Shamanen fra Skovlunde: »Vi skal ikke bestemme over hinandens tro«

Vi er et kristent land, men vi er også meget mere end det. Lige om lidt fejrer vi hedensk jul med nisser og afguder, i Danmark findes over 100 forskellige trosretninger, og i et kolonihavehus tæt på København holder en spirituel kvinde til, der ikke mener, at nogen skal bestemme over vores personlige tro.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Du mangler sex,« konstaterer 60-årige Ada Coming Wind, da hun er færdig med at børste en indiansk fjer gennem den salvierøgfyldte luft over min krop, der ligger på madrasser på gulvet i hendes kolonihavehus uden for København. Fjeren bevæges fra fødderne og op mod hovedet. Hun mærker sig frem. Ligesom hun har mærket Jomfru Maria komme til hende, mens hun andre gange får klarsyn fra noget så simpelt som sten. Hendes eget navn kom spontant til hende gennem åndehjælpere. Og hun siger, at i alt er der et væsen, alt er levende. Selv tobakken fra cigaretten, som hun ofrer til bålpladsen i haven. Og hun siger også, at hun ikke ved andet end det, hun mærker. Det hele er et mysterium, og vi kan ikke vide os sikre på noget som helst. Hun fastslår, at hun ikke er shaman, men at hun arbejder med shamanisme.

Og det er blandt andet derfor, vi er her. Fordi der er en voksende trosform, der handler om, at man tror på dét, der giver mening for én selv. En, hvor man vælger elementer fra flere religioner eller spirituelle tankegange.

I en TNS Gallup-undersøgelse fra 2011 svarede over halvdelen af danskerne, at de er enige eller overvejende enige i, at der er mere mellem himmel og jord, men at dette ikke har noget med de etablerede religioner at gøre.

På det tidspunkt var 80,4 procent af befolkningen medlem af Folkekirken. Et tal, der i dag ligger på 76,9 procent.

Peter la Cour, der blandt andet har en ph.d. i religionspsykologi, mener, at vi i dag i højere grad end tidligere sammensætter vores tro.

»Inden for de seneste 50 år er vi blevet meget bevidste om alle andre religioner. Vi ved godt, at eksempelvis kristendommen er på linje med andre religioner som islam og jødedom. Så autoritetsforholdet er ligesom hevet ud, og man er frit stillet til selv at vælge, hvad man vil tro på. Man siger, at den nye trosform, som er mere spirituel, er en meget sammensat tro. Man plukker lidt, efter hvad man bryder sig om. Jeg ser meget, at folk siger, de tror på et eller andet, men ikke helt kan definere det,« siger han.

Ligeledes tilføjer forsker i religionsvidenskab Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, at flere og flere selv definerer deres tro. Derfor trives religionsfriheden i Danmark.

»En af grundpillerne i et demokrati er jo, at vi har religionsfrihed, og det har vi bestemt også i Danmark. Alt andet ville være dybt problematisk. Der er desuden en rig og innovativ måde at tænke religion på i Danmark, og det er hun et godt eksempel på,« siger han om Ada Coming Wind.

Hun er ikke medlem af folkekirken og holder solhverv i stedet for jul.

Der er ikke mange love og bestemmelser i kolonihavehuset. Bare man tager sine sko af og ikke ryger for meget tobak i stuen. Der er dog én regel, som hun opretholder, og som er vigtig, når hun arbejder.

»Når jeg afholder seancer, skal vi have respekt for hinanden. Vi skal lytte. Også selvom vi er uenige,« siger hun.

I kolonihavehuset er der tæpper og trommer, fjer og følelser, buddha og bibelfigurer. Det er her hun praktiserer healing eller holder workshops – som i morgen hvor hun får fire kunder over til en ni timer lang svedhytteseance. Hun er opvokset i det katolske Italien, fortæller hun. Og hun har ikke altid kunnet »mærke ting«. Tidligere kunne hun slet ikke mærke noget. For hun var ateist. Hun troede ikke på, at der var noget som helst styrende eller åndeligt. Indtil tvivlen og troen kom ind i hendes liv, altså før november 1985, gik hun rundt med det borgerlige navn Ada Corsi og havde det »ad helvede til.«

»Jeg var depressiv. Jeg havde det dårligt, og jeg var ked af det. Men da jeg kom til en shamanistisk workshop første gang, mærkede jeg, at der er noget større. Jeg blev gladere og gladere,« siger hun.

Det var mødet med shamanen Jonathan Horwitz og hans workshops, der satte gang i hendes spirituelle rejse. Han er en af de førende shamaner i Danmark og stiftede i 1985 Scandinavian Center for Shamanic Studies, hvor man stadig kan tilmelde sig kurser i shamanisme. Siden har hun studeret mange former for spiritualitet og buddhisme med mange forskellige læremestre og har selv haft sin egen skole på AFUK, Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

Shamanisme og spiritualitet handler for Ada Coming Wind i grove træk om en åndelig tilgang til natur, mennesker og verden. Planeten er besjælet, og alt er levende, og alt er forbundet gennem et energinet. Shamanisme er en »spirituelt healende vej«, hvor man blandt andet arbejder sammen med ånder fra parallelle verdener.

På hendes hjemmeside sacredspace.menneske.dk står der, at hun bruger meget tid på »indre kontakt, kontakt med Moder Jord, Lyset og Naturen, og et enkelt Liv«. Hendes kurser og seancer er en form for terapi. Hun siger, at hun »har en kompeks rolle«, og at hun for mange år siden ville være en form for psykolog.

»Hvis der er et kærestepar, der har problemer, så taler vi sammen. En løsning kunne være, at jeg får dem til at samtale ved at lytte til hinanden og respektere hinanden. Og hvis de giver mig lov, så kigger jeg ind i dem med mit klarsyn og finder den detalje, der er irriterende i deres forhold, så de kan bearbejde det,« siger hun.

For 450 år siden var Ada Coming Wind nok blevet brændt på bålet som en heks af det kirkelige Danmark. Men hun er ikke en heks. Det siger hun bestemt. For hekse arbejder på andre måder, og sidst hun havde besøg af journalister, som kom fra Politiken, gjorde de det eneste, hun ikke ville have. Kaldte hende en heks.

»Det var frygteligt... alle de kvinder, der blev brændt på den måde. Men jeg er glad for, at jeg kan få lov at gøre det, jeg vil i dag,« siger hun. Det er derfor, hun til tider er kritisk over for religion; religioner er regelsæt, mener hun, og Ada Coming Wind tror på friheden og retten til at tvivle.

Peter La Cour afviser også, hun er en heks. »Formentlig var hun faldet ind under den kategori, der hed heks engang. Ikke fordi hun er en heks, men bare fordi hun i den forstand er ukristen. Hun er nok mere det, man vil betegne som »en klog kone«,« siger han.

I kolonihavehuset kan Ada Coming Wind mærke, at jeg mangler sex. Hun siger også, at jeg mangler jordforbindelse og bærer for meget på mine skuldre, men det er meget normalt. Det skal jeg ikke bekymre mig om, og det er ikke i en »abnorm grad«. Hun healer mig ikke. Hun renser mig. For en healingsproces er længere og tager flere timer. Hun ved godt, at der er mange, der synes, det, hun tror på, er underligt, så hun siger, at det vigtigste er, at vi ikke dømmer hinanden. Men at vi lytter.

»Jeg synes ikke, vi skal bestemme over hinandens tro. Forhåbentlig er folk selv kloge nok til at finde ud af, hvad de har brug for. Vi skal respektere hinanden og vise omsorg og kærlighed og prøve at forstå. Det er ikke mit indtryk, at der er mange kristne danskere. Jeg kender ikke særlig mange, der har noget med kirken at gøre. Men omkring jul er alle jo enormt kristne,« siger hun til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er et kristent land og tilføjer:

»Der er mange ting, der er gode ved kristendommen. Næstekærligheden og at man ikke må slå ihjel og stjæle. Så kan man så diskutere det med, at man skal ære sin mor og far og ikke må begære andres kvinder,« siger hun. Og når Ada Coming Wind engang mærkede Jomfru Marias barmhjertighed, selvom hun udøver shamanisme, så er det forståeligt. For vi plukker, som tidligere skrevet, helt frit, når vi tror, siger Peter La Cour.

»Det er stort set kun præster, imamer og rabbinere, der følger trosskrifterne til fulde,« fortæller religionspsykologen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.