Elskovsdrikke, levende frøer og snepper i egen afføring – med Salvador Dalí i køkkenet

Salvador Dalís surrealistiske kogebog fra 1973 har i mange år været kult og samlerobjekt. Nu har Taschen genudgivet det gyldne værk, der giver et indblik i societyparret Salvador og Gala Dalís berømte og berygtede middagsselskaber.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mod slutningen af 1929 kronrager en ung Salvador Dalí sig og begraver sit sorte hår på stranden i den nordspanske kystby Cadaqués. Han gør det for at besegle mødet med sit livs kærlighed, den russisk-fødte Gala, som det i løbet af sommeren er lykkedes ham at fravriste maleren Paul Éluard. Forinden har hans far slået hånden af ham på grund af kærlighedsforholdet og forvist ham fra familiens hjem i Figueres. Den samme far, der tvang lille Salvador til at se på billeder af ekstreme tilfælde af ubehandlede kønssygdomme og derved opnåede to ting: Den ene var at jage en så stor skræk i livet på sin søn, at han ved mødet med Gala stadig var jomfru som 25-årig, var decideret bange for kvindelige kønsdele og det meste af sit liv primært havde intim kontakt med sig selv. Den anden var at fodre fantasien og støbe et tilpas twistet fundament til den måske største surrealistiske kunstner, verden har set.

Maleriet fra bogen vækker mindelser om et af Dalís hovedværker, »Erindringens bestandighed« fra 1931, ofte refereret til som »Smeltende Ure«.
Maleriet fra bogen vækker mindelser om et af Dalís hovedværker, »Erindringens bestandighed« fra 1931, ofte refereret til som »Smeltende Ure«.

Gala bliver Salvador Dalís muse de næste godt 50 år. Modsat ham har hun en voldsom kønsdrift og tager sig adskillige, ofte betydeligt yngre, elskere, til hun er langt oppe i årene. Som 79-årig indleder hun således et forhold til den blot 20-årige Jeff Fenholt, der spiller hovedrollen i Broadway-musicalen »Jesus Christ Superstar«.

Gennem deres ægteskab er Dalí og Gala væk fra hinanden i lange perioder. I slutningen af 1960erne køber Dalí et slot til Gala og indvilliger i kun at besøge hende, når hun har inviteret ham skriftligt. Gala optræder det meste af tiden som hans agent og står for salget af mange af hans værker. Selv sælger Dalí sig på bedste vis med sin stærkt excentriske opførsel. Historierne om ham er talrige. Som kæledyr har han en dværgleopard. Da Sonny & Cher besøger ham i suiten på Plaza Hotel i New York, sætter Cher sig på en underligt formet dildo, der ligger i en lænestol. Mia Farrow forærer han en død mus i et glas. Og da han optræder i talkshowet »The Dick Cavett Show« i 1970, er det med en myresluger på skødet.

Et af Dalís værker til kapitlet om kød.
Et af Dalís værker til kapitlet om kød.

Dalí og Gala er et legendarisk par i societykredse, og deres middagsselskaber bliver hurtigt berømte og berygtede. Et af dem udspiller sig allerede i 1941 i løbet af deres syv år i USA, hvor de veksler mellem Plaza Hotel i New York og Monterey i Californien, hvor de bor og holder hof på Hotel Del Monte. Til middagsselskabet er Gala klædt ud som enhjørning og ligger henslængt på en rød velourseng, mens hun giver en løveunge sutteflaske. Små aber render rundt i suiten som en del af dekorationen. Gæsterne får fisk, men nok ikke som de er vant til: Serveret i satin slippers. Og når hovedretten ankommer, og tjenerne letter på madbakkernes metallåg, vælter det ud med levende frøer.

En krebsebusk med vikingeurter.
En krebsebusk med vikingeurter.

Det er disse middagsselskaber, der er omdrejningspunktet for Salvador Dalís surrealistiske kogebog, »Les Diners de Gala«, der udkom i 1973. I mange år har bogen været svær at opdrive, men nu har det tyske forlag Taschen genoptrykt bogen, så vi alle kan få den at se og vurdere, hvordan den tager sig ud godt 40 år og en mindre madrevolution senere.

Som seks-årig ville jeg være kok. Da jeg blev syv, ville jeg være Napoleon. Siden er mine ambitioner bare vokset,« siger Salvador Dalí på et tidspunkt.

»Hver morgen, jeg vågner, oplever jeg den ekstreme nydelse, det er at være Salvador Dalí,« lyder en anden af hans oneliners.

Man kan således nok regne ud, at han giver den gas, når han som næsten 70-årig indfrier sine kokkedrømme og udgiver sin første kogebog i 1973.

»Med sine opskrifter og illustrationer er »Les Diners de Gala« alene helliget Smagens nydelser. Kig ikke efter diætist-råd her (...) Hvis du er tilhænger af de kalorietællere, som forvandler glæden ved at spise til en form for afstraffelse, så luk denne bog omgående! Den er for levende, for aggressiv og alt for uforskammet til dig,« skriver Dalí indledningsvis i bogen.

Nogle af opskrifterne leverer Paris’ fornemste restauranter dér i starten af 1970erne: Lasserre, La Tour d’Argent og Maxim’s. Andre bliver til efter Salvador Dalís anvisninger. Her er »Oase porretærte« med en frisk porre plantet midt i tærten og skåret op, så det grønne ligner en palme i ørkenen. Her er en hel »busk« lavet af kogte krebs og pyntet med såkaldte vikingeurter, der dog blot dækker over noget så harmløst som dild. Og her er »Tusind år gamle æg« med inspiration fra det kinesiske køkken. Avocado på rugbrød bliver næppe mere moderigtigt end her i 2017, men hvor de københavnske cafeer kan svinge sig op til lidt purløg og måske et strejf piment d’Espelette, føjer Dalí lammehjerne, hakkede mandler og tequila til.

Og så er der naturligvis kaskader af traditionelle luksusvarer som hummer, krebs og kaviar serveret på groteske mængder ædelmetaller og bladguldsdekoreret porcelæn – som man forventer det af en parisisk kogebog, udgivet dengang Frankrig sad urokkeligt på den gastronomiske trone.

Velbekomme! Underbevidsthed på menuen.
Velbekomme! Underbevidsthed på menuen.

Men der er sket meget siden dengang. Gastronomi er ikke længere forbeholdt eliten. Ekstravagant mad er blevet en ny allemandsreligion, og man løfter ikke længere øjenbrynene over, at topkokke går til ekstremer for at tilfredsstille vores tiltagende krævende og kritiske smagsløg. Det skal jo for faen kunne instagrammes!

Det sjoveste ved kogebogen her 44 år efter den oprindelige udgivelse er derfor de værker, Salvador Dalí skabte til den. Både de surrealistiske malerier, der sine steder minder om hans berømte smeltende ure og svaner, der spejler sig i vand og bliver til elefanter. Charme og masser af humor er der også i hans hurtige skitser og tegninger, hvor fisk ligner gamle huguenotter, og vildsvinehoveder minder om noget fra det franske hof. Og så er der selvfølgelig fotografierne af Dalí, hvor han sidder til bords med sine vanvittige, opspilede øjne, den stive, voksede moustache og en illumineret Notre Dame i baggrunden. Dalí behøver ikke gøre så meget, han er i sig selv underholdende at se på. Det samme gælder de corny madfotografier, som, hvis man trækker et læs hummer og en spand kaviar fra, dog lige så godt kunne stamme fra Mad & Gæster eller et hvilket som helst andet madblad fra starten af 1970erne.

Hvordan vil du have dine æg?
Hvordan vil du have dine æg?

Men at Dalí er en sand gourmet, hersker der ingen tvivl om. Så meget, at maden måske ligefrem erstatter det sexliv, han har det så svært med frem til sin død, hvor han de sidste år dog bekender sig til en mere åbenlys homoseksuel livsstil.

Hans berømte værk »Lobster Telephone« fra 1936 med en rød hummer på en sort bakelittelefon kom to år senere i en anden udgave med en hvid hummer ovenpå en hvid telefon. »Aphrodisiac Telephone« kaldte han det værk. Det var også i disse år, at han skabte sin »Aphrodisiac Jacket«, som var dekoreret med 81 små glas med crème de menthe. Kogebogen har derfor naturligvis også et kapitel helliget disse elskovsdrikke. Men ikke kun grøn myntelikør får den surrealistiske kunstner i stødet, Dalí ser også skønheden i den avancerede gastromomi, især hvis den har en vis chokeffekt.

»Glem ikke, at en flamberet skovsneppe i stærk alkohol, serveret i dens egne ekskrementer, som man har for vane på de bedste parisiske restauranter, altid vil stå for mig som et eksempel på den seriøse kunstform, gastronomi er, det fineste symbol på ægte civilisation,« skriver han i »Les Diners de Gala«.

Gala Dalí døde i 1982, Salvador Dalí i 1989.

taschen.com

»Les Diners de Gala« kan erhverves i Taschens genoptryk for ca. 400 kr.
»Les Diners de Gala« kan erhverves i Taschens genoptryk for ca. 400 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.