Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Få kørekort til kaffe

Du kan nu riste din egen kaffe på Danmarks første andelsristeri The Factory på Refshaleøen

The Factory Roast Lab på Refshalevej er et andels kaffe risteri som stiller viden og faciliteter til rådighed for kaffenørder, caféer og restauranter.
The Factory Roast Lab på Refshalevej er et andels kaffe risteri som stiller viden og faciliteter til rådighed for kaffenørder, caféer og restauranter.

Hvis du er mere end almindeligt glad for kaffe, eller måske endda har en faglig interesse i at riste din egen kaffe på et topprofessionelt anlæg, så er det nu muligt på the Factory Roast Lab, som ligger stort set ved siden af restaurant Amass på Refshaleøen.

Bag andelsristeriet står de to kaffepionerer Michael de Renuard og Jens Henrik Thomsen. Førstnævnte er certificeret mesterrister og lever af at rejse rundt over hele kloden og undervise i emnet. Thomsen er barristatræner og forhenværende Illy-importør – i dag lever han af at de små Loring mikroristere rundt om i Europa.

The Factorys anlæg er netop en lille Loring rister med en kapacitet på 15 kilo til en værdi af 500.000 kr., som udmærker sig ved at være stort set neutral på lugt og forurening. For at kunne bruge faciliteterne kræver det, at man er medlem af andelskollektivet, hvilket koster 1.000 kr. per måned. Samt at man tager et kørekort til risteren, hvilket vil sige en halv dags undervisning af Michael de Renuard, svarende til 3.500 kr. Når disse formalia er på plads, kan man booke sig ind på en riste tid, som koster 2.500 kr. for en eftermiddag, inklusive udprintning af etiketter.

»Oprindelig havde vi forestillet os, at folk selv kom slæbende med deres egen sæk kaffe. Men det har vist sig, at andelshaverne gerne vil have noget hjælp, så vi er begyndt at importere bønner fra Solberg & Hansen i Norge, der er førende på den »nye nordiske« kaffebølge, som dyrker den letristede filterkaffe,« siger Jens Henrik Thomsen.

De to grundlæggere forestiller sig, at The Factory, som er stærkt inspireret af The Pulley Collective i Brooklyn, New York, med tiden skal udvikle sig til et slags videncenter for kaffe. Foreløbig tæller medlemmer af kollektivet Democratic Coffee på Hovedbiblioteket, »Caféen uden navn« og »Bønneklubben«, som består af 70 hjemmeristere.

https://www.facebook.com/thefactorycoffee

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.