Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En lille bid af hjertet

Madanmeldelse: Fu HaoFu Hao er stadig en af byens absolut bedste billige restauranter, og udvalget af dim sum er formidabelt.

Ikke mindre end 70 forskellige dim sum kan den kinesiske restaurant Fu Hao, der holder til i ydmyge lokaler på Vesterbro, præstere.<br>Foto: Rune Feldt-Rasmussen
Ikke mindre end 70 forskellige dim sum kan den kinesiske restaurant Fu Hao, der holder til i ydmyge lokaler på Vesterbro, præstere.<br>Foto: Rune Feldt-Rasmussen

Så fik vi budt velkommen til endnu et herrens år og står - ganske som vi plejer - nu tilbage oven på december måneds frådsen i fedt og festivitas med fyldte vomme og slunkne lommer. Den slags sætter uundgåeligt sit præg på valget af årets første spisested, også her på redaktionen.

Derfor gik turen forleden aften til de ydmyge lokaler på Vesterbro, hvor den kinesiske restaurant Fu Hao holder til. Ikke fordi der er sket så meget nyt, siden Fu Hao for små fem år siden her i Guide blev kåret til et af byens bedste billige spisesteder, men simpelthen for at tjekke om maden stadig holder sit dengang særdeles anbefalelsesværdige niveau.

Jeg skriver udtrykkeligt maden, for indretningen er der ikke så meget at skrive hjem om, andet end at det i hvert fald ikke er her, familien bag har valgt at lægge sine penge. Det rød-gyldne velourtapet kunne såmænd stamme fra lokalets fortid som intimbar, men er set på flere af byens kinesiske restauranter - formentlig på grund af kinesernes tro på den røde farves lykkebringende egenskaber - så mon ikke tapetet stammer fra samme tid som de røde kinesiske lamper og den forgyldte drage, der sammen med en trane bevogter nedgangen til sidelokalet. De luvslidte stole, spiseunderlagene af plastic og højttalernes konstante brus af sødmefuld kinesisk pop syntes heller ikke at være af nyere dato.

Så her er alt ved det gamle. Det er klientellet også, kunne fruen og jeg konstatere med en vis tilfredshed. For selv om der indimellem dukkede både dansk- og engelsktalende par op, så var lokalet domineret af kinesere, både store familier, mor og datter, romantiske par og, så vidt vi kunne bedømme, såmænd også en forretningsmiddag, og det er altid et godt tegn, når man er på en kinesisk restaurant.

Dansk dim sum-rekord

Det er da også Fu Haos mangeårige ry for at servere noget af byens mest autentiske cantonesiske mad, der har trukket os til. Og i særdeleshed - selv om menukortet også rummer det sædvanlige batteri af supper og retter fordelt efter indholdet af hhv. kylling, fisk, okse og svin - Fu Haos udvalg af dim sum. »En lille bid af hjertet« skulle efter sigende være den korrekte oversættelse af de små dampede eller dybstegte dejboller af enten ris- eller hvedemel med forskelligt fyld, der for små 100 år siden blev opfundet i den sydøstkinesiske provins Canton (eller Guangzhou, som det staves nu om stunder).

Oprindeligt blev de mundrette bidder serveret til te, og skal det være helt korrekt spises dim sum først og fremmest til morgenmad og frokost, men på Fu Hao (der i øvrigt også har åbent til frokost) har man ikke noget imod at udlevere det særlige dim sum-menukort om aftenen også, så snart var fruen og jeg i gang med at krydse af på »smørrebrødssedlen«. Fu Hao kører ikke med en forudbestemt menu, så dim sum-begyndere er lidt overladt til sig selv, men gudskelov udleveres også et fotoalbum med billeder af de mange anretninger, så man har en chance for at vide, hvad man bestiller.

Fruen og jeg har prøvet dim sum adskillige gange før og var derfor glade for Fu Haos rekordstore udvalg på 70 forskellige (næsten dobbelt så mange som hos konkurrenterne), så der var mulighed for både at tjekke klassikerne og prøve noget nyt. 12 styk nåede vi op på, men da de fleste a la carte-dim sum typisk kommer i hold af fire, så kan man sagtens nøjes med langt mindre. Og det gode ved dim sum er ligesom ved sushi, at er man ikke blevet mæt, så bestiller man bare et par runder til.

Sur-sød oplevelse

Første omgang var allerede i anmarch. Dampede cheung fun ris-svøb (med et gennemsigtigt, let mælkeagtigt udseende - næsten ligesom blæksprutte) med fyld af svinekød, rejer og kinesiske svampe og et for danske ganer lidt utraditionelt drys af ristede løg. Ganske ligesom på den danske hofret hotdoggen gav de ristede løg dog både kant og knasende struktur til det bløde svøb med det søde fyld, der var ledsaget af en ingefærsmagende dip. Rissvøbet ankom i selskab med en sur-sød-papaya-salat med jordnøddesmulder, der var aftenens eneste skuffelse, for selv om det letkrydrede cantonesiske køkken først og fremmest er kendt for sine sur-søde-retter, så havde vi nok forventet noget i retning af den stærke thailandske udgave af papaya-salaten.

Næste runde bestod af to dybstegte sesamkugler med fyld af sød, rød bønnepasta, som jeg tidligere har fået som del af en dessert. Om det var tilfældigt, de kom allerede nu, skal jeg ikke kunne sige, men det var interessant at få så sød en smag så tidligt i måltidet.

Nu gik det stærkt. Små flettede kurve kom ind i lag med hver sit indhold af dampede dim sum. Først shiu my - en halvtyk rismelsdej med fyld af svinekød og rejer, dernæst en tynd dampet dej med fyld af sticky rice, tørrede pølser og masser af koriandersmag og så endnu engang dampede og noget tykkere boller med rejer, bambusskud, kinesiske svampe og den biksemadsagtige shar sui (stegte svinekødsterninger med hakkede grønsager tilsat en sød »barbecuesauce«). Til sidst en meget tyk rismelsdej med fyld af skivede kammuslinger, der var foldet, så den lignede en fennikel, hvis fire afkortede og opadvendte »rør« dekorativt var fyldt med hhv. en ært, to gulerodstern og lidt grøn peber. Den tykke (og sødligt smagende) rismelsdej dominerede desværre helt kammuslingen, der ikke havde meget andet end sin fede smag at byde på. Det hjalp dog lidt med et skud »soja i rullen«.

Med undtagelse af de søde dypper man først sine dim sum i enten en sød chili-sauce, lidt soja eller en ingefærblanding. En helt fjerde mulighed kom sammen med fire små dybstegte toastbrød smurt med rejepasta og sesamfrø - en på grund af sin sød-salte smag forbavsende velmatchende thousand islands-dip samt en lille sur-sød kålsalat (en slags coleslaw uden mayo). En femte mulighed - sur-sød eddikedip - akkompagnerede de vietnamesiske forårsruller med fyld af rejer, svinekød, glasnudler og noget grønt, der smagte som sød basilikum.

Marinerede kyllingetæer

Slutspurten blev sat ind med »kinesiske grøntsager«, der viste sig at dække over små sprøde baby bok choys (spæde sølvbedelignende grøntsager) i en let sødlig og pikant hoisin-sauce; en pandestegt sesamtangrulle med fyld af rejer, æggestand og i midten et stykke skinke (en slags stegt sushi-rulle); og så specialiteten, som fruen med en let rynken på næsen helt overlod til mig: dampede kyllingetæer i sort bønne-sauce. Jeg elsker den på samme tid søde og lidt syrlige smag i de marinerede kyllingetæer med den stærke sauce, men smagen er nok for viderekomne dim summere.

Dessertens dybstegte bananer kunne vi godt have undværet. De dejklædte banankugler bar præg af at have været dyppet i samme friture som de dybstegte dim sum og blev fulgt til dørs af vaniljeis og et scoop jordbærsorbet samt en meget luftig (formentlig sprayet) flødeskum.

Over to kopper god te kunne vi konkludere, at Fu Hao stadig er en af byens mest autentiske kinesiske restauranter. Det siger måske mest om niveauet blandt de øvrige hjemlige kinesiske restauranter, men det store dim sum-udvalg fås P.T. hverken større eller bedre nogetsteds, og Fu Haos kok forfalder ikke til som så mange andre af hans kolleger at erstatte de rigtige råvarer med billigere eller nemmere tilgængelige. Det smages, og som det kunne ses på det store kontingent af kinesiske gæster denne aften, så værdsættes det også af virkelige kendere. Når man dertil lægger et absolut fornuftigt prisniveau - den samlede regning blev denne aften inklusive fire øl, te og dessert samt 12 forskellige dim sum (hvor vi var mætte allerede efter to tredjedele) på 599 kr. - så tøver vi ikke med at udnævne Fu Hao til fortfarende at være en af byens bedste billige restauranter og i allerhøjeste grad et besøg værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.