Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Modeuge

Stine Goya gjorde det svært for sig selv

For meget iscenesættelse, for lidt mulighed for at se tøjet og en massiv forsinkelse. Stine Goya gjorde det svært for sig selv i sit jubilæumsshow.

Stine Goya show, Faurschou Foundation, København. Copenhagen Fashion Week SS/18.
Stine Goya show, Faurschou Foundation, København. Copenhagen Fashion Week SS/18.

Hvem: Stine Goya, der i år fejrer sit ti års jubilæum, har altid været kendt for en poetisk stil med mange prints i pastelfarver.

Hvor: Faurschou Foundation i Nordhavnen, på første sal, hvor der var opsat en scenografi med tre scener, hvor modellerne viste forskellige dele af kollektionen. Bagefter stod de på kajkanten klar til at blive instagrammet.

Hvad: Pasteller som altid, men også dybere toner.

 

Stine Goya var efter en længere showpause, hvor brandet har fokuseret på at udvikle en god forretning, tilbage på showscenen for at markere sit ti års jubilæum. Det var godt. Stine Goya er et mærke, som altid har haft sin egen klare profil, og som man, uanset om man elsker den eller ej, altid har kunnet genkende. Beundringsværdigt i en branche, hvor fristelsen til at eftergøre det, som andre har succes med, kan være stor for nogen.

Så man dukkede op til Stine Goyas show med stort, mildt og blødt hjerte - og glædede sig. Desværre havde Stine Goya også taget en af sine gamle uvaner med fra tidligere show, nemlig den totale mangel på evne til at overholde tidsplanerne, og det betød, at gæsterne først stod på kajen på Nordhavn og ventede på at blive lukket ind i Faurschou Foundation og derefter stod meget længe i rummet på øverste etage, hvor der var opbygget tre mindre scener, og hvor hjørner af rummet af afdækket af pastelfarvet plasticfolie. Så længe, at nogle gæster gav op og gik igen, og så længe, at Stine Goya overskred den tidsplan, som modeugens show følger, ret voldsomt.

Det betød, at gæsterne opbyggede en vis forventning, blandet med en mild irriteret utålmodighed, og desværre var det den sidste fornemmelse, der fik lov til at fylde, for da showet først gik i gang, foregik det på tre scener, hvor gæsterne stod omkring. Det var svært at se noget, fordi folk stod tæt, og fordi gæsterne skulle bevæge sig mellem de tre scener, hvor de så hver gang kunne puffe og mase for at komme til at se noget, og nogle dele som modeller, der hedbangede i slow motion, blev næsten komiske. Jamen, hvorfor altså?

Og det er synd, at man lod iscenesættelsen overskygge tøjet, for Stine Goya har et usædvanligt sikkert greb om sit univers, som hun aldrig revolutionerer, men udvikler. Meget fint var især den første scenes sæt i dybe mørke toner, en brændt orange, en dyb pink, en mørk blå, en smuk violet, som mindede om farverne i lofterne på Thorvaldsens Museum, og som havde en næsten udansk dybde og mørke. Meget smukt – og mægtig fint var også de prints, der i jubilæumskollektione sendte hilsner tilbage til tidligere kollektioner, blandt andet med balloner og dråbeformede spejle.

Også de sidste sæt, som blev vist i den klart smukkeste setting, under en pastelfarvet sky, var vanvittigt fine og elegante, her var show pieces, som var gamle styles, der havde fået nyt liv med nye applikationer, dårende dejligt og meget elegant. Hvis Stine Goya gider, kunne hun finde en fin niche i festkjoler til damer, der betræder røde løbere.

Det var det, man burde stå tilbage med oplevelsen af, ikke irritation over forsinkelserne og lysten til at have set mere tøj og mindre iscenesættelse.

 

 

Bedst: Den sidste scene, hvor modellerne i ferskenfarvede nuancer stod under en lysende sky, var usædvanlig yndigt.

Værst:  Når shows i modeugen er tildelt et ’slot’ af en times varighed, er det simpelthen respektløst overfor de deltagere, der har shows efter en, at begynde syv minutter efter, at ens tid er udløbet, så alle andre bliver massivt forsinkede. Gæster til Stasias show, der havde tiden 18-19, var først fremme omkring 18.45. Det er dårlig stil og ukollegialt, uanset hvor pænt tøj man laver.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.