Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne drikker tredjemest kaffe på verdensplan

Stempelkande, pulverkaffe, kapselkaffe, filterkaffe. I Danmark er vi vilde med den sorte slam. Faktisk har vi det tredjestørste forbrug af kaffe i verden.

Morgen, middag - og måske også aften, hvis du ikke har problemer med at sove med koffein i kroppen. Danskerne drikker litervis af kaffe, og den er en trofast følgesvend, hvad enten du er på arbejde, sidder i toget eller sidder foroverbøjet og læser dagens avis ved morgenbordet. Kaffe er danskernes opium, om man vil.

Faktisk drikker vi så meget kaffe, at vi har det tredjestørste forbrug på verdensplan. Det skriver Politiken, som har skrevet en artikel baseret på en rapport af European Coffee Federation.

I rapporten fremgår det, at danskerne har et gennemsnitligt kaffeforbrug på 8,6 kilo kaffe om året. Det er kun overgået af finnerne med 12 kilo og østrigerne med 9 kilo. Fælles for alle tre lande er, at deres forbrug ligger betydeligt højere end det gennemsnitlige forbrug af kaffe i Europa, som er fire kilo - hvilket faktisk gør verdensdelen til den mest kaffedrikkende.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har danskerne årligt et kaffeforbrug på 1.150 kroner - og kigger man nærmere på tallene, er det Region Hovedstaden, der bruger flest penge på kaffe. I gennemsnit spenderer de cirka 1310 kroner om året på den sorte energibooster. Og ifølge en undersøgelse, som Epinion har foretaget for kaffefirmaet Tassimo, fremgår det, at kun er 16 procent af de danske forbrugere, der aldrig drikker kaffe. Og hele 67 procent - altså cirka to tredjedele - drikker kaffe hver dag.

I en artikel, som Berlingske bragte tidligere på måneden, anbefales det, at vi kun drikker op til 400 milligram kafen om dagen - hvilket svarer til tre kopper kaffe. Nogle danskere drikker flere kopper kaffe end tre om dagen, men der er ingen grund til bekymring.

»Men ligesom med så mange andre ting i livet, er et moderat kaffeindtag fornuftigt,« siger Jeppe Matthiessen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet i artikel fra den 5. april.

Han peger på, at en højere koffeinforbrug end 400 milligram kan give bivirkninger som hjertebanken, mavepine, hovedpine og rastløshed.

»Det er mildere bivirkninger. Det er ikke farligt, eller noget folk normalt falder død om af, men det er stadig ubehagelige bivirkninger,« siger Jeppe Matthiessen ligeledes i artiklen.

Så drik blot den næste kop kaffe uden de store bekymringer. Jeg sidder med min egen kop i hånden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.