Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skal julens grønne midtpunkt være økologisk?

Kun mellem en og to procent af de danske juletræer er økologisk dyrket, men interessen er stigende. Vi bør vænne os til, at et træ ikke nødvendigvis er designet og symmetrisk, mener producent.

Fair Seeds er dyrket i Georgien og bliver senere til Fair Trees. Øverst t.h. plantebedene, efter at de er sået ud på marken. Foto: Fair Trees
Fair Seeds er dyrket i Georgien og bliver senere til Fair Trees. Øverst t.h. plantebedene, efter at de er sået ud på marken. Foto: Fair Trees

Flere af os sætter ikke frivilligt tænderne i en burkylling, ligesom grøntsagerne helst skal bære det lille, røde øko-mærke. Men når det kommer til juletræer, er vi ikke helt så principfaste, fortæller direktør hos brancheforeningen Danske Juletræer, Claus Jerram Christensen.

»Vi spiser jo ikke juletræet – allerede der er der nogle forbrugere, som siger: »Det kan da ikke være så væsentligt, for vi skal jo ikke indtage det«,« siger han.

Det er dog ikke manglende efterspørgsel, som er grunden til, at kun en til to procent af alle danske juletræer er økologisk dyrket. I brancheforeningen kan de se, at der især i de større byer er relativt stor interesse for de økologiske træer. Derfor kan det også undre, at så få kaster sig over økologisk produktion.

Ifølge Claus Jerram Christensen skyldes det strenge, danske regler. For mens flere af vores nabolande kan kalde et træ økologisk, hvis det er blevet dyrket økologisk uden konventionelle sprøjtemidler de sidste tre år af sit liv, siger regler herhjemme, at det økologiske liv skal starte allerede på frøstadiet. De økologiske frø hentes hjem fra Georgien. Derefter skal træet på planteskole i nogle år, inden det plantes ud.

»Juletræerne adskiller sig fra andre landbrugsprodukter, fordi vi har en meget lang tidshorisont, og det er en af grundene til, at mange holder sig tilbage i forhold til at dyrke økologisk. Det tager i alt 10-12 år at producere et økologisk juletræ fra det plantes hos producenten, hvilket er et-to år mere end et konventionelt.«

Et andet forbehold handler om skadedyr, som kan ødelægge hele produktionen.

»Det er en stor investering, du laver det første år, og så er det jo super ærgerligt, hvis du efter otte eller ni år får et stort angreb af bladlus. Bladlus er den mest alvorlige skadevolder, og i økologi har du typisk midler baseret på sæber og olier. De er dyre i indkøb, og de virker ikke nær så effektivt, så man må ofte leve med, at nogle grannåle bliver lidt gule eller krøllede. Forestil dig, at der står et mørkegrønt, velformet træ uden skader, og der ved siden af står et skadet, knap så mørkegrønt med lidt gule skud, der er krøllede. Så vil forbrugeren måske gerne give det samme for det økologiske, men næppe mere,« siger Claus Jerram Christensen.

Marianne Bols har startet konceptet »Fair Seeds« og »Fair Trees«, som er den største producent af økologiske juletræsplanter i Europa. Projektet er med til at sikre gode arbejdsbetingelser i Georgien, hvor frøene produceres, og desuden opdyrker hun frøene fra sin engrosvirksomhed i Midtjylland. Herefter sælger hun små økologiske planter til udplantning rundt omkring i Danmark og på eksportmarkedet, primært Tyskland. Hun mærker en stigende efterspørgsel fra økologiske producenter, men også fra konventionelle producenter, som er ved at lægge om til økologi.

»Flere og flere, både på det danske marked og i udlandet, ønsker et juletræ, hvor økologi og bæredygtighed er en del af fortællingen. Blandt andet det tyske marked, hvor danske juletræer allerede er godt repræsenteret. Der er mange, som er villige til at acceptere, at et træ ikke er helt symmetrisk, og som i virkeligheden foretrækker et træ, der ikke er designet. Det handler også om, at vi må lære at påskønne det naturlige og betale mere for noget, der er produceret bæredygtigt,« siger Marianne Bols og understreger, at juletræsproduktion er med til at binde CO2.

Marianne Bols, som også er konsulent for økologiske juletræsproducenter, mener dog, det er konkurrenceforvridende, at tyske træer kan importeres til Danmark som økologiske, selv om de – i modsætning til de danske – kan være konventionelt dyrket de første fem-syv år.

»Her mener jeg, at de danske politikere har sovet i timen. Ved at gøre det så svært for danske juletræsdyrkere at lægge om undervejs, hindrer vi faktisk en stor økologisk gevinst.«

Foto: Fair Tress.
Foto: Fair Tress.

Det Økologiske Råd anbefaler økologiske juletræer frem for de konventionelle. Men her tænker man et skridt videre, fortæller sekretariatsleder, Christian Ege Jørgensen.

»Kunne der være alternativer til at hente et nyt træ ind hvert år? Kunne vi bruge et »træ« lavet af andre materialer, som kunne bruges år efter år? Eller et træ i potte, som kunne plantes ud i haven bagefter?« lyder nogle af forslagene.

»Udover problemet med pesticider er juletræer arealkrævende, og juletræsplantager giver ikke noget særligt bidrag til biodiversiteten. Vi er derfor tiltalt af tanken om genbrugsjuletræer. Vi taler meget om arealforbruget ved produktion af kød. Man kunne jo stille det samme spørgsmål ved juletræer. Men derfor er det stadig en god start at købe økologisk, så man slipper for pesticiderne,« siger Christian Ege Jørgensen.

Claus Jerram Christensen fra brancheforeningen mener til gengæld, at plantagerne rummer et rigt dyreliv.

»Faktisk viser både danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser, at for eksempel fuglelivet er langt større i en juletræsbevoksning end i en skov eller på en eng. Det skyldes ganske enkelt, at der i juletræskulturer er alt det, som fugle behøver: Føde, gemmesteder og redemuligheder. Der er selvsagt mere biodiversitet, jo ældre træerne er,« siger Claus Jerram Christensen, som peger på, at danske juletræer generelt er mere bæredygtigt produceret end vores naboers.

»I Danmark er listen med godkendte og almindeligt anvendte plantebeskyttelsesmidler til juletræer under 20 produkter, mens man i for eksempel Tyskland må bruge hen ved 75 produkter. Producenterne er generelt blevet gode til at indrette sig på, at man ikke har så mange midler, og man lever med en del ukrudt. Mange er desuden gået over til at sprøjte i rækkerne mellem træerne, så de ikke rammer træerne. Der er ikke noget af det, vi bruger, man ikke må bruge i levnedsmidler,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.