Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Julemad

Det spiser danskerne juleaften

Sådan spiser vi i julen landet over.

Hvad er forskellene på danskernes madvaner juleaften? Her er et udpluk af de retter, vi får at spise juleaften i de forskellige dele af landet. For eksempel er de mest glade for chips til julemiddagen i Nordjylland, mens fynboerne spiser ca. tre gange så meget medister som landsgennemsnittet juleaften.

Kalkun er mest populært i Sydjylland og næsten et ikke-eksisterende fænomen på de nordsjællandske juleborde. Mange madvaner har vi dog til fælles på tværs af kommunegrænser. Juleaften er and for eksempel den mest populære spise over hele landet.

644 personer har deltaget i juleundersøgelsen, som Coop Analyse har lavet.

Fyn
16,7 pct. fynboer spiser medister juleaften. Astrid Rasmussen (25 år) er en af dem.

»Vi får ret meget mad juleaften. Alle får and, men vi får noget helt andet. Vi får altid gås og medister. Og så synes min far, at vi også skal have ribbensteg. Der er ikke nogen, der kan spise det. Men det får vi også.

Vi har altid fået medister, fordi det er en tradition fra min fars familie. De fik and, flæskesteg og medisterpølse juleaften. Og så fordi min lillebror og jeg rigtig godt kunne lide medisterpølse, da vi var små.

Min mor siger, at inden kødhakkeren blev opfundet, var det rigtig fint at få pølse, fordi man håndhakkede den. Men da kødhakkeren blev opfundet, blev det mere almindeligt, og så var det ikke så fint mere. I min fars familie var der rigtig mange børn. Derfor blev der serveret medister og flæskesteg ved siden af anden, så alle blev mætte.

Vi får en julemedister fra slagteren. Den smager af lidt mere. Den ligger i ovnen under gåsen og steger i det fedt, der drypper ned, så den får noget mere smag. Normalt laver man den jo på panden, men til jul skal den stege sammen med gåsen. Det dufter jo fantastisk. Engang lavede min mor gåsen i grillen, og det var ikke særlig hyggeligt, for så duftede der ikke af julemad hele dagen.

Der er ikke noget bedre end juleaften, når min mor har lavet mad hele dagen. Når du kan dufte julemaden i flere timer, går du sådan og glæder dig. Jeg glæder mig selvfølgelig til, at vi skal spise, og den der følelse af, at det er hyggeligt, og at det er en tradition. Noget, man forbinder med noget rart.

Det ville være mærkeligt at holde jul uden at spise medister. Jeg glæder mig lige så meget til medisteren som til gåsen. Det har bare altid været der. Derfor skal medisteren også være der. Jeg vil ikke undvære den juleaften, for det er en tradition, og det er den ene dag på året, at jeg får det.

Det kan være, at det nogle steder er mere en hverdagsting eller ses som noget, der ikke er så eksklusivt at spise juleaften. Men altså for os er det bare noget, vi forbinder med jul.«

Sydjylland
I Sydjylland står julemenuen på kalkun hos Gertrud Cilia Nielsen (33 år), og hendes svigermor, Inge Nielsen (61 år).

Inger: »Vi har altid fået kalkun hjemme hos os. Der er jo ikke så meget kød på en and, og hvis man er 10 personer, skal der nærmest være 10 ænder. Vi var en stor familie, så for at alle skulle blive mætte, fik vi kalkun.

Min mor ordnede den selv, plukkede fjerene af den og tog indvoldene ud. Det er jo mange år siden. Men vi får dem stadig ude fra landet enten fra en landmand eller nogen, der har kalkunen boende hjemme i baghaven.«

Gertrud: »Vi køber dem samme sted hvert år gennem nogle venner, hvis forældre opdrætter til juleaften, så de kun har dem og slagter dem op til jul. Sådan nogle fritgående ting, der har hygget sig, haft det godt og spist kartoffelskræller. Ren Søren Ryge.«

Inge: »Min mor lavede den uden fars, men med frikadeller ved siden af. Jeg laver en speciel fars med hjerte og lever fra kalkunen og løg og champignoner. Det der med at putte fars inde i er lige så meget for, at den ikke skal blive tør. Og det dufter godt af jul. Vi får også rødkål og hvidkål ved siden af. Hvidkålen er anderledes end den, sjællænderne kender. Vi kommer fløde, smør, salt og peber i.«

Gertrud: »Sidste juleaften holdt vi for første gang hjemme hos mig og min mand. Ellers er vi altid hos mine svigerforældre. Så der stod min mand og jeg jo for at lave den der kalkun. Men vi havde svigermor i røret flere gange for at høre, hvordan det nu var, man lavede farsen. Som noget nyt er vi begyndt at lave kalkunen i webergrillen. Vi sætter den over ret tidligt, sådan ved middagstid, og så står den i garagen helt til om aftenen. Så det er noget med at kigge til den, og det er jo også super hyggeligt. Det er lidt et tilløbsstykke – hvordan bliver den nu?

Mange af dem, vi kender hernede, får kalkun juleaften. Det kommer lidt an på familiens størrelse. Hvis man er få mennesker, får man måske and, og hvis man er mange, er det måske mere almindeligt med kalkun. Kalkunen er vel hovedattraktionen på vores juleaften. Vil du ikke sige det, Inge?«

Inge: »Jo.«

Gertrud: »Den dufter også godt. Jeg synes, at det er indbegrebet af sønderjysk juleaften at dufte til en kalkun.«

Nordjylland
Tanja Pedersen (26 år) er en af de 33,4 pct. nordjyder, der får chips til jul.

»Juleaften får vi flæskesteg og andesteg, god brun sovs lavet på andefedt og det hele og så rødkål og noget lidt specielt – waldorfsalat. Vi får også altid taffelchips. Der er ikke rigtig nogen i familien, der ved, hvorfor vi spiser chips til maden juleaften. Så længe, min far kan huske, har de spist chips juleaften i hans familie, og det gælder også min mor.

Som barn husker jeg, at det nærmest var en ret for sig. Man tager en af de her chips, putter rødkål ovenpå og så lidt sovs. Så bliver det nærmest til sådan en lille snack. Det er egentlig lidt mærkeligt.

Man bliver lidt glad af det. For mig minder det bare om min barndom. Som barn ser man altid frem til julen, og så var det altid spændende med den der snack – så kunne man tage sådan en lille hapser der. Jeg kan huske, at til at begynde med var det bare fedt at få chips til aftensmad, og så ville jeg næsten kun have chips.

For et par år siden holdt jeg jul i London, hvor vi også fik chips juleaften, for det kunne jeg ikke undvære. Chips og waldorfsalat ville jeg ikke kunne leve uden juleaften.

Julen er jo egentlig bare en stor traditionsbundet begivenhed, så man kan blive lidt skuffet, hvis tingene ikke er, som de plejer. Der er helst ikke noget, der skal afvige den aften. Det er, som om de der chips skal være der, ellers virker det helt forkert. Og jeg tror aldrig, jeg ellers kommer chips på middagsbordet. Det er kun den ene dag om året, jeg får chips til maden. Det er meget julebundent.

Det lyder måske helt mærkelig, men det ville faktisk også være vigtigt for mig at blive ved med at spise chips til julemiddagen, når jeg får min egen familie.

Jeg tror, man har en ide om, at man gerne vil viderebringe til ens børn de ting, som man selv er vokset op med, og de ting, man har set som en hyggelig og dejlig stund eller har forbundet med en eller anden glad følelse. Så der er ingen tvivl om, at jeg også selv ville servere chips juleaften. Og der ville helt sikkert også blive lavet en waldorfsalat. Der er nogle ting, som man bare gerne vil beholde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.