Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
TEATER

Merchandise med mening

På Broadway i New York og i Westend i London ligner teatrenes merchandiseboder en eksplosion af plastik-legetøj. Herhjemme er der også en stigning i udbuddet, men varerne er lavet for at forlænge teater-oplevelsen og ikke for at give overskud.

Merchandise fra Fredericia Teater. Foto: Fredericia Teater
Merchandise fra Fredericia Teater. Foto: Fredericia Teater

Et teater skal have en ret stor omsætning, før det giver mening at producere merchandise forfra for hver ny forestilling. Derfor skal vi ind på de helt store teatre, før der er mere at komme efter end nøgleringe og køleskabsmagneter. Østre Gasværk Teater og Fredericia Teater er to af den slags steder, hvor det giver mest mening at sælge merchandise. Teatre, hvor hver forestilling gerne skal ses af flere end 25.000 tilskuere.

Hos direktør Pia Jette Hansen på Østre Gasværk Teater tænker de sig grundigt om, før der afsendes en ordre på en ny vare til butikken i foyeren. Hvert enkelt stykke merchandise er ikke skabt for at give overskud i sig selv, men for at forlænge teatergængernes tur i teatret og udvide publikums teateroplevelse. Udover det, som foregår på scenen, og ud over det traditionelle trykte program.

For godt og vel fire år siden fik Pia Jette Hansen selv en lys idé til noget, der har vist sig, at blive til en grundsællert for teatret.

»Vi havde en idé om, at Østre Gasværk burde flytte ind i alle folks hjem og alle danske køkkener, så vi kunne befinde os i øjenhøjde med vores publikum hver dag. På linje med Den lille havfrue. På den baggrund fandt vi på Østre Gasværk-dåsen, som det tog os lidt tid at finde den endelige form på. Den går godt, om så folk kommer fra Ringkøbing eller København. Vi er heldige at have den her runde bygning, som ligner en hatteæske, en tedåse eller en kagedåse. I et stykke tid tænkte vi over, hvor stor den skulle være og hvor den skulle produceres og den slags,« fortæller Pia Jette Hansen.

Dåsen endte med at blive fremstillet i Danmark og standard-udgaven er otte centimeter høj og ti centimeter i diameter.

»Vi solgte slik i den til forestillingen »Cykelmyggen Egon« og kiks til »Shu-bi-dua: The Musical«, men nu sælges den fyldt med chokolade, og når det er spis.t kan den bruges til timian i køkkenet eller mange andre ting,« siger teaterdirektøren

Når et nyt produkt bliver udtænkt, bestilt hjem og sat til salg, kan det gå både godt eller skidt. Det logiske er at tage udgangspunkt i forestillingen, men for nylig måtte man for eksempel på Østre Gasværk Teater sande, at det store publikum på godt og vel 73.000 til musicalversionen af Ken Folletts »Jordens søjler« allerede havde bogen derhjemme, I hvert tilfælde brugte de ikke aftenen i teatret som anledning til at købe den.

»Så lærte vi det. Til gengæld fik vi en stor succes ved at satse på gennemsigtige slikkepinde med rigtige insekter i, da vi spillede »Cykelmyggen Egon« i anden runde. Vi købte et parti af de dyre slikkepinde i Holland med enten tequilaorme, myrer, græshopper eller en lille skorpion i. Forældrene syntes, slikkepindene var lidt grænseoverskridende, men børnene elskede dem, fordi børn generelt elsker at prøve noget nyt og noget, der er lidt eventyrligt eller hvor de måske bliver en lille smule bange,« siger Pia Jette Hansen.

Slikkepindene blev revet væk og købt ind igen i flere omgange. I dag er der ikke bare en lille slikkepind tilbage på hele teatret, så de kan vises på et billede. Til gengæld gik salget af cykelhjelme kun jævnt i forbindelse med samme forestilling. Det at købe en cykelhjelm lå øjensynligt for langt fra hovedaktiviteten at se et teaterstykke, selv om cykelhjelme var meget synlige i forestillingen.

Skyder ikke med spredehagl

Selv om koncepterne for merchandise har vokseværk, er der grænser for, hvad de vil sælge på Østre Gasværk.

»Vi vil gerne have, at publikum får noget med hjem, men ikke hvad som helst. Vi vil kun forbindes med kvalitet som for eksempel at få Svaneke Bryghus til at brygge en specialøl til »Jordens søjler«. Dels smager øllen godt, og dels drak jo meget øl i middeladeren, så den idé holder. Ligesom t-shirten med tryk, der kan vaskes igen og igen,« siger Pia Jette Hansen.

På Østre Gasværk Teater skyder de ikke med spredehagl på området, men de forsøger at være realistiske og konservative.

»I mine øjne er det mest usmagelige, man ser rundt omkring i udlandet: plastikkruset. Vi har lavet det en enkelt gang, fordi det passede til den unge målgruppe på »Skammerens datter«, men vi har ikke gentaget det. Vi danskere er for bevidste omkring design og hvad vi vil have stående i stuerne til, at jeg tror på den slags i længden,« konkluderer Jette Pia Hansen.

Søren Møller, chef for Fredericia Teater, er glad for, at han omsider får lov til at fortælle, at det er på billetterne, teatret tjener penge og ikke på merchandise, selv om det ikke er unaturligt at få den tanke, når man ser det store udbud udefra.

»For os er det branding, så målet er at merchandiseområdet går økonomisk i nul. Kommer vi en sjælden gang op i en meget stor volumen, kan der tjenes penge, men det er ikke med i vores økonomiske strategi. Man skal huske på, at der ligger mange løntimer i det, og der kan være royalties at betale. For os er det en værdi i sig selv, at teateroplevelsen bliver forlænget,« siger Søren Møller.

Succes med pladecover

Til forestillingen »Shu-Bi-Dua: The Musical«, som første blev vist hjemme i Fredericia, siden på Østre Gasværk Teater, var programmet lavet, så det lignede en dobbelt-LP

»Forestillingen foregår i 1970erne og 1980erne, hvor LP-pladen havde sin storhedstid, så derfor syntes vi, det passede godt som format til et program, som dermed bliver en del af forestillingens rammefortælling. Vi kunne godt have lavet et billigere program, men vi vil hellere lave et program, folk gider læse og gemme bagefter, og så lægger vi meget vægt på, at programmet skabes i forestillingens billede. Forestillingen var sjov og finurlig, og det skulle programmet så også være.«

Musicalen blev set af 180.000, og omkring 10 pct. af billetkøberne købte et program, og det betød, at programsalget levede op til den sædvanlige tommelfingerregel i branchen.

I Fredericia producerede de også en del merchandise allerede tilbage i anledning af musicalen »Avenue Q« i 2011, men det solgte ikke ret meget.

»Forestillingen var vildt sjov, og det var vores merchandise også. Jeg kan stadig smile om morgenen, når jeg ser vores kop med ordene »Avenue Q – jeg har ikke nogle underhylere på«, men der var vi lidt forud for vores tid. Teatermerchandise havde generelt ikke fået tag i publikum endnu, så vi bruger dem i stedet i repræsentativ sammenhæng som gaver og den slags,« fortæller Søren Møller.

Bedre gik det med forsiden til programmet til den forestilling, teatret spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scenen til juni, »Klokkeren fra Notre Dame«, der blev skabt i billedet af den megen træ og mange sveller på scenen i forestillingen. Omslaget med partylak, en filigranudskæring og særlige trykkemetoder kunne kun laves i Tyskland, og det var en indviklet proces, men til gengæld blev det en oplevelse at se på og røre ved.

»Interessen for merchandise er stigende, så vi kommer til at se endnu mere af det. Men vi kommer ikke til at se helt så meget plastik-pangel, undskyld udtrykket, som man ser enkelte steder i udlandet. Det gider det danske publikum ikke bruge penge på, og vi har heller ikke selv lyst til at lave det.«

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.