Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hovednøglerne

Bærer hotelconciergen et emblem med to gyldne nøgler, gælder kun én regel: Kræv alt og forvent at få det indfriet.

Selv for Arshad Khokhar var det en usædvanlig forespørgsel.

»Jeg er netop ankommet til Danmark, og på toilettet i flyet fandt jeg dette. Kan De oplyse mig om, hvad det er til?« spurgte den ældre herre og viftede med en brugt tampon.

Khokhar forklarede, uden at fortrække en mine, hvad man bruger tamponer til, og den ældre herre lyste op.

»Aha, det er smart,« sagde han. »Jeg vil gerne købe to millioner af dem til mit varehus hjemme i Surinam. Kan De hjælpe mig?«

For de fleste mennesker ville en sådan samtale kun finde sted i drømme af den mere absurde slags. For Arshad Khorkhar var det, om end usædvanligt, ikke en forespørgsel, der skulle affærdiges som en gang jetlagsramt sludder, som han ikke ville rodes yderligere ind i.

Khokhar var, dengang i midten af 1970erne, hvor samtalen mellem de to mænd fandt sted, concierge på det nu hedengangne Sheraton Hotel i København, og i det job lå, at det var hans fornemste opgave at opfylde alle hotelgæsternes ønsker, store som små.

Også hvis ønsket gik på at få to millioner tamponer sendt til Surinam i Sydamerika.

Men at Khokhar dagen efter var i stand til at fortælle den ældre sydamerikanske herre, at man på en fabrik i Malmö nu var i fuld gang med at udføre hans ordre, skyldtes især hans medlemskab af foreningen De Gyldne Nøgler.

Navnet på denne, i den brede befolkning formentlig ukendte forening, er ikke tilfældigt valgt, for medlemmerne sidder i overført betydning inde med nøglen til steder, begivenheder og oplevelser, andre almindelige dødelige har svært, hvis ikke umuligt, ved at få adgang til.

En sådan magt kan misbruges, hvem vil ikke gerne kunne skaffe sig selv billetter til en udsolgt koncert eller muligheden for at få ekspres-syet det jakkesæt, man skal bruge dagen efter, sent om natten? Det uovertræffelige ved foreningen er imidlertid, at den ikke er for en særlig skare af udvalgte, der på den måde kan få VIP-status, den er ene og alene kommet til verden med det formål at kunne give bedre service til hotelgæster. Og de godt og vel 200 medlemmer, foreningen har i dag, består således af concierges på luksushoteller, der via deres medlemskab åbner ellers lukkede døre for hotellernes gæster.

Arshar Khokhar ER i dag formand for De Gyldne Nøgler og fungerer stadig som concierge, men den længe ventede pensionisttilværelse vinker forude. Klar til at træde i hans fodspor er en flok unge ambitiøse concierges. En af dem Anders Ruggiero, 30, der har været medlem i to år og chefconcierge på Scandic Copenhagen siden marts i år. Med noget, der ligner et halvt liv levet i servicebranchen og en stilling som rejseleder bag sig, ligger service så dybt forankret i ham, at han nærmest var selvskrevet til et medlemskab af De Gyldne Nøgler, da han havde fungeret som concierge i de påkrævede to år, inden han kunne sætte emblemet med de to gyldne nøgler på reverset af sin uniform.

For det er ikke alle og enhver, der kan blive en del af det gyldne selskab. Først og fremmest skal man være concierge: en person, der er ansat på et hotel for at tage sig af de af gæsternes behov, der rækker ud over check ind- og ud-funktionen. I Danmark anno 2008 er det kun hoteller i København, der har sådanne personer i staben. Dernæst skal man i to år have vist de nuværende medlemmer af foreningen, at man er gjort af det stof, der gør en fuldblods concierge: Service på topniveau 24-7, uanset humør, omstændigheder og om man har at gøre med den besværlige rige amerikaner eller den unge usikre fru Jensen fra den danske provins.

Anders Ruggiero er gjort af det rette stof. Det giver ham et kick at kunne yde service på højeste niveau, og her, en lørdag midt i sommerferien, hvor lobbyen på det elegante hotel ved Skt. Jørgens Sø syder af travlhed, og flokke af krydstogtgæster vælter ind og ud ad svingdøren, er Ruggiero et billede på service in perfection.

Hundredvis af gange har han stået bag conciergedisken og forklaret, hvordan man nemmest finder vej til Langelinie, foreslået en god frokostrestaurant og fortalt, hvornår butikkerne på Strøget lukker. Denne hektiske lørdag er ingen undtagelse, og trods kimende telefoner og en trippende kø af øvrige gæster bag dem, forklarer han venligt, høfligt, smilende, det kinesiske venindepar, hvordan billetautomaten på Vesterport Station fungerer.

Den slags opgaver har han i sagens natur mange af; det er ikke hver dag, en gæst vil flyve helikopter midt om natten eller ønsker sig friskfangede hummere bragt til hotelværelset. Men ind imellem dukker en gæst op med helt særlige udfordringer. Her er Ruggieros gyldne nøgler vigtige af to årsager: En helt exceptionel viden om, hvad der foregår i byen. Og netværk.

»Netværket er alfa og omega. Havde vi ikke det, kunne vi lige så godt lade være med at være her,« som Ruggiero udtrykker det.

For nogle år siden kunne han og en kollega således opstøve en helt særlig vodka, der ellers er umulig at opdrive i Danmark, til en forsvarsminister, der var på besøg i landet. Og han kunne tidligt om morgenen få en flok japanske kokke til at kreere en stak såkaldte breakfast-boxes til en delegation af japanere.

Flere detaljer får man ikke. For et værdigt medlem af »De Gyldne Nøgler« har evnen til at være diskret. Man sladrer ikke om, hvem der har efterspurgt hvad. Ikke at det gør nogen forskel i serviceniveauet, hvem man er, Anders Ruggiero og de øvrige medlemmer står på hovedet af service-iver for kendte som ukendte. Bare de kan betale for det, de ønsker sig.

Og det er netop den lille detalje, der gør, at foreningen og dens medlemmers magt ikke er så mystisk, som man kunne få indtryk af. For godt nok har medlemmerne hundredvis af kontakter, og kan Ruggiero ikke selv klare en billet til Operaen eller en udsolgt koncert, kan han ringe rundt til de øvrige medlemmer og høre, om de ligger inde med en. Men alfa og omega er, at de restauranter, butikker og natklubber, han kontakter, ved, at bag ham står en hotelgæst på Scandic Copenhagen, som har råd til at betale for det, han eller hun ønsker sig.

For Ruggiero selv er der ikke nogen gylden fortjeneste ved at være medlem af De Gyldne Nøgler. Foreningen er non-profit, ingen af medlemmerne scorer provision ved at lokke gæster til at leje en limousine og drikke dyr champagne.

Det er prestigen ved at være medlem, og udfordringen ved at løse umulige opgaver, der gør det for ham. Eller tilfredsstillelsen ved at slutte op med glade gæster, selv når opgaven ikke lykkes, for selv tryllekunstnere møder døre, der ikke kan låses op.

»Jeg har haft et stort hold gæster, der ville bestille et bord på en fuldt optaget restaurant i sidste øjeblik, og hvor der simpelthen ikke var plads til dem. Så ligger udfordringen i at få dem drejet over på noget andet,« siger Anders Ruggiero.

For det meste klares opgaven dog, også når den rækker ud over landets grænser. De Gyldne Nøgler er en lille del af den internationale Les Clefs D’Or, som har 3.000 medlemmer på verdensplan. Vil Anders Ruggiero for eksempel bestille en limousine til en gæst, der måtte ønske en sådan, når han lander i Berlin, er det telefonnummeret til en kollega i den tyske hovedstad, han finder frem.

Og Ruggiero tøver ikke med at gøre brug af sine kontakter. De Gyldne Nøgler er ikke bare et lille emblem på hans uniform, det er en livsform. Der drejer om den akse, der hedder service. Og hvor mantraet er aldrig at sige nej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.