Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Millennials - en ny generation af trendsættere

Der er knap 80 millioner af dem i USA, de er mellem 20 og 35 år gamle og opfostret på Harry Potter, affaldsortering, gratis-nyheder og Google. De såkaldte millennials er nu den største årgang i USA. De er formentlig den mest progressive, idealistiske og tolerante generation, som verden har set. Hvem er de, og hvordan vil de forandre USA og dermed resten af verden? Her er en guide til de nye trendsættere.

»Vi er ligeglade med flag, fædreland og grænser«

Millennials tænker globalt. De er vokset op i en verden, som er mindre og fladere, og hvor flag og fædreland betyder mindre. En tredjedel af alle amerikanere siger, at de vil overveje at flytte fra USA, men blandt millennials er 55 pct. klar til at flytte. Da Gallup i år spurgte om patriotisme, svarede 64 pct. af de midaldrende og ældre amerikanere, at de var »ekstremt stolte« af at være amerikanere, mens kun 43 pct. af millennials var stolte af deres land. De var ikke nødvendigvis ustolte, men begrebet betød ikke så meget for dem.

Er alle millennials ens?

Nej, de er 80 millioner gange ét individ, men kan ifølge det internationale konsulentfirma Boston Consulting Group inddeles i seks forskellige grupper. Her er de seks grupper med procentandel af generationen og nogle af de kendetegn, som karakteriserer de pågældende grupper:

1. Hip-ennial. 29 procent

»Jeg kan gøre verden til et bedre sted.« Her er et overtal af kvinder, som er globalt orienterede og tænker kollektivt, elsker information og er storforbrugere af sociale medier.

2. Millennial-mor. 22 procent

»Jeg elsker motion, rejser og at forkæle mit barn.« Hun tilhører de ældre og mest velhavende millen­nials, hun er selvbevidst, social og en digital dynamo.

3. Anti-millenial. 16 procent

»Jeg har for travlt med mit job og min familie til at kere mig om meget andet.« En konservativ og lokalt orienteret person, som vil have rutiner og genkendelighed og ikke eventyr og forandring.

4. Gadget-guru. 13 procent

»Det er godt at være mig.« Her er et overtal af single mænd, som har succes og selvtillid, de ejer alt i ny teknologi og føler, at de er en del af den bedste æra nogensinde.

5. Sund og grøn. 10 procent

»Jeg passer på mig selv og verden rundt om mig.« Her er flest yngre mænd, som er påvirkelige, sunde, grønne, optimistiske og tror på en sag. De bidrager konstant med indhold til internettet.

6. Old school-millennial. 10 procent:

»Facebook er for upersonlig. Lad os mødes til kaffe.« En millennial i den ældste del af gruppen med 20-35-årige, som har selvtillid, giver til velgørenhed, er uafhængig og sætter sin egen kurs – læser i stedet for at gå på internettet.

»Jeg, jeg, jeg …«

Millennials ændrer også vores brug af stedord. Forskere har i Google Books målt bøger i første halvdel af århundredet i forhold til bøger i 2005, og i 2005 var brugen af »jeg« steget med næsten 50 pct., og brugen af »du« var steget med 300 pct. De kunne ikke måle længere end til 2005, men tendensen er klar: Individualismen i millennials fornægter sig ikke.

»Mor og far, her har I mig tilbage …«

Den gamle sang om at flytte hjemmefra, finde en partner, blive gift og finde et parcelhus holder ikke blandt millennials. For det første bor mange flere af dem hjemme. I USA bor flertallet af unge under 25 år nu hjemme, og for hele generationen bor en tredjedel hjemme. Der er tre forklaringer, siger Goldman Sachs i en analyse. For det første recession og studentergæld. For det andet at de gifter sig senere end nogensinde. 30 pct. af millennial-kvinder forbliver ugifte ind i 40erne – dobbelt så mange som hos generation X. For det tredje at det i historien aldrig har været dyrere at leje eller købe bolig. Selv når millennials finder et job, kan de ikke finde en bolig i nærheden, for de har ikke råd til det.

Harry Potter versus Hunger Games

Når MTV gennem tiden har spurgt sine seere om litterære forbilleder, springer to i øjnene. For de ældre millennials, som blev voksne før recessionen, er det Harry Potter, og generationen ser sig selv i Potters magiske »yes, you can«-kammeratskab. Generationen efter recessionen ser sig selv i Katniss Everdeen fra »Hunger Games«-serien. Verden er grum og forsøger at kvæle dig, men du skal bevare din optimisme uanset hvad og kæmpe, så blodet strinter.

Fra Napster til Obama – det voksede vi op på

Hvilke begivenheder kom til at præge generationen? Her er et bud: I 1999 kom Napster, som »nappede« musik online; i 2001 terrorangrebet 9/11 og derefter krige i Afghanistan og Irak; i 2004 gjorde Facebook for alvor medieverden social; I 2004 giftede de første homo-par i USA sig, og præsident Bush ville forbyde det; I 2007 ramte den største økonomiske nedtur i 78 år; I 2008 blev Barack Obama valgt som præsident med overvældende støtte fra millennials.

»Vi er farveblinde, fordi racisme er uncool...«

Forskere kalder somme tider millennials for Obama-generationen, både fordi de stemte på ham, og fordi de har et farveblindt forhold til deres omgivelser. De ser mennesker, hvor deres forældre og bedsteforældre så racer. 88 pct. af hvide millennials vil acceptere, at et medlem af deres familie giftede sig med en person af en anden hudfarve, og 56 pct. af dem har selv gode venner af en anden hudfarve. For amerikanere over 50 år er de tilsvarende tal meget lavere, henholdsvis 42 pct. og 34 pct. Forskere mener ikke, at det er fordi, at millennials er bedre mennesker, eller intuitivt mindre racistiske, men fordi de i meget højere grad end deres forældre har indlært, at racisme er et onde, og tolerance er et gode – og forsøger at leve op til det. Eller med andre ord: De er imod racisme, fordi racisme er uncool.

»Vi spiser ikke, vi snacker...«

Har du lagt mærke til, at 7-Eleven og tankstationer har meget mere frisk mad og i små portioner? Forklaringen er millennials. De handler mere end andre på tanken, 7-Eleven eller i gode kiosker, og de spiser ikke tre måltider om dagen, men snacker. De snacker, fordi snacks er deres måltid, og fordi snacks opfylder »emotionelle behov,« som det hed i en måling. De er ligeglade med kendte mærker og køber helst en forretnings egenmærker, og de ser efter ord som »økologisk,« »naturlig« og »fedtfri,« og 64 pct. af dem køber energidrik som Red Bull. Mødre til millennials siger til gengæld i en måling fra University of Missouri, at deres børn er dårligere til at lave mad, sy, strikke, hækle og lappe tøj og gøre rent end deres generation.

»Gud? Hm … det passer ikke ind i mit kram«

De tomme kirker skal ikke forvente nogen hjælp fra millennials. San Diego State University har målt kirkegang og religiøs interesse blandt 11 mio. amerikanere siden 1966, og i forhold til deres forældre siger kun halvt så mange millennials, at kirke, religion og gud er »vigtig.« Blot 14 pct. af amerikanere født før 1965 betragter sig som »uden for religion«, mens tallet er 36 pct. for millennials. Det skyldes ikke »ungdommelig kådhed« eller lignende forklaringer om, at »de nok skal finde Gud med alderen,« siger universitetet. Det er et bevidst fravalg og hænger bl.a. sammen med, at deres individualisme er så meget højere end tidligere generationer.

»Vi kan købes, men ikke for penge«

Det er nemt at grine af millennials og deres idealisme, men det er lidt som den gamle kyniker, der forsøger at berøve ungdommens dens optimisme. Millennials er »generationen, der lærte at genbruge i børnehaveklassen,« som en rapport skriver, og det er ikke så mærkeligt, at et stort flertal af dem siger, at de vil gøre deres til at gøre verden til et bedre sted. 93 pct. af dem siger, at de vil købe et produkt, fordi producenten støtter en god sag, og 63 pct. af dem vil have deres arbejdsgiver til at støtte en sag. Deres ideal-arbejdsgivere er Google, Facebook og Apple pga. et »omsorgsfuldt arbejdsmiljø,« og fordi firmaerne gør verden bedre. Når amerikanerne bliver spurgt, hvad der kan få dem til at skifte arbejde, svarer de fleste – 64 pct. – »penge.« Men ikke millennials. De to topscorere er »et sjovere arbejde« og »et mere meningsfyldt arbejde.«

Hvem er de mest fantastiske millennials?

Ifølge Time er følgende blandt »de mest indflydelsesrige millennials i verden«: Aktivisten Malala Yousafzai, IT-pionerene Mark Zuckerberg og David Karp, sangerne Taylor Swift, Beyonce og Justin Bieber, skuespillerne Lena Dunham, Ryan Gosling og Jennifer Lawrence, modedesigneren Alexander Wang, forfatteren Karen Russell og fodboldstjernen Lionel Messi.

»Sex? Ja, tak, men ikke så meget og lidt af det hele«

USA har på ti år undergået en seksuel revolution – fra 00erne, hvor et flertal var imod ægteskab og sex mellem homoseksuelle, til nu hvor det er lige omvendt. Det er millennials, som har drevet den udvikling. De er den seksuelt mest tolerante generation. 73 pct. af dem går ind for homo-ægteskaber, mens tallet for de store årgange kun er 44 pct. Et flertal af de store årgange er imod sex før ægteskabet, mens et stort flertal af millennials siger, at det er OK. Tidligere har kun 3,5 pct. af amerikanerne identificeret sig selv som homoseksuelle, men blandt millennials er tallet syv pct., altså det dobbelte, viser en måling fra Public Religion Research Institute, og tendensen er stigende. I en britisk YouGov måling blandt 18-24 årige siger 31 pct., at de hverken er helt homo- eller heteroseksuelle, men lidt til det hele. Og betyder det så, at millennials er den mest hedonistiske generation? Nej, tværtimod. De har færre partnere, de har sex senere og færre aborter end deres forældre. De store årgange vil i gennemsnit have sex med 12 partnere i deres livsforløb, men millennials kun otte, og i moderne tid har der aldrig været så få teenagefødsler og aborter i USA som nu.

Alle har naturligvis set …

Her er syv film eller filmserier, som alle millennials har set ifølge flere popkulturelle sites: »High School Musical,« »Twilight,« »Harry Potter,« »Lion King,« »Mean Girls,« »Lord of the Rings« og »Titanic.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.