Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Intet ægteskab uden kriser

At der ikke er noget mere yndigt end at følges ad, kan de fleste godt blive enige om. Men selv de yndigste parforhold slipper ikke uden om alskens genvordigheder, der popper op livet igennem.

»I stedet for at forsøge at lave ægtefællen om, så tag det som en gave eller som inspiration - og ikke som en fornærmelse - at din ægtefælle er forskellig fra dig selv,« siger ægteskabsrådgiver Karen Zimsen. Modelfoto: Simon Knudsen
»I stedet for at forsøge at lave ægtefællen om, så tag det som en gave eller som inspiration - og ikke som en fornærmelse - at din ægtefælle er forskellig fra dig selv,« siger ægteskabsrådgiver Karen Zimsen. Modelfoto: Simon Knudsen

Når bruden i et fortryllende brus skrider op ad kirkegulvet, er der nok ikke mange i kirken, der tænker på alle de kvaler, det yndige par med tiden skal igennem. Men det skal de.

»Man går ikke gennem ægteskabet uden kriser, og hvis jeg møder nogen, der siger, at de aldrig skændes, så tænker jeg: Gad vide, hvem der hele tiden bøjer af,« siger ægteskabsrådgiver Karen Zimsen, der i sit mangeårige virke har lagt øre til utallige parforholds problemer.

Hvis det unge par ligner gennemsnittet, vil det også løbe ind i et par problemer. Kvinden vilmed årene måske føle, at hendes mand ikke giver hende kærlighed og ømhed nok, at han ikke er i stand til at udtrykke følelser, og at hun egentlig ikke forstår ham.

Manden vil omvendt brokke sig over, at han har for meget at lave, ikke kan få tiden til at slå til - og ikke mindst: At konen er sur og ikke gider gå i seng med ham.

Ægteskabet behøver ikke være særlig mange måneder gammelt, før den første krise kan melde sig. Statistikken taler sit tydelige sprog. De ægtepar, der bliver skilt inden udgangen af andet år af deres ægteskab, udgjorde sidste år 12 pct. af samtlige skilsmisser.

»Krisen kan for eksempel opstå i forbindelse med det første barn. Der er knyttet så store forventninger til det, at det næsten ikke kan gøres godt nok. Hendes opmærksomhed er helt rettet mod det lille barn. Han føler sig tilsidesat, bliver jaloux og går måske i byen. Og når han så kommer hjem, er hun sur og sidder måske i sengen og græder. Ungen hyler, der lugter af tis, og så siger han: Hvad har du egentlig lavet i dag? Og så kører den,« fortæller Karen Zimsen.

Faresignaler er der nok af, og hvis de optræder som et tilbagevendende mønster, kan den store kærlighed forsvinde i surhed og galde.

»Der er for eksempel holde kæft længst-spillet, hvor den, der holder længst ud, tror, han har vundet. Det er psykisk terror, hvor hele atmosfæren dirrer af undertrykt aggession og sylespidse bemærkninger. Og det er et spil uden vindere,« siger hun.

Syvårskrisen

Næste skarpe hjørne er et af de kritiske. Syvårskrisen står på lur. Her kan ægteparret begynde at kede sig i hinandens selskab. Hverdagen bliver en trummerum med en masse pligter og ikke andet.

»Man har bundet hinanden for meget. Voksentid er en udbredt mangel, og man skal lige i seng med hinanden hu-hej-vilde-dyr lørdag aften, hvor man er dødtræt. Men hvis man vil have et godt ægteskab, er man nødt til at arbejde for at få det,« siger Karen Zimsen, der især har hug til kvinderne for at binde sig for meget til børnene.

»Brug noget tid på hinanden. Tag ud at rejse uden børn, så man også kan have det hyggeligt midt på dagen,« siger hun.

Om ikke andet, så for at ruste sig til den næste krise, der venter i kulissen: Udviklingskrisen, der rammer omkring 40 års alderen. Både for mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder.

For kvinderne handler krisen ofte om, at hun føler, hun har stået på pinde for familien i rigtig mange år, og nu kan det være nok.

»Nu vil hun på banen. Derfor er der mange kvinder i den alder, der går i gang med en ny uddannelse eller skifter job. Samtidig bliver hun skrap og firkantet og begynder at sige nej,« fortæller Karen Zimsen.

For ham ser det anderledes ud. Han er på toppen af sin karriere - halvvejs i livet - og kan måske føle sig lidt skuffet, når han ser tilbage. Var det alt, hvad jeg har stræbt imod?

»Så kan det gå vældig galt. Han skal måske bevise over for sig selv, at han i det mindste stadig kan score. Og han nyder, at der er andre kvinder, der siger, at han er dejlig, for det synes han slet ikke, at hans kone gør i tilstrækkelig grad. Hvis de voksnes krise falder sammen med børnenes pubertet, kan der koge rigtig meget sammen i de år, for alle er utroligt sårbare,« siger hun.

Men selv om ægtefællerne klarer de skarpeste hjørner, skal man ikke tro, at den hellige grav er vel forvaret. 15 pct. af alle skilsmisser i 2003 var blandt ægtepar, der havde været gift i 20 år eller mere.

Den tomme redes krise

Ofte er der tale om »den tomme redes krise«. Børnene er flyttet hjemmefra, og hvis man ikke har haft andet til fælles, kan det hele blive meget vitaminfattigt og ligegyldigt - og måske står det generelt værre til, end skilsmissestatistikken antyder.

Flere ægteskabsforskere mener ligefrem, at der i denne »efter-forældre-fase« er en overvægt af tilsyneladende stabile og veletablerede parforhold, som i virkeligheden ikke er helt så lykkelige og harmoniske, som de ser ud til at være.

»Oftest er det konen, der keder sig sammen med ham. Hun irriteres over hans passivitet, træthed og mangel på initiativ. Han er omvendt træt af altid at blive afvist af hende, hvis han nærmer sig hende fysisk,« fortæller hun.

Med en pæn portion tolerance, humor, selvindsigt og empati tror Karen Zimsen, at mange konflikter i et parforhold kan undgås. Men først og fremmest skal man lære at acceptere, at vi er forskellige. Det er udgangspunktet for at få et samliv til at fungere.

»Man skal huske på, at man er gift med et fremmed menneske hele sit liv, og i stedet for at bekæmpe den forskellighed - for det er jo altid den anden, der er anderledes - så er det en god ide at lade sig inspirere af, at den anden netop er anderledes,« siger Karen Zimsen, der har et godt råd til alle de ægtefolk, der har det med at mundhugges:

»Mange skænderier opstår, fordi vi alle sammen så gerne vil have ret. Det er udtryk for ned med nakken-spillet, hvor man hævder sig på den andens bekostning. Men i stedet for at hænge fast i, hvem der har ret - så sig: »Jeg tror nu, jeg har ret, men lad det ligge«. For hvis det ellers drejer sig om noget væsentligt, så skal det nok komme frem på et eller andet tidspunkt, hvad der var det rigtige. Og så gælder det om ikke at sige øv bøv. For så er den der igen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.