RapperKONGEN

Freestyle er hip hop kulturens skjulte juvel. Det er de færreste, der har evnerne og modet til at prøve kræfter med denne ædle kappestrid på ord. Per Uldal, også kaldet »Per Vers«, er Danmarks bedste og mest anerkendte freestyle rapper. Mød den sønderjyske mesterrapper til en samtale om dansk hip hop før og nu.

De hvisker navnet andægtigt. Slår øjnene ned og former uvilkårligt et håndtegn med fingrene. Et tegn for respekt og anerkendelse. Selv de grønneste af de grønne i freestylemiljøet kender Per Uldal. Eller rettere de kender »Per Vers«, som han kalder sig selv.

Som enhver mesterbokser har han et kunstnernavn. Men 30-årige »Per Vers« er ikke bokser i gængs forstand. Han bokser med ord, der rimer, og er Danmarks bedste og mest progressive freestyle-rapper. Han har som den eneste vundet MC's Fight Night to gange, som er freestyle rappens uofficielle DM. Alene i år har der været bud efter »sprog-bokseren« ikke færre end 208 gange til koncerter, foredrag, workshops, dommertjanser, TV-optrædener og freestyle-shows.

Det stod ellers ikke skrevet nogle steder, at knægten fra Gram i Sønderjylland skulle blive Danmarks kronede freestyle-konge. For her var »rap« kun noget, ænderne i gadekærret sagde. Og hiphop blev let til »rend-og-hop«, når den jyske snusfornuft talte.

Per var ligeglad. De gængse fritidsinteresser som fodbold, ungdomsklub eller foto på aftenskole sagde ham intet. Så hellere undvære og skille sig ud fra fællesskabet. Den 13-årige knægt søgte efter sine egne interesser. Efter en sen aftentime tilfældigt at have hørt »Mandags hiphop« på P3, var han ikke længere i tvivl:

»Jeg blev væltet omkuld. Musikken og udtrykket var så fuld af energi, vilje, legesyge og nerve, at det gik lige i blodet på mig. Her var alt det, der var så lidt af i en søvnig sønderjysk provinsby. Jeg blev indviet i et intenst univers, hvor det ikke bare var i orden, men nærmest en pligt, at være i opposition. I hiphop-musikken er der en ærlighed og jordnærhed, som tiltaler mig. Man er ikke bange for at bruge sig selv og gøre det personligt, hvorimod popsange i mine øjne er uærlige klichéer, der kun gælder om at nå ud til flest mulige.«

Gennem radioen og nussede fotokopierede kataloger fra hiphop-butikker i København dyrker Per sin nyopdagede passion. Hver mandag sidder han klar ved radioen med øret klinet mod den sorte filt og fingeren på»recordknappen«. Hvert et ord bliver optaget og sirligt gemt. Det samme gør de grynede sider af engelskklingende covers og små tekster om hot or not inden for hiphop-miljøet.

Kort efter spiller radioen den første rapsang på dansk. En rapper ved navn »MC Einar« brager ud af højtaleren i hjemmet i Gram. Per er chokeret. Det er nærmest en åbenbaring for den unge knægt. Hiphop-musikken bliver pludselig nærværende i en grad, så det giver kuldegysninger og hede drømme på samme tid - om selv en dag at kalde sig »MC - microfon controller«:

»Da jeg hørte den første rapsang på dansk, tænkte jeg: »Gud, det kan jeg også!« Samme weekend tog jeg toget til København, på min første pilgrimstur til »Street Dance«, som hiphop-butikken fra katalogerne hed. Det blev en øjenåbner, der for altid ændrede mig.«

Per styrer direkte mod Pisserenden, hvor »Street Dance« ligger. De fotokopierede billeder forvandler sig til lyslevende billeder af underlige mennesker, der står og lytter til den musik, han få dage forinden kun har hørt i radioen. Overalt er der farverige covers af alle de fedeste hiphop-kunstnere. Per køber straks 20 LP'er og låner penge af sin moster til endnu 20.

Tilbage i Gram begynder Per for alvor at dyrke sin ny interesse. Ikke alene har han opdaget, at rap kan synges på dansk, men der findes også en hel verden af mennesker, der ligesom han elsker musikken, stemningen og hængerøvs-stilen. Og så er det en verden, der er meget større og mere udtryksfuld, end han i sin vildeste fantasi troede: Hiphop-kulturen er også breakdance, graffiti, DJ, rap, tøjstil og street-respect.

Han sluger det hele. Det gør provinsbyen Gram og hans jævnaldrende til gengæld ikke. De fleste kigger måbende og hovedrystende til. Per kigger tilbage med et selvsikkert glimt i øjet. Han nyder opmærksomheden, og hvis nogen gør grin med hans tøjstil eller musiksmag, er det jo bare fordi, de ikke har fattet en skid af, hvad hiphop går ud på: »Jeg har altid været en enspænder men alligevel haft et stort »se-mig-gen«. Jeg var klassens klovn og nød opmærksomheden fra de andre. Derfor passede rapmusikken perfekt til mig. Det gav mig en ramme, hvor jeg kunne udtrykke mig i, selvsikkerheden i musikken smittede af. Budskabet om, at alt kan lade sig gøre, også selv om man kommer fra jævne kår, talte lige til mig.«

Per har ikke tænkt sig at være passiv tilskuer til de andres show. Rapmusikkens budskab om selv at komme på banen bliver til virkelighed ved førstkommende skolefest, hvor han sammen med en trommelærer på skolen giver den gas med en af sine egne tekster.

Det går over al forventning. Kammeraterne klapper, og den unge hiphopper fra Gram føler sig som Kongen af Sønderjylland. Problemet er blot, at der er to år til næste skolefest. Det er alt for længe for en ung rapper med hede scenedrømme.

»Hiphop blev i disse år min familie. Et »en-mands-kongerige«. Det var min urørlige position. Det var her, jeg var rigtig. Jeg vidste mange gange mere om hiphop og kulturen bag, end mine jævnaldrende nogensinde ville komme til. Så hvis de gjorde grin med mit tøj, var det jo bare fordi, de ikke vidste noget som helst om hiphop. Men jeg kunne også mærke, at jeg måtte videre end Gram. Jeg måtte ud og være en del af det undergrundsmiljø, der var ved at opstå.«

Hiphop-kulturen, herunder rapmusikken, rykker i disse år (starten af 1990erne). Inspirationsbølgen fra USA skyller ind over Danmark, og Per, der nu kalder sig Per Vers opdager, at der er grøde i det danske undergrundsmiljø. Stadig flere rapper på dansk, udbuddet af tøj og musik stiger, det samme gør antallet af events, der henvender sig til danske hiphoppere.

Per Vers rider med på bølgen. Han stiller op til de forskelllige stævner og opdager, at han har talent. De andre begynder at tale om den sønderjyske knægt med den rappe tunge.

I 1999 samles de otte bedste battlere til det første organiserede freestyle rap-stævne herhjemme. Et totalt udsolgt Stengade 30 i København lægger hus til og Per Vers er inviteret. Ikke som gæst men som battler. En svedig battle-aften senere kan han lade sig kåre som vinder i den genre, han kalder: »Hiphop-kulturens skjulte juvel«.

»Det var nok den fedeste aften i mit hiphop-liv. Det var en energiudladning så enorm, at den er svær at sætte ord på. Det var en forløsning i hele miljøet, som om mange havde ventet på netop denne aften. Samtidig cementerede jeg min position som Danmarks bedste freestyler og fik lov at udleve mit eget ego. I dag er freestyle en selvstændig disciplin i sin egen ret. Der er årlige Fight Nights, hvor de bedste mødes i KB-Hallen, der er 3.000 tilskuere, 25.000 kroner til vinderen, og medierne er begyndt at interessere sig for genren. Der er sket enormt meget, siden jeg startede.«

Per Vers taler om Eminems berømte »8 Mile« og den voldsomme interesse, der fulgte i kølvandet på filmen. Om Fight Night og DR2's dækning af begivenheden. Men han holder hårdnakket fast i, at freestyle rap trods alt er en genre for de få. Det er stadig et undergrundsmiljø, hvor der nok er mange, der ved, hvad freestyle er, mens det stadig er de færreste, der selv forsøger sig.

»Mange i hiphop-miljøet har sammen med medierne haft en evne til at hype freestyle mere, end det kan bære. Når jeg tager ud på en skole er det stadig sådan, at alle vil spille guitar. Måske er der én, der gerne vil have en pladespiller og selv begynde at mixe musik.«

»Kronet konge«. Per Vers smager på ordene. Han griner forlegent og slår det hen. Men han kan ikke skjule, at han er glad for de anerkendende ord fra kollegerne i miljøet. Et miljø, hvor streetrespect er ligeså godt som penge i banken. Selv om det er tilbage i 2001 og 2002, at han vandt og efterfølgende stoppede med at battle, er han ikke holdt med at lave freestyle rap.

Han har bare taget det et skridt videre med skolekoncerter, foredrag og workshops, hvor han stadig kan være benhård alfa-han med et »PerVers« udtryk, men hvor han også har lyst til at være pædagogisk og vise alle os, ikke-battlere, hvad freestyle er for en udtryksform, og hvordan man gør:

»Freestyle rap er kompliceret og befriende enkelt på en gang. Det handler om at være hurtig, om at kunne multitaske og hele tiden tænke en linje frem. Min kompagnon kalder det et »rim-ekko«. Det er en god måde at beskrive det på. At der på hvert et ord, der bliver battlet mod dig, nærmest pr. automatik dukker et rim-ord op, du kan bruge.«

Per Vers er ikke længere blot et kunstnernavn. Det er et navn. Den skæve sønderjyde har i snart 20 år haft en glødende interesse for hiphop og alt, hvad der hører derunder. Han har for længst slået sit navn fast - endda med så stor troværdighed og styrke, at end ikke den grønneste af de grønne freestylere er i tvivl om, hvem han er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.