Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kærligheden lever af spejlneuroner

Spejlneuronerne i hjernen gør os ikke alene i stand til at spejle andres bevægelser. Vi kan også spejle andres følelser i os selv og dermed få en forståelse for, hvordan andre føler. Og da medfølelse er en forudsætning for kærligheden, er spejlneuronerne det også.

Mikkel Kier og Christine Sørensen har været kærester i over to år.<br>
Mikkel Kier og Christine Sørensen har været kærester i over to år.<br>

Lad os antage, at du står på en tilfældig bar et tilfældigt sted og taler med en person af det modsatte køn om et tilfældigt emne. I finder hinanden tiltrækkende. Og mens I koncentrerer jer om hinanden og samtalen, så sker der noget ubevidst, men ikke helt tilfældigt. Jeres kroppe bevæger sig rundt i en tilsyneladende velkoreograferet dans. Når du stryger en hånd gennem håret, gør den anden det også. Og når den anden lægger benene over kors, følger du trop.

Ingen af jer tænker over bevægelserne. Men spejlingerne af den andens bevægelser er en forudsætning for, at flirten, forelskelsen og kærligheden overhovedet kan finde sted. Hjernen opfatter nemlig de kopierede bevægelser som en gensidig interesse og sympati.

I hjernen er det de såkaldte spejlneuroner, der gør os i stand til at kopiere et andet menneskes bevægelser. Men spejlneuronerne evner mere end det fysiske, de giver også forståelse for et andet menneskes følelser.

»De hjerneceller eller neuroner, der står for en bestemt bevægelse - som for eksempel at række armen frem - bliver også aktiveret, når man bare iagttager eller hører om, at en anden udfører nøjagtigt den samme bevægelse,« forklarer Thomas Raab, der er videnskabsskribent med speciale i hjernen. Thomas Raab samarbejder blandt andet med hjerneforsker Peter Lund Madsen om at formidle hjerneforskning.

Hjernen sender altså besked om, hvordan det er at udføre den bevægelse, man ser - og hvad resultatet sandsynligvis vil være. Men selv om hjernen udspiller handlingen i hovedet, behøver man ikke udføre den. Det kan blive ved tanken om et andet menneskes bevægelse. Man føler med den anden og forstår intuitivt, hvordan det er at handle, som vedkommende gør. »DET ER SPEJLNEURONERNE, der gør os i stand til at forstå andre mennesker som individer. Hvordan de reagerer og handler,« siger Thomas Raab.

»Særligt interessant ved spejlneuronerne er det, at neuronerne ikke bare har noget med bevægelsen at gøre. De reagerer nemlig kun, når vi iagttager et andet individ gøre noget. Laver man f.eks. en bevægelse med en robotarm, så aktiveres spejlneuronerne ikke,« forklarer Thomas Raab.

Og det er ikke hvem som helst, vi spejler os i. Vi spejler os udelukkende i andre mennesker, hvis vi finder dem sympatiske. Jo mere sympatiske, vi synes, de er, desto mere spejler vi os.

Når de to mennesker i baren er nået nogle skridt længere i deres følelser, og flirten er blevet erstattet med kærlighed, bruger de spejlneuronerne til at registrere den elskedes sindstilstand og følelser. Derved kan den, der iagttager, reagere med en passende gestus. Og den, der bliver iagttaget, kan føle den andens sympati. Kærlighedens hemmelighed er ganske enkelt at kunne sætte sig ind i sin elskedes følelser.

»Hjernen er meget følsom over for, hvornår bevægelser er styrede og ikke-styrede. Så spejling er noget, der forekommer ubevidst. Jo mere bevidst, man bliver, jo sværere kan det være,« siger Thomas Raab.

»Det er en helt ubevidst handling, at man har en tendens til at efterabe. Når vi er spædbørn, er det meget udtalt. Hvis man smiler til barnet, så smiler barnet igen. Det er sådan, vi lærer, hvordan vores krop og bevægelser hænger sammen.«

Hvis vi f.eks. ser vores elskede træde på en knappenål, henter vi følelsen fra vores eget system af, hvordan det er at få en knappenål op i foden. Det er sådan, medfølelse fungerer. Man bruger sig selv som udgangspunkt til den intuitive forståelse af den anden. Billedet af mennesker i ens liv - og ikke mindst den elskede - bliver altså skabt ud fra, hvordan man selv ville føle og reagere. DU HAR NU været sammen med personen fra baren i nogle år. Hver gang, der er tavshed mellem jer i mere end en halv time, antager du, at din kæreste er sur. For hvis du er tavs i lige så lang tid, er det, fordi du er edderspændt arrig.

»Du projicerer noget over i mig. Det er slet ikke den måde, jeg er på.« Sådan vil den anden formentlig reagere på antagelsen. Men projiceringen er en forudsætning for, at mennesker overhovedet kan have en kærlighedshistorie.

Spejlneuronernes stærke effekt hos elskende betyder også, at vi bliver forandret gennem kærligheden. Vi tilpasser os partneren helt automatisk. Men det kan komme ud på et skråplan, hvis det kun er den ene, der tilpasser sig.

»Nogle er mere indadvendte, mens andre er mere udadvendte. At være udadvendt er, hvor villig du er til at spejle dig i andre mennesker. Så hvis du sætter to mennesker til at spejle sig, hvor den ene ikke er så villig og den anden er meget villig, så kan der være en ubalance,« forklarer Thomas Raab.

20 år efter, at parret på baren mødte hinanden, har de fået hus og ens citybikes. Men den gensidige interesse er væk. De retter ikke længere opmærksomheden mod hinanden. Blikkene mødes ikke længere og kropssproget er ikke imødekommende. De er holdt op med at spejle sig i hinanden. Og uden spejling - ingen kærlighed. Kilde: »Hvorfor JEG føler det DU føler«

af Joachim Bauer, Borgens forlag.

Er netop udkommet. Det er en helt ubevidst handling, at man har en tendens til at efterabe. Når vi er spædbørn, er det meget udtalt. Hvis man smiler til barnet, så smiler barnet igen. Det er sådan, vi lærer, hvordan vores krop og bevægelser hænger sammen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.