Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er fire store tendenser fra verdens største møbelmesse

Verdens største boligmesse blev i denne uge afholdt i Milano, og særligt fire retninger er værd at tage notits af. Gå efter materialemiks, autenticitet og skulpturel belysning, og skru endnu mere op for farverne.

Farver, farver, farver. Igen i år var farverne på paletten til verdens største møbelmesse i Milano. Foto
Farver, farver, farver. Igen i år var farverne på paletten til verdens største møbelmesse i Milano. Foto

Indrømmet, det er svært at koge tusindvis af nye design sammen til en håndfuld tendenser på en kæmpe møbelmesse som den just overståede i Milano. Navnlig i en tid, hvor vi de sidste mange år har slået fast, at jo mere du mikser forskellige stilarter og gør det på din egen måde, des mere trendy er du.

Alligevel viste Milano, at nogle tendenser dominerer mere end andre. Hvilke kan du lure af herunder.

1. Snedige havemøbler

Breddegraderne er ikke på vores side, når det kommer til at leve livet udendørs mere end tre måneder om året, men (vejr)guderne skal vide, at der bliver arbejdet på at få os til at glemme, at solen er en sjælden gæst. Det betyder, at der bliver udviklet stadigt flere havemøbler, der i mistænkelig grad ligner vores indendørs flydersofaer, men blot med hurtigttørrende hynder og en del tilbehør, som nok er mere rart at have fremfor nødvendigt.

2. Farverig dekadence

Farver, farver, farver. Den globale glæde ved stærke og gerne lettere støvede farver synes ikke at være på retur. Tværtimod er det, som om farverne kun bliver skruet endnu mere op i selskab med interiør, der går i en mere dekadent og næsten teatralsk retning, hvor især tyk, blød velour spiller en vigtig rolle.

3. Kunstnerisk belysning

Llamper, uanset om vi taler standerlamper, pendler eller vægmodeller, både inde og ude, er enten superminimalistisk skåret eller designet som skulpturelle kunstværker, hvor der er kælet for detaljerne som 1920ernes Art Déco.

4. Autenticitet og materialemiks

Carsten Færgegaard er indretningsarkitekt og direktør for Boffi i København og er ikke bare fremme i bussen, men kører foran den, hvad angår tendenser på køkken- og badscenen. Han er ikke i tvivl om, at autenticitet er en stor retning ikke bare nu, men også i fremtiden. Autenticitet set i en tid, hvor vi er begravet i elektroniske gadgets og er i stand til at producere næsten alt kunstigt.

»Modreaktionen er så en higen efter at være nærværende og omgive os med ægte materialer indlagt historie,« fortæller Carsten Færgegaard. Det gør blandt andet, at Boffi er begyndt at lave inventar i moseeg, der er op mod 7.000 år gammelt og gravet op af søer og sumpe.

Han tilføjer, at vi ikke gider scanne madvarer ind i intelligente køleskabe eller følge med i TV-skærme, mens vi laver mad, men søger det gammeldags håndholdte, sociale liv i køkkenet, hvor madlavning ikke skal overstås, men få os til at koble af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.