Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
hjemmeogude

Dårlig stil at smide god mad ud

Det er ikke i orden. Man bør som udgangspunkt altid spise op. Det er dårlig stil at smide god mad ud, det er respektløst over for kokken – og i den grad også miljøet, som den prisbelønnede aktivist Selina Juul har fortalt os gennem sin Stop spild af mad-kampagne

Foto: Søren Bidstrup.
Foto: Søren Bidstrup.

Som de fleste andre danskere er jeg fan af Jørgen Leth. Jeg er især glad for hans indspilninger med musikeren Mikael Simpson, hvor Jørgen f.eks. taler om sin kalkunhals og om sammenrullede stofservietter så stive som boldtræ. Forleden stak det dog af for den populære poet og filmmand i Radio 24syvs nye program »Spørge-Jørgen«.

Midt i en udredning af det danske frokostbord blev Jørgen, der var med på telefon fra Haïti, forstyrret af en lavtflyvende helikopter på jagt efter narko hos naboen og tabte tråden.

Herefter begyndte digteren pludselig at fortælle om, hvordan han som barn blev tvunget til at spise op – med det resultat, at Jørgen i dag altid levner, »for portionerne er jo altid for store.«

Det er ikke i orden. Man bør som udgangspunkt altid spise op. Det er dårlig stil at smide god mad ud, det er respektløst over for kokken – og i den grad også miljøet, som den prisbelønnede aktivist Selina Juul har fortalt os gennem sin Stop spild af mad-kampagne.

For store portioner, som er prædestineret til ikke at blive spist op, ser man for eksempel i USA og andre steder i den nye verden, hvor befolkningen er efterkommere af udvandrere, som for nylig er blevet drevet ud af deres hjemlande af sult.

»Doggybag-køkkenet« kalder jeg denne madkultur, hvor en servering i udgangspunkt skal være så stor, at et normalt menneske ikke kan spise op. Resultatet er som bekendt, at op mod halvdelen af alle borgere i Guds eget land er overvægtige.

Portioner bør, som en del af en afbalanceret madkultur, generelt ikke være større, end at man kan spise op. Da jeg startede som madanmelder for 20 år siden, løb jeg jævnligt ind i forspisninger, som ødelagde min nattesøvn.

Så selv om man jævnligt hører om folk, der må en tur forbi pølsevognen, efter at have besøgt Noma og lignende moderne toprestauranter i byen, ser jeg det som et klart fremskridt, at portionerne er blevet mindre.

Ultimativ nydelse er ikke nødvendigvis lig grænseløs grådighed. En vis form for begrænsning går fint i spand med nydelsen – i alle livets forhold. Så hvis Jørgen synes, at portionerne er for store, må han øse noget mindre op på tallerkenen, bede sin kok om at lave mindre portioner, bestille nogle færre retter eller vælge en anden restaurant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.