Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan man tillade sig at flyve til Island?

Hos Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov er bæredygtighed vigtigere end ture til Thailand. Familien udleder mindre CO2 end den gennemsnitlige dansker men føler næsten ikke, at de går på kompromis med det gode liv.

Forfatter Charlotte Weitze, lærer Jacob Antvorskov og deres to døtre, Silje og Linnea (i lyserød), bor i Vallekilde. Familien har lagt en plan for, hvordan de i fremtiden kan leve endnu mere klimavenligt.
Forfatter Charlotte Weitze, lærer Jacob Antvorskov og deres to døtre, Silje og Linnea (i lyserød), bor i Vallekilde. Familien har lagt en plan for, hvordan de i fremtiden kan leve endnu mere klimavenligt.

Spis mindre kød: 2015.

Isolér kælderen bedre: 2017.

Udskift gasfyr: 2022.

Elbil: 2028.

Punkterne står på forsiden af et Anders And-blad, men det gør dem ikke mindre vigtige. For det er nogle af de mål, som Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov har sat sig i deres personlige 2030-plan for at leve mere bæredygtigt. Parret, der har to piger på ni og tolv år og bor i Vallekilde på Vestsjælland, har tjekket første punkt på listen af. Men de gør også en masse andre ting, som ikke står i planen. Familien har installeret solcelleanlæg på taget, og bagest i haven går deres egne høns.

Alt i stuen er købt brugt bortset fra et par lamper og et akvarie. Noget der først gik op for dem for nylig.

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov har medvirket i projektet »Større trivsel med mindre klimabelastning«, som den grønne tænketank CONCITO og Aarhus Universitet står bag. Her har de fået testet deres livskvalitet og CO2-udledning for at undersøge, om det er muligt at leve mere bæredygtigt, uden at det går ud over trivslen i familien.

Det var her, at det med de mange brugte møbler gik op for dem. Men det er egentlig ikke så overraskende. De kan godt lide idéen om, at man ikke bare skal købe nyt hele tiden.

»Samfundet opdrager os til at forbruge og købe nyt, hvis noget går i stykker. Det, synes jeg, er forkert,« siger Jacob Antvorskov.

»Vores vaskemaskine gik i stykker efter to år. Da vi prøvede at få den repareret, kunne det ikke lade sig gøre. Fra nu af vil jeg sørge for at købe en, hvor der er en større chance for, at den kan repareres. Vi prøver at tænke på, at det vi køber, skal kunne holde i lang tid. Ofte hører man bare, at man kan altid købe nyt, hvis noget går i stykker,« fortæller Charlotte Weitze.

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov er en ud af fem familier, som har medvirket i projektet. Familien har fået målt deres CO2-udledning til at være på 14 ton om året per familiemedlem, og de lever mere bæredygtigt end den gennemsnitlige dansker, som udleder 19 ton CO2 om året.

Samtidig har familien medvirket i flere psykologiske trivselstests, som de har scoret høje point i. Deres resultater er blevet analyseret i psykolog Simon Elsborg Nygaards ph.d.-projekt, hvor han har undersøgt sammenhængen mellem bæredygtighed og trivsel. Og resultaterne slår hul i en myte, som ellers er udbredt i samfundet, lyder det fra projektleder i CONCITO Mikael Bellers Madsen, som har været med til at udarbejde rapporten.

»Der er en forestilling om, at en personlig indsats for at leve mere bæredygtigt alene er forbundet med afsavn. Men vi viser her, at man godt kan sænke sin CO2-udledning markant uden at gå på kompromis med sin egen eller familiens trivsel,« siger Mikael Bellers Madsen.

»Vi kan se på respondenterne, at det giver mening at gøre bæredygtige ting, og så ved man fra psykologien, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af meningsfuldhed og det at opleve trivsel. De familier, vi har talt med, oplever det som meningsfuldt at tage klimaindsatsen ned på et lokalt plan og ind i familiens daglige liv.«

Ifølge Mikael Bellers Madsen er det gode liv i dag ofte forbundet med forbrug af rejser, ny bil, boliginventar og ny elektronik. Det er de materielle ting, som betyder noget. Men sådan er det ikke for familierne i projektet.

»De mennesker, som vi portrætterer i projektet, bor i helt almindelige parcelhuse og lever helt almindelige liv med lønarbejde. Men de gør nogle ualmindelige ting, som gør en forskel for deres samlede CO2-udledning,« siger han. Derfor mener han også, at der er en anden vigtig pointe i undersøgelsen.

»Den viser, at man også kan gøre en forskel som familie. Ikke bare når det gælder energiforbruget, men også vores forbrug af mad, ting og rejser spiller en rolle i forhold til klimaforandringerne,« siger han.

Både Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov har længe interesseret sig for natur, klima og bæredygtighed. Hun gik på en grøn friskole som barn, og han har altid godt kunnet lide at finde bedre løsninger, som er mere bæredygtige.

Men Charlotte Weitze synes selv, at det tog et ryk, da hun i 2009 begyndte at læse klimarapporter i forbindelse med klimatopmødet i København.

»Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt forskrækket over dem. Jakob er sådan en, der fikser en masse ting og gør dem bedre, men jeg er forfatter, og hvad nytter det, at jeg sidder her og skriver,« fortæller hun.

Det blev hendes indgang til at researche rigtigt meget, og hun endte derefter med at skrive en roman om klimaforandringerne.

»Jeg blev nødt til at dykke ned i det, og det giver mening at se klimaforandringerne i øjnene og arbejde med det,« siger Charlotte Weitze.

At det nytter noget, er parret helt sikre på. De ved godt, at deres lille bidrag ikke rykker så meget, men de får nærmest lyst til at gøre endnu mere, hvis folk ikke tror på, at det kan ændre noget.

I sidste uge så Jacob Antvorskov en kampagne, som vil sælge flaskevand på danske skoler, ligesom det i dag gøres med skolemælk. Det fik ham til at tage en formiddag ud af kalenderen og ringe rundt til de lokale skoler.

»Jeg fik dem til at love, at de aldrig ville indføre det. Det har jeg det rigtigt godt med, og jeg synes, at det var sjovt at få ændret noget,« siger han.

I den lokale Fakta bruger Jacob Antvorskov også tit et par ekstra minutter for at spørge efter økologiske varer, som han ikke kan finde på hylderne, i håb om at butikken vil ændre vaner og bestille mere økologisk.

»Hvis man har oplevet, at det nytter, så gør man gerne noget mere,« siger han.

»Men man skal ikke tro, at man har ansvar for det hele. Man skal mere se sig som en del af en strømning,« lyder det fra Charlotte Weitze.

Selv om familien scorer højt i trivselsmålingerne og også selv synes, at de lever det liv, som de gerne vil, er der alligevel noget, de må gå på kompromis med i kampen for bæredygtigheden.

Lige nu sidder Charlotte Weitze og overvejer, om hun skal tage færgen eller flyet til Island for at holde foredrag om sin bog. Med færge vil hun være tre dage undervejs, men hun har også svært ved at forlige sig med at være en klima-forfatter, som tager flyet.

»Vi skal selvfølgelig overveje, om det kan lade sig gøre med planlægningen, at jeg bruger så lang tid på transport, når vi er en børnefamilie, der skal få det hele til at hænge sammen,« siger hun.

Især planlægning skal man være langt bedre til, hvis man vil leve bæredygtigt. Familien har bestemt sig for ikke at købe en ekstra bil, selv om det ville være meget lettere for dem i hverdagen. Desuden har Charlotte familie i USA, og dem besøger de også færre gange, fordi de gerne vil undgå at flyve.

»Det konflikter med nogle sociale normer, og man skal tænke meget over, hvornår det er det værd. Skal jeg se min familie mindre, fordi vi vil leve bæredygtigt?« spørger hun sig selv.

»Men det er kun flyrejserne, som vi går på kompromis med. Vi får jo bedre mad og cykler mere. Og så skal man huske at tænke på, om man virkeligt behøver den tur til Thailand. Der er jo mange andre fede rejser, man kan tage på med familien,« siger Jacob Antvorskov.

Et bæredygtigt liv er vigtigt, men der skal også være en balance hos familien. Selvfølgelig skal børnene have et akvarie, fordi de elsker det, og Charlotte Weitze ville da heller aldrig sige nej, hvis en af døtrene ville gå til trommer i Asnæs, selv om det kræver en længere køretur hver vej.

Familien tror heller ikke på den løftede pegefinger, og Jacob Antvorskov husker på ikke at skælde pigerne ud, hvis de tager for lange bade eller glemmer at slukke lyset på værelset.

»Det er vigtigt ikke at blive uvenner over at skulle leve mere bæredygtigt. I stedet prøver jeg at være et godt eksempel, så de måske tænker over det og på den måde ændrer vaner,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.