Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På jagt efter et hus i hovedstaden? Lige nu er udbuddet stort

Udbuddet af villaer og rækkehuse i Region Hovedstaden er steget med 6,5 pct. siden marts måned, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Der var flere rækkehuse og villaer til salg i Region Hovedstaden i april end i marts, men færre end på samme tidspunkt sidste år.
Der var flere rækkehuse og villaer til salg i Region Hovedstaden i april end i marts, men færre end på samme tidspunkt sidste år.

Er du på jagt efter et hus i hovedstadsområdet, har du nu fået lidt flere valgmuligheder. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at udbuddet af villaer og rækkehuse i Region Hovedstaden er steget 6,5 pct. fra marts til april måned. Det er den største stigning iblandt samtlige regioner, der dog kan bryste sig af grønne tal over hele linjen. Lige nu er der over 5.500 huse i Region Hovedstaden, der mangler en køber, hvilket er 350 flere end i ultimo marts. Sammenlignet med april måned sidste år er der omvendt sket et fald i udbuddet, ikke kun i området omkring København, men i hele landet.

Et godt salg

»Årsagen til faldet er ikke, at lysten til at sælge er blevet mindre siden sidste år, men derimod at salget har været særdeles godt. Fordi boligerne har skiftet hænder ganske hurtigt, har det påvirket det samlede udbud det seneste år. Hovedstaden er en af de regioner, der har oplevet det mindste fald, på blot -1,1 pct., og det vidner om, at udbud og salg har været nogenlunde på niveau, hvilket er positivt taget det høje antal af nye udbudte huse i betragtning,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Lige nu er der i alt 37.500 huse til salg i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.