer Stig Gamborg satser på dyrkning af hamp på Møllerup Gods på Djursland. Foto: Bo Amstrup.

Hampplantens frø kan males til mel eller presses til olie. Det kan anvendes til bagning af brød og kager, i pesto eller hummus, som krymmel på morgenmüslien eller i en smoothie. Og så har hampeprodukterne vist sig at have noget nær en perfekt ernæringsmæssig sammensætning.

»Man har kendt vigtigheden af hamp som næringsstof i 5.000 år, men den har været misforstået i de seneste 100 – 200 år som et rusmiddel,« forklarer Jens Christian Djuurhus, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at ingen anden råvare har så ideel en sammensætning af omega-3 og omega-6, som hampefrø. Forholdet mellem de to fedtsyrer har en forebyggende virkning på hjerte- og tarmsygdomme, ligesom det kan medvirke til at sænke blodtryk og kolesterol.

Derudover er hampefrøene rige på protein. Ved at fjerne dele af olien og sigte skallerne fra, kan man fremstille hampeproteinpulver med op til 43 procent protein.

Det er udsædvanligt højt for en plantebaseret fødevare og kan erstatte kød og soja. Hvis man ville, kunne man – set ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv – faktisk leve af hampefrø alene.

Det gælder både for mennesker og dyr. Danske studier viser, at hvis man drysser lidt hampefrø ud over foderet til smågrise, mindskes risikoen for, at pattegrisene får diarré, og dødeligheden kan sænkes med halvanden gris pr. kuld.

»Hampen har samme effekt på mig som på grisene,« siger altmuligmanden »Jørgensen«, der også arbejder på Møllerup Gods, og som sørger for at uvedkommende biler ikke kører ind på gårdspladsen. Hver morgen drysser han hampefrø i sin te, og på den måde er han sluppet for maveonde.

Den hårdføre plante kan bruges til alt fra brændstof til sennep

Se opskriften på squashsnacks med hamp i bunden af artiklen.
Se opskriften på squashsnacks med hamp i bunden af artiklen.

Dyrkning af hamp kan spores helt tilbage til de gamle ægyptere og kinesere, og indtil det 20. århundrede var hamp en af de mest indtjenende afgrøder i verden. Størstedelen af alle tekstiler blev vævet af hampe- eller hørfibre. Papir, skolebøger og reb blev fremstillet af hamp, og sågar Henry Fords første bil var udviklet til at kunne køre på brændstof, der indeholdt hampeolie.

Men siden starten af det 20. århundrede er man næsten gået helt væk fra at dyrke hamp i Danmark. Enkelte projekter har beskæftiget sig med at udnytte hampplantens fiberholdige stængler, men i løbet af de seneste par år har man fået øjnene op for, hvordan man kan udnytte hele planten, forklarer Lars Egelund Olsen, der er seniorkonsulent i Seges, og som rådgiver landmænd i, hvordan de dyrker hamp.

»Før havde man fokus på at udnytte stænglen, og så var resten et affaldsprodukt, som man smed på marken. Men det er klart, at det både rummer et økonomisk og bæredygtigt potentiale at kunne udnytte hele planten,« siger han.

Hampplanten er yderst hårdfør og nænsom. Det gør ikke den store forskel, om man dyrker hamp økologisk eller konventionelt, for planten slår selv al ukrudt omkring sig ihjel. Man slipper for at gøde, og hampplanterne kan stå meget tæt sammen. En enkelt hektar hamp kan således kaste 1.000 kilo frø af sig. Det er dobbelt så meget som hvede, forklarer godsejer Stig Gamborg.

Stænglerne fra hans marker bruges til at lave isoleringsmateriale, og ud af frøene har Møllerup Gods lavet en serie fødevarer, som blandt andet omfatter hampeolie, hampefrø, hampemel, -pesto og -sennep.

Planternes blade øver Stig Gamborg sig stadig på at indsamle, og til næste år håber han på at kunne udnytte dem til forskellige helseprodukter. Det er nemlig i bladene, at de aktive stoffer THC og CBD sidder. Nogle studier har vist sig, at stofferne har en lindrende virkning på blandt andre gigtpatienter, og markedet for helseprodukter, der indeholder hamp, vil stige kraftigt de kommende år, vurderer Stig Gamborg.

»Med de her planter behøver vi ikke at vente på lovgivningen. Vi kan dyrke industrihampen, anvende frø og stængler og eventuelt sælge den lille mængde af THC og CBD fra til godkendte producenter af medicinalprodukter som en ekstra fortjeneste,« siger han og mener, at det er den bedste måde at legalisere hamp til medicinsk brug på. Det meget lave indhold af THC pr. plante gør nemlig, at man ikke skal bekymre sig om indbrud og misbrug.

»Flere og flere efterspørger alternativer til kød og gluten, og til den udfordring giver hamp os et nyt sæt af muligheder«

Stig Gamborg satser stort på dyrkning forarbejdning af hamp på Møllerup Gods på Djursland. Foto: Bo Amstrup.
Stig Gamborg satser stort på dyrkning forarbejdning af hamp på Møllerup Gods på Djursland. Foto: Bo Amstrup.

I køkkenet har blandt andre Bjørn Madsen, der er køkkenchef på kunstmuseet Aros taget hampen til sig. Planten dyrkes lokalt og passer godt ind i det nordiske køkkens ønske om at anvende danske planter og vilde urter. Hampefrøene tilføjer retterne en knasende og let harsk urtesmag, og så bringer den et skælmsk smil frem blandt gæsterne, forklarer Bjørn Madsen.

»Hamp har jo en symbolsk værdi, og det vækker interesse og undren allerede, når man præsenterer det for gæsterne. Det får folk til at forholde sig til, hvad de spiser og føjer til den oplevelse og historiefortælling, som det er at gå på restaurant i dag,« siger han.

Installationskunstneren Claus Carstensen forsøgte sidste år at få udstillet et værk med 40 gram hash på museet. Kunstneren, der var en del af 1980ernes »De Unge Vilde«, fik afslag, mens køkkenchef Bjørn Madsen i museets restaurant ikke solgte andet til dessert end sin hashpladeformede vaniljeis med 40 gram lokal østjysk hamp. Men hampen er ikke blot en sjov ingrediens at eksperimentere med og et god samtaleemne.

»Som køkkenchef er jeg også nødt til at forholde mig til det ernæringsmæssige perspektiv. Flere og flere efterspørger alternativer til kød og gluten, og til den udfordring giver hamp os et nyt sæt af muligheder,« siger Bjørn Madsen.

Tilbage på markerne er Stig Gamborg ved at lave skilte til sine marker. Han har udvidet fra 30 til 300 hektar hamp, som er klar til at blive høstet til september. På skiltene skal der stå, at hampen er lige så kedelig som almindelig hø og forhåbentlig holde folk fra at lade sig fristet til at hive planterne op og tage dem med hjem.

Samtidigt arbejder godsejeren på at gøre de færdige hampeprodukter, så tilgængelige som mulige. I øjeblikket kan Møllerups produkter købes på nettet, i Landmadsbutikker og udvalgte Meny-forretninger, men i løbet af det kommende år konkurrerer Møllerup Gods med et par andre producenter om at få sat hampeprodukterne på hylderne i landets supermarkeder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.