Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

»Var der ikke en lidt anden stemning over Dronningen, da hun sagde 'Gud bevare Danmark'?«

Dronning Margrethe holder sin nytårstale på Amalienborg Slot d. 31 December 2016.
Dronning Margrethe holder sin nytårstale på Amalienborg Slot d. 31 December 2016.

Det var sikkert bare mig, og det var sikkert helt forkert, og jeg forstår også, at en hel del var forhindret i at se talen, men var der ikke sådan en lidt anden stemning over Dronningen, da hun sagde »Gud bevare Danmark«? Var det ikke, som om det var lidt mere alvorstungt i år, end det plejer at være? Som om det ikke længere bare var givet, at Danmark består.

Det mindede mig om noget, jeg skrev i en anden avis, da Bowie i 2013 udsendte sangen »Where Are We Now?«. Det var, som forestod noget endeligt, da han i sangens afdæmpede crescendo med sin skrantende, men derfor stærke stemme sang »As long as there’s sun. As long as there’s rain. As long as there’s fire« for så efter en lille pause at tilføje »As long as there’s me. As long as there’s you«, som om det ikke længere var noget givet. Solen, ilden og regnen er bestandige og kærligheden måske uendelig, men de elskende var det ikke længere. De var mennesker af kød og af blod. Som vores egen nationalskjald C.V. Jørgensen sang for en evighed siden: »Vi er skind & ben, vi er drømme lagt på is, vi er det tabte paradis, vi er skind & ben«. Så længe, der er mig. Så længe, der er dig.

Det er den følelse af tabt evighed, som jeg ikke har et navn for, men som bliver mere og mere markant. Engang var vi vel alle udødelige i eget sind. Sådan har jeg det ikke længere. Faktisk ville en opgørelse fra Danmarks Statistik vise, at min læge og jeg har fået et 2.000 procent mere nært forhold, efter jeg er fyldt 40 år. Hun ved om nogen, at det ikke længere er en beruset følelse af udødelig storhed, der hersker i mit sind, men snart sagt alle slags symptomer på det værst tænkelige. De fleste af dem, der hjalp mig undervejs – George Michael, Prince, Bowie, Michael Jackson, Whitney Houston og på sin egen særegne måde også Mads Holger – er ikke længere, men har sluttet sig til Jim, Jimi, Janis, John, Strunge og Kurt der i endnu højere grad definerede mit syn på verden. På nær Cobain var de alle døde, før jeg blev bevidst om verden, og derfor repræsenterede de i højere grad evig ungdom end ældet død.

Som min jævnaldrende Svend Brinkmann formulerede det, da vi talte om det i et interview forleden: »Det er, som om verden smuldrer, samtidig med at dem, der fortolkede den for os, forsvinder«. De ledestjerner, der forankrede min generation i verden, er ved at forsvinde.

Måske er følelsen af tabt evighed bare følelsen af at blive ældre og se verden forandre sig for øjnene af én. Engang bød jeg forandring velkommen som nye hæsblæsende eventyr. Sådan har jeg det ikke længere. Det vildeste, jeg længes efter, er et par glimrende sommerfester og ellers rolig uforanderlighed, der vel på sin egen afdæmpede måde også rummer længslen mod den tabte evighed. Jeg fulgte storhedsvanviddets drømme i uendelighedsfølelsens nætter, men fandt intet større end det nære, og at »livet er livet værd«, som salmedigteren Jens Rosendal skrev. Så måske var det bare min egen frygt i en verden, der har tabt orienteringen, jeg læste ind i Dronningens »Gud bevare Danmark«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.