Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To kendte danskere fortæller om deres kamp mod stress

I bogen »Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det« af journalist og forfatter Heidi Vesterberg, fortæller otte kendte danskere, hvordan stressen tvang dem til at tage et pusterum. Her er uddrag fra to af Vesterbergs fortællinger.

Mimi Jakobsen og Carsten Albrektsen.
Mimi Jakobsen og Carsten Albrektsen.

Carsten Albrektsen

Tidligere cheftræner for Bjerringbro-Silkeborg håndboldklub. Gik ned med stress i 2013

»Vi stod midt i det afgørende slutspil og havde tabt to kampe i træk. Jeg havde svært ved at sove, men som så mange gange før, fik jeg forklaret mig selv, at jeg bare lige skulle over den her hurdle, og så ville alt blive godt igen. Jeg kunne ikke svigte spillerne, mine medarbejdere og alle de mennesker, der bakkede holdet op. Det var mig, der som ansvarlig på skibet havde ført os ud i hård sø, og derfor var det også mig, der måtte blive ved roret og få os i havn (...)

Det hele sad som en stor sitrende klump midt i maven. Den havde siddet der længe, men jeg reagerede ikke på det, den prøvede at sige til mig. Klumpen varierede hele tiden i størrelse, og i perioder var den helt væk. I dag kan jeg godt se, at alle signalerne var der: søvnløshed, træthed og manglende appetit. Jeg var også mere irritabel og kort for hovedet.« (...)

I påsken 2013 gik min kone og jeg en tur rundt om søen, som vi plejer. Da vi var nået cirka halvvejs forsvandt al energi pludselig fra min krop, ligesom hvis du tager en stor pose fyldt med vand og klipper et hul i bunden (...)

Alle kræfterne røg bare ud af mig, og min krop var helt drænet og slap. Både min kone og jeg var chokerede, og vi gik meget stille og roligt hjem (...)

Dagen efter ringede en god ven for at høre, hvordan det gik, og jeg svarede, som det var: ad helvede til. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne sove, havde mistet min appetit og var meget træt (...)

Han fik mig til at sætte ord på det hele, og bagefter kiggede han på mig og sagde: »Det er skidt, det her, Carsten.« I det øjeblik besluttede jeg mig for at melde mig syg.

Næste dag gik jeg til lægen og ringede til klubbens bestyrelse for at melde mig syg. Jeg havde ikke noget valg. De første døgn var jeg i mine følelsers vold og ude af stand til at kontrollere dem.

Det sværeste var at give mine to voksne børn og min mor besked. Så snart jeg havde ringet op, brød jeg grædende sammen. Jeg kunne tydeligt høre bekymringen i deres stemmer (...)

Børn skal ikke være bekymrede for deres far.«

Uddrag fra bogen »Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det«

Mimi Jakobsen

Generalsekretær for Red Barnet, Gik ned med stress i 2011.

»Det skete i løbet af et sekund. Pludselig stod jeg midt i et supermarked og anede ikke, hvor jeg var henne. Jeg vidste heller ikke, hvorfor jeg var der, eller hvordan jeg var kommet derhen. Jeg kunne se kassen foran mig og hylderne med varer, så jeg var godt klar over, at jeg var ude og handle i et af mine lokale supermarkeder. Men stod jeg i Humlebæk eller Espergærde, og hvor havde jeg stillet min bil (...)

Da jeg kom hjem, begyndte svimmelheden at komme. Først troede jeg, at jeg havde glemt at spise, men alt blev ved med at køre rundt for mig, jeg sejlede rundt. Så begyndte jeg for alvor at tænke: »Den er sgu ikke god, den her.«(...)

Min mand bevarede roen eller lod som om, han gjorde. Han sagde: »Nu tager du det roligt i et stykke tid, og slapper lidt af, så bliver du rask igen.«

Senere fandt jeg ud af, at han i virkeligheden var dødbekymret og havde ringet skrækslagen rundt til hele familien. Han var virkelig bange for, hvad der var galt med mig. Det var jeg egentlig ikke selv (...) Der havde været drøn på hele det forår, og jeg havde ikke flere kræfter tilbage (...) Så jeg vidste godt, hvad det handlede om (...)

I Red Barnet har vi en klar stresspolitik og er generelt meget åbne omkring stress. Jeg er absolut ikke den eneste, der er gået ned med stress. For hvornår går man hjem, når katastrofen har ramt et sted i verden og børn dør i gaderne? (...) På den måde er Red Barnet en farlig arbejdsplads, det kan være svært at prioritere mellem opgaverne (...) Den måned, hvor jeg var sygemeldt, gik alt meget langsomt. Jeg gjorde det eneste fornuftige, man kan gøre, når man har stress, jeg trak stikket helt og passede rigtigt godt på mig selv.«

Uddrag fra bogen »Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det«

»Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det« er netop udkommet på forlaget Rosinante.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.