Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Hvorfor skal kvinder være tynde?

Klummeskribent Sarah Skarum
Klummeskribent Sarah Skarum

For et par dage siden så jeg en ladcykel på vej til arbejde. »Riots not diets« stod der malet på den ene side af kassen med rød skrift. Og det er såmænd ikke, fordi jeg er blevet autonom på mine gamle dage, og jeg går heller ikke ind for hverken optøjer eller revolution. En af de ting, ham, jeg er blevet gift med, og jeg diskuterede allermest (og mest indædt) i begyndelsen af vores forhold var politik. Han var… – jamen, hvordan skal man sige det, uden at han lyder ubegavet… – noget mere venstreorienteret end mig.

Men de ord på cyklen blev hængende i mig. For der er altså et eller andet, der er galt med kvinder og deres – nej, vores – forhold til kroppe og til slankekure.

Den enorme fokus på at være tynd, tynd, tynd, tynd. Når voksne, begavede kvinder gerne fortæller, hvor lidt de spiser, og hvor meget de holder igen. En lille portion. Ikke spise op. Holde igen. Total kontrol over det man spiser, så man aldrig bliver bare lidt blød.

Udtrykket »en treat day« er efterhånden inkorporeret i damebladenes ordforråd. Én dag om ugen må man forkæle sig selv, resten af uge står den på afsavn og mådehold og grøn te. Det er vigtigt at være tynd. Meget vigtigt. Det handler ikke om at være sund og leve længere eller bedre. Det handler om, hvordan man ser ud.

Og jeg forstår det ikke. Hvorfor skal vi være så tynde? For hvem? Hvorfor er det så vanvittigt vigtigt? Må kvinder helt bogstaveligt ikke fylde noget i verden?

Nå, vil nogen måske sige, du er bare misundelig, tykke. Og ja, ja, jeg kunne såmænd godt tabe ti kilo, uden at nogen supermodeller ville begynde at misunde mig min vægt, men jeg har det fint i min krop, jeg kan godt lide mad, og jeg kan slet ikke se pointen i at leve et kedeligt liv, hvis belønningen kun er, at jeg bliver pænere i andres øjne.

Sådan siger jeg i hvert fald til mig selv på de gode dage. Men andre dage, formentlig i næste uge, hvor modeugen begynder, tænker jeg, at jeg da burde tage mig sammen. Ikke for at kunne løbe hurtigere, leve længere, gøre noget, der betydet noget. Nej, bare for at se ud.

Vi griner, når vi ser krinoliner på museer og hører, hvordan døtrene i klunkehjemmet gik rundt og dånede, fordi de dybest set ikke kunne trække vejret. Men er den sixpack – den stramme mave, som optræder på alle de slankebøger, der vælter ind over redaktionen og derefter ud i boghandlerne i januar – ikke en moderne udgave af det samme? En evig jagt på at leve op til et ideal, som er umuligt at nå, og som kræver afsavn og mådehold undervejs. Som begrænser kvinder helt enormt.

Og nej, jeg siger ikke, at alle bare skal sætte sig og æde sig tykke og fede, mens de råber »ædekamp er kvindekamp«, men tænk, hvad vi ville kunne udrette, hvis vi ikke brugte al vores energi på at tøjle vores krop. Tænk, en masse bøger, vi kunne læse. Og skrive. Billeder, vi kunne male. Kampe vi kunne kæmpe (den for ligelønnen f.eks.) Vi kunne ændre verden. Men vi bruger bare tiden på at ændre vores krop.

Mindre kur. Mere liv. Det går jeg hjem og maler på min ladcykel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.