Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
BILTEST:

Ny konge i GTI-land

Ford Focus RS slår konkurrenterne på power, køredynamik og pris, og vores mand i Spanien fik den til at lave mere røg end en bornholmsk rygeovn stoppet med vådt savsmuld.

 

Focus RS er en genistreg fra Ford, og den driver en turboladet knytnæve gennem klassen for hurtige GTI’er. Den er resultatet er en udviklingsproces med fokus på passion og nørderi. Tag lyden som eksempel. Et sted i Valencia, i Spanien, står der en mand med ører som en flagermus og lytter til motorer for fuld udblæsning dagen lang. Hans eneste opgave er at lytte sig til, om der er noget galt.

Det er ikke en hvilken som helst motor, han lytter til. Det er Fords 2,3-liters Ecoboost-motor, som yder 350 hk og hører hjemme i den nye Focus RS – hvis manden med de gyldne ører ellers godkender den.

Hos Ford i Køln sidder der en anden mand foran sin computer. Han har ikke specielle ører, til gengæld kan han noget med metal. Han er ret tilfreds, for det var hans idé at fjerne hele reservehjulsbrønden i Focus RS. I stedet for et normalt reservehjul har manden installeret en bjælke med det formål at gøre bilen mere stiv og skabe plads til den måske vigtigste detalje ved den nye Focus RS – firehjulstræk.

Focus RS er 23 pct. stivere end en almindelig Focus, og hvis du synes, det lyder nørdet, så har du ret. Det er faktisk lige præcis, hvad ingeniørerne fra Køln, og hans omkring 25 kolleger, er. Det er et meget lille team, der har stået for udviklingen af Focus RS. Intet er overladt til tilfældighederne, og eksempelvis den ekstra stivhed i karrossen er nødvendig for at håndtere de mange kræfter, og sådan er det med alle detaljer på Focus RS.

Intet på bilen er lavet bare for blær. Tag de to sorte ‘smilehuller’ i hver side af den ellers aggressive front. Det er kølekanaler til de 350 mm store Brembobremser, som gør Focus RS i stand til at klare 13 nedbremsninger, fra 214 km/t, lige efter hinanden. Konkret betyder det, at ingeniørerne har specificeret bremserne sådan, at Focus RS kan klare en halv times banekørsel uden brok – prøv det i de fleste andre biler, og du ender med bremseskiver, der ligner fire frysepizzaer, der har fået for længe i ovnen. Kort sagt har Ford lagt sig i selen for at lave en hyper-GTI, som tjekker alle punkter af, når det kommer til underholdende og sporty kørsel. Og den er sporty, hvilket vores video-test på racerbanen i Spanien med al ønskelig tydelighed afslører. Se med her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.