Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
hjemme-og-ude

Derfor dør de brune værtshuse

Det er ikke længere tilstrækkeligt med et værtshus, som blot serverer Hof med en Gammel Dansk på siden.

Foto: Søren Bidstrup.
Foto: Søren Bidstrup.

For hvert år, der går, bliver der færre brune værtshuse i Danmark. Derfor sker det jævnligt, at fremtrædende kulturpersonligheder (typisk tørstige forfattere af min egen generation), slumromantikere og velmenende sociologer kommer ud af deres huller og skriver antologier eller danner støttegrupper på facebook for at værne om den brune tradition.

Men hvad var det lige – udover husly og mere eller mindre dårligt selskab – at det uddøende værtshus havde at tilbyde? Sjældent mere meget end valget mellem Hof og Tuborg (som i dag hedder Carlsberg og er en og samme sag) og når det bliver helt vildt, en Gammel Dansk på siden.

På hardcore brune værtshuse kunne man aldrig drømme om at skænke kaffe, tanken om at servere en eller anden form for brød til er udelukket, og beder man om en gin & tonic, risikerer man at blive buhet ud.

Derfor er det slet ikke så underligt, at utallige brune værtshuse de seneste årtier er lukket for at genopstå, i første omgang som caféer og de senere år også som bistroer. Inspireret selvfølgelig af forholdene sydpå, hvor man sjældent går ud og drikker sig ned uden at spise brød til.

Tapaskulturen i Spanien opstod således formentlig i det 13. århundrede, da Kong Alfonso den 10. (kaldet Alfonso Den Kloge) udsendte et dekret, som gjorde det obligatorisk, at der skulle følge brød med, når der blev serveret vin, for at undgå at folk blev alt for fulde eller syge.

Og vi er ikke alene i Danmark om at være blevet trætte af at sidde i det tilrøgede mørke dag ud og dag ind og drikke den samme røvkedelige øl.

I det brune værtshus’ moderland, Storbritannien, har pubben formentlig kun overlevet, fordi den er blevet til gastro pub – ja, faktisk har der været serveret mad på de fleste pubber i adskillige årtier.

Det brune værtshus’ død handler således ikke om, at vi er blevet mere asociale og ikke har behov for at forlade vores huler for at hænge ud med andre.

Tag f.eks. bare en gammel arbejderhøjborg som Indre Nørrebro: Da jeg boede her først i 80erne, hvor caféen – fraset Sommersko, Victor og Dan Turèll i Indre By – endnu var ukendt, var her bortset fra to-tre kedelige brune vandingshuller, som var helt lukkede omkring sig selv, stendødt.

I dag sprudler kvarteret af lys og ungt liv med restauranter, caféer, vin- og cocktail- og sandwichbarer på hvert et gadehjørne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.