Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Det drejer sig om kærlighed

Hans Bølling fylder 85 i denne måned og er en god reklame for, at det kan betale sig at være et legebarn hele livet. Og så har han på en måde levet af kærlighed – for hans træ-figurer, som igen bliver solgt i landets design- butikker, blev oprindelig lavet til konen, Søs.

Arkitekt Hans Bølling har umådelig svært ved at begrænse dimserne og livsglæden på sit kontor i Ordrup.
Arkitekt Hans Bølling har umådelig svært ved at begrænse dimserne og livsglæden på sit kontor i Ordrup.

»Mange mænd køber en Porsche når de når panikalderen. Jeg har lige købt en ny drejebænk,« siger arkitekten Hans Bølling. Han ligner nu ikke en, der er i panik, men han har regnet sig frem til, at eftersom ingen af hans fire ældre søskende lever længere, og der kun er ham og lillebroderen tilbage, så må han være den næste. Det bliver sagt med et smil. Det gør det meste.

Om to dage fylder han 85 år, og med dét humør og dén drengede udstråling, er han et sprællevende bevis på, hvor godt det er for helbredet og livets længde at se tilværelsen lyst. Manden bag blandt andet And og Ælling og Pessimist og Optimist er hverken fugl eller sortseer.

Han er blot noget så sjældent som en glad gammel mand. Ikke, at det ses hverken i ansigt eller kropssprog, at manden nærmer sig de 85 – han nærmest spurter rundt på sit hyggelige kontor for at vise tegninger og dimser frem.

Tegnestuen ligger i Charlottenlund, og når man passerer de store vinduer ud til gaden, er der næsten ugentligt lavet nye udstillinger. Altid med en humor og glæde, somsender betragteren gladere på vej. En dag er der sjove pap-fisk, der svømmer i en stime over mødebordet, en anden dag er der gigantiske lakridskonfekt eller forskellige figurer lavet ud af trærødder, nødder og skind.

»Jeg har leget mig gennem livet,« siger Hans Bølling, uden at se det mindste flov ud. Han tilhører ellers en generation, hvor det nok ville være mere passende at sige, at man har arbejdet hårdt. Det har han også, men han har bare aldrig set det som egentligt arbejde, siger han.

Desuden har han haft en karriere, som på en måde er skabt af kærlighed. For det var de små figurer, han oprindelig kreerede til sin elskede Søs, som gav ham smør på brødet, mens han gik først på Kunsthåndværkerskolen for at blive reklametegner, og senere læste til arkitekt. Og som nu har fået en renæssance.

Da han var 21 år, blev han inviteret til fest hos en veninde, og så skete det. For den 21-årige Hans faldt pladask for hendes lillesøster, Søs, på 16½. Hun var iført en sort taftkjole med en rød rose, og Hans inklinerede.

»Og så dansede vi til alle andre var gået, og min kommende svigerfar var begyndt at lufte ud.«

En verden af kunst og kultur

I syv år spiste han hos sin kærestes familie hver søndag. Hans’ svigerfar, arkitekten Axel Wanscher, var bror til den berømte professor og møbelarkitekt Ole Wanscher, og den unge mand blev introduceret til en verden af kunst og kultur, som han ikke havde kendt før. Han fortæller, at han har fået den klassiske dannelse fra sin svigerfamilie - og stor kærlighed og megen varme fra sin egen.

Svigerfar mente ikke, at den unge mand kunne forsørge hans datter som reklametegner, og fik ham overtalt til at blive arkitekt. Det var før SU’ens tid, men under uddannelsen vandt Hans Bølling en konkurrence om at lave et tæppetryk, og for pengene købte han en trædrejebænk. Kort tid efter var hans lykke gjort.

Først skulle en and have ællinger og få lyst til at transportere dem over gaden på Frederiksberg. En politibetjent stoppede trafikken, så ællingerne kom sikkert over på den anden side, en fotograf tog et billede, det gik verden rundt i 1959, og blev inspiration til den plakat, alle danskere kender i dag.

Hans blev så betaget af historien, at han på sin nye bænk drejede en and og en ælling til sin Søs. Hun var begejstret, og det gav ham ideen til at lave nogle flere, som han solgte til blandt andet Illums Bolighus og Form & Farve. Han kan stadig huske, hvad han tjente.

»Jeg kunne ikke selv nå at følge med salget eller dreje dem så pænt endnu, så jeg gav 14 kroner for at få dem lavet af drejemester Krüger, og solgte dem for 16 til Illums Bolighus, hvor de blev solgt for 36 kr.«

Træfigurerne blev starten på et mangeårigt samarbejde med Torben Ørskov og Knud Nielsen fra butikken Form & Farve. De to var meget forskellige, så et år til jul forærede Hans dem de hjemmelavede Optimisten og Pessimisten. De stod på Torben Ørskovs bord, da en tysk opkøber kom til møde, og han blev så forelsket i dem, at han bestilte 2.000 af hver. Og Hans kunne klare sig gennem uddannelsen.

»Jeg har været forkælet hele livet,« siger han og smiler.

»Både når det gælder arbejde, hvor jeg har haft så mange søde kolleger, og i mit ægteskab. Søs og jeg har været gift i 57 år, og vi har aldrig skændtes. Vi kigger tit hinanden dybt i øjnene og siger, at vi er taknemlige over, at vi efter at have kendt hinanden i 62 år stadig kan have det så dejligt, og for at vi stadig har hinanden.«

»Jeg føler, at jeg kun har leget, men da jeg en dag sagde det, mens mine børn var til stede, sagde de, at man da ikke kan leve, hvis man kun leger, og at de faktisk godt kunne huske, at jeg havde haft mit tegnebord med i sommerhuset. Men jeg har altid været så privilegeret, at mit arbejde var en leg, og det får mig til at føle, at jeg har et dejligt liv.«

»Ok, jeg fik en blodprop i hjertet for nogle år siden, og det var da en meget ubehagelig oplevelse, men altså, ugen efter var jeg ude og fælde træer ved vores sommerhus i Hornbæk.«

En simpel, god ide

Det var træfigurerne, der i starten af karrieren gav ham tag over hovedet, men det, Hans Bølling nok er mest kendt for, er klassikeren Bølling-bordet eller »Bakkebordet«. Det produceres stadig. Hans Bølling tæller sig frem til, at han må have solgt omkring 50.000 af slagsen.

Opgaven lød på at skabe et bord, som kunne klappes sammen, så turister kunne købe det og have det med videre på rejsen, og Hans gik direkte hjem og skabte en prototype til næste dag. Det var i 1963, og bordet har gennem årene været produceret i mange forskellige versioner.

»Jeg får altid gode ideer, men med alderen vil jeg sige, at jeg er blevet bedre til at sortere i dem. Jeg leger mig frem – og f.eks. Bakkebordet blev så populært, fordi det var en simpel, god ide,« siger Hans Bølling.

Dog kan ideer også være for simple, og han siger, at han godt kan synes, at der er en tendens i tiden, hvor alt kaldes »dansk design« – »også en elpære monteret på et stykke træ.« Desuden ville han ønske, at mere kunsthåndværk blev produceret her i landet, som Bakkebordet for eksempel bliver det.

Men der uddannes kun meget få drejere her i landet, så han har måttet affinde sig med, at hans figurer bliver skabt i Kina. For at illustrere hvor svært det er, finder han flere versioner af sin figur, Havfruen, og forklarer, hvordan man drejer træet, så det ser mest indbydende ud.

Siden han var barn, har han samlet på ting og dimser og sat dem sammen, så de fik deres eget liv som små figurer. Nu står de overalt på tegnestuen - trolde og fisk og sagnfigurer – og vidner om et langt liv med leg.

Bakkebordet blev skabt på en nat - og er efterhånden solgt i over 50.000 eksemplarer.
Bakkebordet blev skabt på en nat - og er efterhånden solgt i over 50.000 eksemplarer.

Det var nu ikke hver dag, Lille Hans’ mor syntes det var lige fantastisk med al den leg, som dengang han karseklippede søsterens hermelins-krave, ved et uheld lavede en eksplosion i køkkenet, så der var bly over det hele, eller efter endt forsøg med gips lidt distræt hældte resterne i en pose hvedemel, så hans mor nogle dage efter fik lavet en ekstra bastant omgang stuvet rosenkål.

Når man siger, at det minder lidt om Emil fra Lønneberg – som jo også skabte figurer i træ hver gang han blev smidt over på værkstedet – ler han og siger:

»Jeg har bare altid været glad for at eksperimentere.«

Og han har altid været god til at gøre forretning. For eksempel dengang han som tiårig fandt ud af, at der var store fordele ved at have kulkælder under en damefrisør.

»Så opdagede jeg, at hvis man satte et lille spejl på trappen, kunne man sidde og kigge damerne op under skørterne, når de skulle til frisøren. Så inviterede jeg mine kammerater, og tog 25 øre i entre.«

Hans Bøllings nye drejebænk er stillet op i værkstedet i hans og hustruens hus i Charlottenlund. Den er klar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.