Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Runde fødselsdage med kanter

De fleste gør sig svære overvejelser omkring runde fødselsdage. Ikke alene bruger de dagen til en status over livet. De gør sig også mange tanker om, hvordan fødselsdagen skal fejres.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Forfatteren Soya har engang sagt, at »det er utroligt, som vort syn på alderen skifter med alderen«.

Den gamle skeptiker havde fat i noget dér. Hør blot, hvad evigt unge Mick Jagger har udtalt: »Det går ned ad bakke fra det øjeblik, man fylder 18«.

Hans ældre kunstnerkollega, Ingrid Bergman, så heldigvis mere nådigt på den sag. »Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt,« sagde hun klogt.

Hvis vi har det vanskeligt med at blive ældre, har vi det endnu vanskeligere med at fylde rundt. De runde dage er ikke blot for mange regnskabets time, hvor plus- og minussiden i livet gøres op, inden man træder ind i et nyt årti. De er også festdage, og de fleste har mange overvejelser om, hvordan dagen skal fejres. Skal det være det store festbrag med mad, vin og musik, en stille middag, en rejse med familien, eller skal dagen forbigås i stilhed?

Tidligere var der en fast formel for runde fødselsdage, siger kultur- og fremtidsforskeren Marie-Therese Hoppe, der er uddannet etnolog. De runde dage var milepæle, som blev brugt til at skrive familiens historie. Hele familien inklusive fjerne onkler og tanter, fætre og kusiner og naboer og venner blev indbudt til fest. Festen havde en stor social funktion, og samtidig var fødselsdagen, som i alle kulturer, et overgangsritual fra en alder til en anden. Men alt det er nu under forandring, siger Marie-Therese Hoppe.

»I dag bryder vi os ikke om at blive mindet om, at vi bliver ældre. Når man tidligere fejrede runde fødselsdage så vældig meget, hang det sammen med, at jo ældre man blev, jo mere status fik man, jo rigere var man, og jo mere kunne man. I dag er der ikke knyttet nogen status til alder. Tværtimod,« siger Marie-Therese Hoppe.

Hun mener, at bryllup og polterabend har overtaget fødselsdagens funktion som overgangsritual, fordi familiestrukturen er blevet mere løs, og fordi vores livsmåde ikke længere er så bestemt af alderen. Nu er det ikke de formelle, men de følelsesmæssige familiebånd, vi dyrker.

»I dag ligger ingenting fast mere. Vores identitet er ikke længere knyttet til en bestemt alder, eller til at vi gør bestemte ting på bestemte tidspunkter i livet. Den er stadig knyttet til familie, venner og arbejde, men som et valg,« siger Marie-Therese Hoppe.

De fleste er vokset op med nogle traditioner om at fejre de store, runde dage som store familiefester med tre-retters menu, festsange og taler, men mange er nu i gang med at bryde dem.

»Rigtig mange ældre, der fylder rundt, inviterer børn og børnebørn med på en rejse. Dagen skal fejres ved, at familien er sammen. Men i dag er familien en følelsesmæssig og ikke en formel tilknytning. Man inviterer ikke nødvendigvis alle fætrene, kusinerne, onklerne og tanterne – dem man alligevel ikke ser. Eller også fejrer man dagen ved at invitere vennerne med ud og spise – igen dem, man har en følelsesmæssig tilknytning til.«

Thomas Nielsen, lektor i prykologi på Århus Universitet, siger, at vi fortsat bruger de runde dage til at bekræfte vores sociale integration og placering i forhold til omverdenen.

»Vi har behov for at blive bekræftet i vores samhørighedsforhold. Det gør vi selvfølgelig også i hverdagen, men en rund fødselsdag er en god lejlighed til at søge bekræftelse på, at man hører sammen med andre mennesker og gerne vil høre sammen med dem,« siger Thomas Nielsen.

Han mener, at de runde fødselsdage har yderligere en funktion. Vi bruger dem til at justere vores identitetsfølelse i forhold til den nye alder og til at gøre status i livet.

»Det er en anledning til at gøre status over, hvor vidt man har drevet det i tilværelsen. Det samme ser man i avisernes fødselsdagsomtaler, hvor det er folk, som har begået sig godt i karrieren, der omtales. Vi lever i et præstations- og karrierefikseret samfund, og derfor kan en status over ens eget liv også være hård, for man kan godt blive skuffet, hvis man ikke har nået de mål, man satte sig i ungdomsårene,« siger Thomas Nielsen.

Han siger, at denne form for selvkonfrontation og selvbedømmelse kan være sund, hvis man altså vel at mærke er mild i sin selvbedømmelse, for det er nok de færreste, der når alle de mål, de har sat sig.

Derfor gælder det om at kunne resignere. Og heldigvis, siger han, er de, som er inviteret med til fødselsdagen, som regel med til at skabe en positiv stemning af glæde og begejstring, som gør det lettere for fødselaren at komme ind i det ny årti.

»Ofte forbinder man jo ikke højere alder med større glæder i tilværelsen. Men det er uretfærdigt, for forskningen viser faktisk, at folk bliver gladere for tilværelsen, jo højere de når op i alderen, indtil de bliver syge og affældige. Det kan hænge sammen med fysiologiske forandringer i hjernen, men det hænger nok også sammen med, at folk med alderen når en del mål i livet, så de faktisk har meget at glæde sig over,« siger Thomas Nielsen.

Kathrine Lilleør, der er sognepræst ved Slagslunde-Ganløse kirker i Stenløse Kommune, er fascineret af, hvor meget de runde fødselsdagfester fortæller om fødselarens liv og familieforhold.

»En rund fødselsdagsfest er i højere grad end andre fødselsdage et snapshot af fødselarens liv. Når jeg kommer til en rund fødselsdag, får jeg et klart billede af, hvordan fødselarens liv er og har været. Jo ældre fødselaren er, jo mere fortæller festen om vedkommendes liv. Det fortæller meget om et liv, om man sidder til bords, hvordan man gør det, og hvem der er med til festen. Det siger utroligt meget om et menneske, hvem der er inviteret, og hvem der ikke er inviteret. Hvem der var med til den sidste fest, men ikke er med denne gang,«

I modsætning til Marie-Therese Hope tror Kathrine Lilleør ikke, at den store familiefest, som vi har kendt den i årtier, er på vej ud.

»Det går ikke af mode at samle storfamilien. Morskaben ved at se en grandkusine, der har samme røde hår som ens egen datter, bliver ved med at være der. Man føler sig forbundet. Vi kan alle godt lide at samle mennesker omkring os og blive bekræftet i, at vi hører til blandt nogle mennesker. Om man er den type, der samler både den nærmeste og fjerne familie og delebørn, eller om man blot samler nære venner og den nærmeste familie, er meget forskelligt. Men vi vil blive ved med at samle de mennesker, som vi synes, vi hører sammen med. Det er noget grundmenneskeligt,« siger Kathrine Lilleør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.