Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjælp til far, mor og papbørn

Hos mere end halvdelen af alle par i sammenbragte familier er der knas i forholdet. Forskellige forventninger til det »nye« familieliv og forholdet til den andens børn er nogle af hovedforklaringerne. Familiestyrelsen tilbyder rådgivning og hjælp til at stille de rigtige spørgsmål, svarene må parrene selv finde.

Sia Holm (tv.) og Susanne Bundgaard er de to eksperter, der hjælper par i sammenbragte familier. Foto: Kristian Sæderup
Sia Holm (tv.) og Susanne Bundgaard er de to eksperter, der hjælper par i sammenbragte familier. Foto: Kristian Sæderup

Det kan være svært at bryde et ægteskab, men det kan være endnu sværere at få et nyt forhold til at fungere i en sammenbragt familie. Ifølge en amerikansk undersøgelse er seks ud af ti par i sammenbragte familier således ikke sammen efter de første to år.

Det er der gode grunde til, mener psykolog Sia Holm og psykoterapeut Susanne Bundgaard, der som de første herhjemme er gået sammen med Familiestyrelsen om at tilbyde rådgivning målrettet par i sammenbragte familier:

»De sammenbragte familier er umulige at definere som én homogen gruppe,« siger Susanne Bundgaard. »Men alligevel er der nogle fælles træk, der går igen:«

Parret kommer ofte med hver sin »kernefamilie« baggrund og skal finde ud af, hvordan de definerer deres nye roller i familien.

Hvad med opdragelse og forholdet til den andens børn?

Hvordan er forholdet til eks-manden/-konen?

Hvordan klarer børnene at være medlemmer af to familier?

Mange par i sammenbragte familier slås netop med gamle forestillinger om, hvordan en »rigtig« familie skal se ud, men når det ikke længere er givet, opstår kontroverserne. En af de største udfordringer er derfor at få udviklet en følelse af helhed og samhørighed i den nye familie, en ny »vi-følelse«.

Børnene, der bliver bragt ind i den sammenbragte familie af den ene eller begge parter, indtager ofte en nøglerolle i bestræbelserne på at skabe en nye samhørighed, men det er også i forholdet til børnene, at den største opgave ligger.

»Et afgørende spørgsmål for de voksne er: Vil de påtage sig rollen som stedfar eller stedmor? Og hvordan i givet fald? Der findes intet svar på det, da det er et individuelt spørgsmål. For mange mænd kan det være svært at leve i den sammenbragte familie, fordi de netop ikke er fædre, men snarere titelløse. Mænd har generelt sværere ved at vise den samme kærlighed over for ikke-biologiske børn, som hvis det er deres eget kød og blod. Eftersom de fleste børn stadigvæk bor hos deres biologiske mor, er det ofte et pres for fædrene, at de skal nå det hele på den halve tid, når deres egne børn er på besøg. Mændene har det med at tænke: »Nu er mine børn endelig her, så må alt andet vige,« forklarer Sia Holm.

Det kan let føre »forbudte« følelser med sig som jalousi og vrede. Både for kvinden og manden. Men specielt for mændene er det let at forfalde til de negative følelser, fordi mange mænd føler sig uden for og har en opfattelse af, at partneren er mere loyal og kærlig over for sine egne børn end mændene selv.

For kvinderne er udfordringerne ofte nogle andre, når de skal have det til at fungere i en sammenbragt familie, understreger Sia Holm og Susanne Bundgaard:

»Kvinden er ofte den, der beholder børnene efter en skilsmisse, derfor bliver hun også daglig konfronteret med konsekvensen af beslutningen om at bryde det gamle forhold. Begreber som angst, skyld og ansvar er centrale, og man kan risikere at føre dem med over i det ny forhold og den sammenbragte familie.«

I forhold til det at søge hjælp er der en anden markant forskel mellem kønnene: Mændene ringer først, når det er akut, mens kvinderne tager kontakt forebyggende. Endelig har Sia Holm og Susanne Bundgaard, der dækker henholdsvis Sjælland og Jylland, observeret en underfundig forskel mellem sjællænderne og jyderne:

»I København og på Sjælland ringer folk for at bestille en tid, mens jyderne ofte bare ringer for at høre nærmere, så skal de dernæst tale med deres partner, før de eventuelt melder tilbage.«

Knap 100 par har indtil nu været igennem rådgivningsforløbet. Succeskriteriet er ikke, at parrene bliver sammen for enhver pris, det kan ligeså vel være, at de skilles på en god måde, pointerer de to terapeuter, der har fået penge til at fortsætte projektet indtil oktober 2008.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.