Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berømt bryggeri: »Vi brygger kun øl vi selv gider drikke«

De små uafhængige bryggerier lukker på stribe. Eller bliver opkøbt af de store. I det spil tilhører Samuel Smiths Old Brewery en uddøende race. Men det berømte familiebryggeri i Yorkshire har ikke tænkt sig at overgive sig til mastodonterne. For nylig lagde femte generation af Smith-familien vejen forbi København for at tale om øl.

Den 22-årige englænder er femte generation af det legendariske familiebryggeri, Samuel Smiths Old Brewery i Yorkshire. Til daglig studerer han tysk på universitetet i Oxford, men året ud forsøger han at få virkeligheden under neglene ved at arbejde for bryggeriets tyske distributør i Offenbach am Main, et par hundrede kilometer nord for Bayerns frodige humlelandskaber.
Den 22-årige englænder er femte generation af det legendariske familiebryggeri, Samuel Smiths Old Brewery i Yorkshire. Til daglig studerer han tysk på universitetet i Oxford, men året ud forsøger han at få virkeligheden under neglene ved at arbejde for bryggeriets tyske distributør i Offenbach am Main, et par hundrede kilometer nord for Bayerns frodige humlelandskaber.

En tilfældig mandag i april. I et hjørne af Charlies Bar, en af Københavns små, dunkle ølhuler, står en ranglet englænder i mørk poloshirt og lyseblå uldsweater og fortæller om striben af øl på bordet foran ham. Det lyder som en forelæsning fra Harward, og rundt om ham har en lille flok af lokale ølentusiaster taget opstilling, mens de venter på at få lov til at smage på sagerne.

»Vi har brygget øl i 250 år, og vores mål er det samme, som det altid har været: Vi ønsker at brygge nogle af Englands bedste øl,« siger manden med øllet, Samuel Smith, og knapper aftenens første flaske op, en Pure Brewed Lager, der har pilsnerens friskhed, men samtidig en fyldig krop i stil med de bedste tjekker. 

Læs også:

Han brygger Danmarks stærkeste øl

Her er verdens dyreste øl

Her er Belgiens vildeste øl

Den 22-årige englænder er femte generation af det legendariske familiebryggeri, Samuel Smiths Old Brewery i Yorkshire. Til daglig studerer han tysk på universitetet i Oxford, men året ud forsøger han at få virkeligheden under neglene ved at arbejde for bryggeriets tyske distributør i Offenbach am Main, et par hundrede kilometer nord for Bayerns frodige humlelandskaber

Det er Samuel Smiths Old Brewerys danske distributør, One Pint, der har lokket den unge Smith til at rive tid ud af kalenderen og tage på en uges roadtrip i Danmark for at promovere familiens berømte øl og besøge en håndfuld af de bedste mikrobryggerier herhjemme. De kommende dage går turen fra København tværs over Sjælland og videre over broerne mod Fyn og Jylland.

»Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke har det store kendskab til dansk øl, men alle taler om Mikkeller som et must see. De skulle lave nogle fantastiske øl, der skiller sig markant ud fra mængden. Det er den slags bryggerier, der kommer til at overleve fremover. Fremtiden ligger hos de håndbryggede øl, der har en unik historie, og som kan skabe smagsoplevelser, der kalder på gentagelse,« siger Samuel Smith.

Øllet er i krise. Det er allerede en gammel sang. Forbruget rasler ned, og mange bryggerier kæmper for overlevelse. Den europæiske bølge af sundhed er én forklaring, vinens fremmarch en anden, ungdommens hang til sodavandscider og Red Bulls en tredje, og sådan fortsætter elendighederne. Tendensen er grænseoverskridende, og selv i England, hvor befolkningen er notorisk berømt for deres ølglæde, lukker pubberne på stribe i disse år. 

»Det er en sørgelig udvikling. Desværre har bryggerierne selv en stor del af skylden for nedturen. Øl er blevet kedelig. De store multinationale bryggerigrupper opkøber de små bryggerier og trimmer sortimenterne. Alt, hvad der ikke umiddelbart sælger og skaber sorte tal på bundlinjen, ryger ud. Tilbage står vi med masseproducerede, ligegyldige industriøl, som ingen i længden gider drikke,« lyder den beske analyse fra hjørnebordet. I dag er Samuel Smiths Old Brewery et af de få uafhængige familieejede bryggerier tilbage i England. For 50 år siden var der 200-250, i dag ligger tallet ifølge Samuel Smith og skraber nede omkring 25.

»Hvis vi solgte vores bryggeri, ville der formentlig fortsat stå Samuel Smiths Old Brewery på flaskerne, men indholdet ville næppe være det samme. Flere af vores nuværende mærker ville ryge ud, og brygningen af de forskellige øl ville ændre karakter. Vi føler et stort ansvar over for historien og traditionerne, og vi kan bryste os af at have et bredt udvalg af forskellige øltyper. Nogle af dem sælger bedre end andre, men vi fortsætter med at lave dem alle sammen for mangfoldighedens skyld,« siger Samuel Smith og hælder bryggeriets Yorkshire Stingo op i glassene. En stærk ale, der er modnet i egetræsfade i mindst et år, og som har en fin frugtig smag med noter af karamel, kanel, toastbrød og sødt træ.

Bryggeriet har sit eget snedkerværksted, som både bygger og reparerer bryggeriets træfade, der er for nogles vedkommende har mere end 100 år på bagen, og det giver sortimentets fadlagrede øl deres særlige woody flavour.

Samuel Smiths Old Brewery brygger en solid portefølje af klassiske engelske øltyper. Fra lager over ale til porter og imperial stout. Den sidste øl blev oprindelig importeret til den russiske zars hof, som brugte den mørke øl til at skylle kaviar og østers ned med. Typen forsvandt fra det engelske marked i årene efter Anden Verdenskrig, hvor det brede publikum i stor stil bællede lyst undergæret øl i sig.
 

Læs også:

Han brygger Danmarks stærkeste øl

Her er verdens dyreste øl

Her er Belgiens vildeste øl

Først i 1970erne, hvor forbrugerorganisationen CAMRA (CAMpaign for Real Ale) fik vendt udviklingen, begyndte bryggerierne igen at brygge imperial stout, og i 1980erne relancerede Samuel Smiths Old Brewery sin imperial stout. I første omgang til det amerikanske marked, siden fik vi andre også glæde af den, og i dag regner mange ølentusiaster Samuel Smiths version blandt de allerbedste stouts i verden.

»This is truely a magnificent beer,« jubler den unge Smith, mens han hælder den kulsorte øl op til gæsterne omkring bordet. Flokken nikker anerkendende ved mødet med den imperiale stout.

»Sikke en næse! Brændt malt og tjære. Det er duften af godt øl,« lyder det højstemt fra en rundkindet mand sidst i 40’erne, der har sin næse dybt begravet i glasset.

Skal man tro folk som Samuel Smith, bliver der fremover to slags bryggerier: Industribryggerierne med bulk-øl på samlebåndet, og de små håndværksbryggerier med fokus på kvalitet og særpræg. 

»Enten producerer man billige øl i store mængder til det brede marked, eller også stiler man efter at lave øl, der skiller sig ud. De store bryggerier laver selvfølgelig også kvalitetsøl, men de har ikke samme lyst til at eksperimentere og lave markante øl, som de små bryggerier har. Vi brygger øllet, som vi selv kan lide det. Vi laver ikke fokusgrupper og spørger folk, hvad de synes om vores øl. Det er ikke nødvendigvis alle, som kan lide vores øl, men det gør heller ikke noget, for skal man ramme alle, bliver resultatet ofte øl med mindre smag,« siger den unge Smith.

I den mere kuriøse ende af bryggeriets storytelling hører fortællingen om den gamle humlemester, der manuelt vejer og dufter til al humle, inden det bliver brugt. Og så er der historierne om bryggeriets hestevogne, der stadig ordner alle leverancer til de lokale pubber. 

Den med hestevognen må kategoriseres som almindelig reklamesniksnak og gør næppe øllet bedre, men som Samuel Smith siger, så handler det om at skille sig ud i en tid, hvor alting bliver mere og mere ensartet og mainstream.
 
»Vi ønsker ikke, at alt skal forblive som i gamle dage. Slet ikke. Men vi vil gerne holde på traditionerne, og vi mister en ølkultur, hvis markedet overtages af de store spillere.«

Men intet tyder på, at Samuel Smiths Old Brewery har tænkt sig at overgive sig til mastodonterne foreløbig. Eller som hovedpersonen selv udtrykker det, mens han skænker aftenens sidste øl på Charlies Bar, en Organic Cherry (kirsebærøl), en afbalanceret frugtøl med masser af ren kirsebær i både næse og mund, der kalder på en terrasse med solskin:

»Vi har eksisteret i 250 år, og vi har ingen planer om ikke at eksistere 250 år mere.«

 

Læs også:

Han brygger Danmarks stærkeste øl

Her er verdens dyreste øl

Her er Belgiens vildeste øl

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.