Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hængesofaer og eksotiske planter - her er 7 stærke havetendenser lige nu

Haven er et ’rum’, vi skal kunne opholde os i. Og det skal gerne være inddelt i flere mindre ’rum’, siger eksperterne om årets havetrends 2017
Haven er et ’rum’, vi skal kunne opholde os i. Og det skal gerne være inddelt i flere mindre ’rum’, siger eksperterne om årets havetrends 2017

Forårssolen er ankommet, og mange haver rundt i Danmark er for længst blevet indtaget efter en lang vinter.

Men vi indtager ikke haven på samme måde i dag, som vi gjorde tidligere, mener Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet. Haven er gået fra at være et prestigeprojekt til at være et frirum, hvor vi kan lege og slappe af.

Det har også indflydelse på den måde, vi indretter os på i haven. I dag er det med flere eksotiske planter – og samme tendens trækker vi med ind på terrassen, forklarer Louise Møller.

»Her må der gerne være middelhavsstemning med oliventræer og citrustræer i store krukker. Det er planter, der egentlig kræver meget arbejde, fordi de ikke er vinterhårdføre, men besværlighederne med at flytte dem ind om efteråret tager mange gerne med for til gengæld at kunne nyde de eksotiske planter på terrassen hele sommeren.«

De største tendenser

Haveselskabet har sammen med havearkitekterne Karan Dahl og Dorthe Kvist, havedesigneren Nete Højlund samt netop Louise Møller fundet frem til de største tendenser i denne havesæson – og helt centralt er, at haven og boligen smelter sammen, forklarer Dorthe Kvist.

»Førhen var haven noget med en plæne, nogle staudebed og lidt buske. Nu ser vi en stærk tendens, hvor vi trækker naturen indenfor og boligen udenfor. Haven skal ligne boligen med loungemøbler, og i boligindretningen ser vi, at de hotteste lejligheder nærmest ligner drivhuse,« siger Dorthe Kvist, der står bag Melt Design Studio.

»Vi vil mange ting med vores uderum. Vi vil slappe af, have gæster, være sammen med familie og børn, dyrke noget spiseligt. Vi vil gerne have mange rum i haven - ligesom vi har indenfor: Et sted, vi drikker morgenkaffe, og et andet, hvor vi spiser aftensmad,« siger Dorthe Kvist, der altså er en af de eksperter, der står bag de syv største tendenser, vi kommer til at se i denne sæson, og som du kan se i faktaboksen herunder:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.